23.11.2012

Den højkulturelle fredagsbar i Den Sorte Diamant bød både på billige øl, paprikagryde og ikke mindst muligheden for at blive klogere på en forfatter, sproget og kulturen

REPORTAGE af Amalie Frøkjær-Rubbås

Cafe Øieblikket i Den Sorte Diamant er fyldt med mennesker, som kigger forventningsfuldt op på en lille forhøjning, der gør det ud for en scene. Det er Fredag Klokken Fem i Diamanten. De to værter for aftenens højkulturelle fredagsbar, Lasse Marker og Villads Andersen, gør sig klar til at underholde, formidle og debattere med aftenens fire gæster: forfatter Katrine Marie Guldager, formand for Dansk Sprognævn Dorte Duncker, kulturminister Uffe Elbæk og Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard.

Sammen skal de efter RÆSONs nye opskrift få kulturjournalistikken smeltet sammen til en blanding af seriøsitet og underholdning. Aftenens arrangement er det sjette i rækken af ni, som tager fat på alt fra litteraturslagsmål og rygelungekultur til smagsdommeri.


Små hjerter

Efter en smule fumlen med de tre mikrofoner byder Villads Andersen velkommen. Han indvier os i, at Fredag Klokken Dem i Diamanten er et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, RÆSON og cafe øieblikket.

”Vi vil i dag tage jer med på en tur ned i det kulturelle landskab i Danmark, og forsøge at finde ud af, hvad vi vil med kulturen,” siger han og præsenterer sin medvært Lasse Marker.

I 20 minutter bliver Katrine Marie Guldagers nye bog ”Lille Hjerte” dissekeret af Lasse Marker og hende selv. Spørgsmålene går på hovedpersonens lyster, tanker og betydningerne bag symbolikkerne, som er præget af magisk realisme.

Rundt omkring sidder unge, midaldrende og gamle og lytter til analysen og fortællingen om, hvordan forfatteren kan holde styr på en historie, der efter hendes eget udsagn bliver på otte bind.

”Jeg har en plan, men jeg har aldrig opdaget andet, end at planen ændrer sig. Og jeg ved ikke præcis, hvad der skal ske i alle de kommende bind. Det finder jeg først ud af, når jeg sidder med teksten og skriver den,” fortæller Katrine Marie Guldager.

To veninder står ved et højt bord i udkanten af cafeen. De har lyttet opmærksomt til Katrine Marie Guldager læse passager af sin bog op.

”Jeg er ikke den store bogorm, men synes stadig, det er dejligt at tænke lidt dybere over en bog, og få den læst op af forfatteren. Det kan jeg rigtig godt lide,” siger Eline Stampe, som til daglig læser på CBS.


Fucke op og fucke af

Efter en kort rumsteren bliver Katrine Marie Guldager skiftet ud med formanden for Dansk Sprognævn Dorte Duncker. I en højhalset bluse, knold i nakken og lang nederdel oser hun af bibliotekar og strenge regler. Men hun overrasker ved at starte ud med at sige, at hun ikke bryder sig om et samfund, der regulerer, hvordan folk skriver til hinanden: ”Jeg synes ikke, at vi skal bestemme, hvordan folk skriver sms’er, eller hvordan de skriver til hinanden på Twitter. Tænk, hvis der kom røde streger under det, du skrev derinde. Det ville da være irriterende.”

Dorte Duncker er her, fordi ordene i den danske retskrivningsordbog for første gang siden 1986 er blevet gennemgået for at se, hvilke gamle skal ud, og hvilke nye skal ind. Og det har resulteret i 4500 nye ord. For eksempel smoothie og tsunami, og nu kan man også både fucke op og fucke af.

Lasse Marker åbner for spørgsmål fra publikum og en række hænder ryger i vejret. De fremmødte vil vide, om ændringerne ikke betyder, at det danske sprog udvandes?

Dorte Duncker er fortrøstningsfuld. Hun forklarer, at sådan har man altid frygtet for sproget, som hele tiden ændrer sig: ”Folk synes altid, at sådan som de har lært at stave eller sætte komma er den rigtige måde. Men sproget er altså foranderligt.”

Da Dorte Duncker træder ned fra scenen, begynder pausen, og duften af paprikagryde bevæger sig ned mellem bordene. Jakob Nybo, som til daglig er selvstændig managementkonsulent, er svært imponeret over arrangementet og paprikagryden.

”Jeg synes både emnerne og formen er rigtig god. Også varigheden, de her tyve-tredive minutter i en let fordøjelig form. Altså retskrivning er jo ellers ikke super sexet, lidt ligesom yoghurt med j, men jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, og jeg vil helt sikkert komme igen,” siger han og tager en bid af aftenens ret.


Det handler om håb

Efter pausen indtager vært Villads Andersen scenen med kulturminister Uffe Elbæk og Århus’ borgmester Jacob Bundsgaard til en snak om, hvad kultur egentlig er, og hvad det betyder for Danmark, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017.

Jacob Bundsgaard erkender, at titlen som kulturhovedstad nok betyder mest for aarhusianerne, men at alle forhåbentlig kommer til at mærke byen løfte niveauet inden for kunst og kultur.

”Vi vil gerne tænke store tanker med en vis gran af galskab”, siger han og fortsætter med at fortælle, at det kun sker ved at inddrage befolkningen: ”Den væsentligste del af dna’en i kulturhovedstadsprojektet er borgerinddragelse”, siger han og kigger over på Uffe Elbæk, som tager ordet.

”Det, vi er inde at røre ved, det handler om håb. Den vigtige psykologiske og mentale opdrift, som der er brug for, det kan kulturen, og det kan kunsten. Hvis man tager den mere jobmæssige kasket på, så er et af de få områder, hvor der faktisk bliver skabt nye job, inden for den kreative industri. Så det handler både om håb, men det handler altså også om nye arbejdspladser,” siger Uffe Elbæk.

Det blev aftenens sidste ord. Selvom den højkulturelle fredagsbar er slut, bliver mange siddende omkring de små borde.

”Det har været en god, lidt mere fornuftig start på en fredag,” siger studerende Anna Lorentzen Viller og tager en tår øl. ”Jeg synes også, det er fint, at det ikke er et bestemt emne, der skal diskuteres, men at de får lov at komme med hver deres, og at det er det, der bliver taget op. Man bliver mere opmærksom på ting, som man ellers ikke selv ville have opsøgt,” siger hun.

Reportagen er fra fredag den 16. november. Læs mere om aftenen her


Amalie Frøkjær-Rubbås studerer journalistik på SDU. Hun er ikke tilknyttet RÆSONs redaktion.