13.11.2012

Amerikanerne tror ikke længere på mirakler fra Obamas hånd, men de vil gerne have ham fire år til. Det giver måske præsidenten det nødvendige spillerum til at skabe den forandring, USA har brug for. RÆSON fulgte valgnatten i tre forskellige byer i USA.

REPORTAGE af Annemette Isager Ahl, Kristine Borritz Milfeldt og Mark Herron

LÆS OGSÅ:
– Obama vandt: Her er vejen til hans genvalg


Washington DC: ”Jeg tror, jeg er mere optimistisk nu, end jeg var i 2008”

Efter lange dage, uger og måneder med flittigt kampagnearbejde, kom valgdagen som en forløsning for de mange politisk engagerede studerende på American University i den nordvestlige del af Washington DC. Særligt de sidste uger op til valget kunne man på gaderne omkring universitetet møde elever klædt ud som stemmebokse, der med ivrige udryk i øjnene og vælgerregistreringsblanketter i hænderne opfordrede medstuderende og forbipasserende til at stemme til præsidentvalget. De studerende følte måske mere end andre, at der var noget på spil. ”Obamas genvalg vil få en betydning i min hverdag. Bare det faktum, at Affordable Care Act ikke bliver ophævet, betyder, at jeg kan blive på min fars forsikring, indtil jeg er 25”, sagde universitetsstuderende Neil Deininger dagen op til valget.

At Washington DC er landets hovedstad, der både huser Kongressen, Det Hvide Hus og tre meget politisk engagerede universiteter, gjorde unægtelig stemningen ekstra intens op til tirsdagens valg. Tog man metroen ind til midtbyen tirsdag aften, måtte man kæmpe sig til en plads blandt mange unge indbyggere med store valgskilte, Obama-pins og ”I voted”-klistermærker på tøjet.

Da det senere tirsdag aften blev klart, at Obama havde vundet valget, strømmede folk ud på gaderne og ned foran Det Hvide Hus. Der blev danset og heppet, bilerne dyttede og folk hang ud af bilvinduerne og råbte ”Four more years! Four more years!”. Der var ingen tvivl om, at Obama var den rigtige vinder i DC’s øjne. Stemmetallene for distriktet lød da også på 91,4 procent til det demokratiske parti.

Kort efter klokken halv to om natten lokal tid gik Obama på talerstolen, og efter en splittende valgkamp formåede han endnu engang at samle amerikanerne. Han leverede en hyldest til det amerikanske folks fælles historie, deres politiske system og sin republikanske modkandidat. Og med en reference, der gik helt tilbage til hans gennembrud som key note taler ved demokraternes partikonvent i 2004, fik Obama i sit afsluttende afsnit slået fast, at USA er større end summen af individuelle ambitioner og mere end en samling røde og blå stater. Det var et inspirerende budskab, mente universitetsstuderende Neil Deininger dagen efter: ”Ideen om, at vi er mindre splittede, end vores politik får det til at se ud, gik rent ind hos mig i går aftes”. Valget af en række demokratiske kongresfolk og flere staters implementering af progressive lovforslag – herunder homoseksuelle ægteskaber og legaliseringen af hash – giver mange unge håb. Neil Deininger: ”Jeg tror, jeg er mere optimistisk nu, end jeg var i 2008”.


San Diego: ”Selvom Obama ikke har holdt alt, hvad han har lovet, er han stadig så meget bedre end Romney”

Mens gaderne i San Diego lå øde hen få timer før valgets afgørelse, emmede Golden Hall af liv. Det er det traditionelle mødested for politikere, kampagnefolk og journalister på valgaftener. Her var der tirsdag aften valgfest for både professionelle og amatører, lokal og udefrakommende, republikanere og demokrater.

Trods den brogede forsamling, var der ingen tvivl om, hvem det fremmødte publikums favorit var: ”Selvom Obama ikke har holdt alt, hvad han har lovet, er han stadig så meget bedre end Romney”, fortalte Alfredo Morales, mens han fulgte stemmeoptællingerne på tv-skærmene. Alfredo Morales er studerende på University of California, San Diego. Med sin mexicanske baggrund er han, hvad statistikkerne ville kalde en typisk Obama-tilhænger. At han i tirsdags valgte at stemme er tilgengæld ingen selvfølge.

En nylig undersøgelse blandt 18-24-årige californiere viser nemlig, at kun 49 procent af aldersgruppen er registrerede vælgere, hvor det på landsplan er oppe på 78 procent. Umiddelbart kunne man tro, at den lave vælgerdeltagelse skyldes manglende engagement, men tager man historien og statistikkerne i betragtning, er Californien både kendt for politisk engagement og for et godt uddannelsessystem. Og forklaringen er da også en anden, mener Alfredo Morales: ”Der er nok mange, der finder deres stemme unødvendig. Folk allerede ved, at Obama vinder Californien”. Det forklarer også, hvorfor en række organisationer og mindre græsrodsbevægelser de seneste måneder har gjort en stor indsats for at få flere vælgere registreret. Imens Romney og Obama har ført benhård valgkamp i de vigtige svingstater, har de neutrale organisationer og græsrodsbevægelser domineret det sydcaliforniske gadebillede. Valgkampen i San Diego har ikke været så synlig, som den kunne have været, ligesom motivationen for at stemme ikke har virket høj.

Tirsdag var der til gengæld valgkamp for alle pengene i Golden Hall. Størstedelen af de fremmødte har de seneste måneder kæmpet en brav kamp, og mange af dem var stadig på arbejde. Da Obama endelig indtog talerstolen, flokkedes folk om fjernsynene, spændte på at høre, hvad deres genvalgte præsident havde at fortælle dem. Som noget af det første takkede Obama alle amerikanere, der deltog i valget. Senere sagde Alfredo: ”Jeg føler ikke, jeg har gjort en forskel ved at stemme, da det alligevel ikke ville ikke have ændret på det endelig udfald i Californien. Men jeg mener stadig, at min stemme er vigtig, fordi den viser, at jeg bidrager til demokratiet”.


Chicago: ”Man tror bare lidt mere på Obama, når han taler om fælles ansvar”

I Chicago var det i dagene op til valget også svært at se, at afgørelsens time var nær. Også selvom byen var centrum for Obamas valgkampagne. Et af de eneste tegn på valgkamp i Chicago var en reklamekampagne hos 7/11, der gav kunderne mulighed for at stemme på kandidaterne via deres indkøb i forretningskæden. Andre små tegn gjorde det også klart, at 2012 ikke ville blive en én til én gentagelse af 2008. Der blev ikke længere solgt helt så mange bøger om Obama i hans yndlingsboghandel i Hyde Park, og på en af Sascha og Malias yndlingsrestauranter, Medici, var trøjerne med ”Obama ate here” for længst skiftet ud med trøjer med restaurantens eget logo.

Fænomenet Obama var blevet til den pragmatiske præsident, der selv hos de vælgere, der stadig støttede ham, havde skuffet en del. Motivationen hos de frivillige på Get-Out-The-Vote turene til nabo- og svingstaterne Iowa og Wisconsin var da heller ikke drevet af den stemning af folkebevægelse, som skabte et ustoppeligt momentum i 2008. I stedet var motivationen i høj grad at undgå en republikansk præsident, der ville rive de tiltag, som Obama har fået gennemført, fra hinanden.

Måske kan netop de mere realistiske forventninger fra Obamas tilhængere være med til at sætte Obama fri i hans anden periode. Genvalget har givet Obama muligheden for at tænke større. Eller ”Big and Bold” som CNN’s politiske kommentator Roland Martin beskriver det dagen efter valget. Obama har med sit genvalg sikret sig, at han ikke vil blive betegnet som en ’one-election wonder boy’. I stedet er der nu mulighed for, at han rent faktisk kan blive en transformerende præsident, der kan få USA i en anden retning end den, som Ronald Reagan udstak i begyndelsen af 1980erne.

Obama takker det meste af sin brede og brogede koalition af vælgere i valgaftenstalen, der kan siges at være en samling af Greatest Hits fra tidligere Obama taler. Samtidig med at den også er mere politisk konkret end man normalt ser i en sejrstale – arbejdstøjet ligger og venter lige bag scenetæppet, fornemmer man. Men det er det rummelige og kommunale fællesskab, der nok engang er i centrum hos Obama. ”We are an American family and we rise and fall together as a nation,” understregede han. Derfor passede Bruce Springsteen sangen ”We take care of our own” også godt som afskedssang for kampagnen, mens Obamafamilien stod sammen oppe på scenen i regnen af konfetti og vinkede ud til resten af den store amerikanske familie.


Annemette Isager Ahl (født 1990) er bachelorstuderende i Retorik fra Københavns Universitet ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Hun studerer i øjeblikket amerikansk politik og retorik ved American University i Washington D.C. og har dækket flere vælgerarrangementer i løbet af efterårets valgkampsperiode.

Kristine Borritz Milfeldt (født 1989) er bachelorstuderende i Retorik fra Københavns Universitet ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Kristine studerer i øjeblikket amerikansk politik og retorik ved University of California, San Diego og har haft kontakt til flere vælgerorganisationer i løbet af efterårets valgkampsperiode.

Mark Herron (født 1981) er cand. mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet og nuværende ph.d.-studerende ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Hans ph.d.-projekt handler om brugen af personlige og nationale narrativer i præsidentiel retorik med udgangspunkt i Barack Obamas taler.