27.09.2012

”De amerikanske medier vender tilbage til udgangspunktet i det 19. århundrede, hvor man havde det, vi vil kalde meget vinklede aviser. Udviklingen har forstærket polariseringen i USA.” Sådan siger USA-kommentator og redaktør ved Kristeligt Dagblad, Michael Ehrenreich, til RÆSON.

INTERVIEW af Vilhelm Vig Nielsen

LÆS OGSÅ: USA-korrespondenter: Deres dækning er skæv

Har medierne været med til at fremme udviklingen af to uforenelige fløje i amerikansk politik?
De seneste 25 års udvikling har generelt peget mod det mere polariserede i USA. Polariseringen er dog blevet skærpet til sit højeste niveau nogensinde under USA’s tiltagende økonomiske problemer, som har rejst tvivl om USA's globale styrke og skabt en almindelig fornemmelse af nedgang. I forhold til mediernes rolle, mener jeg, at polariseringsudviklingen egentlig begyndte, inden medierne ændrede karakter mod de mere subjektive vinklede medier. Men udviklingen i medierne har forstærket polariseringen. Det kan der ikke herske tvivl om. Så disse to tendenser har forstærket hinanden.

The Economist udsendte sidste sommer en artikelserie om fremtidens nyheder, hvor de omtalte udviklingen i mediebilledet som en ”foxification of news”. Hvordan oplever du det?
Foxification er et godt udtryk. Det betyder, at man ikke alene har en bestemt politisk vinkel på sagen, men man lægger heller ikke skjul på den. Det er dog vigtigt at huske på, at Fox har en venstreorienteret pendang i MSNBC. Her sker også en åbenlys ideologisk sortering. Det brede forsøg på at levere objektivitet er forladt. Det er en meget grundlæggende ændring, som vi er vidner til. Det pudsige er, at de amerikanske medier vender tilbage til udgangspunktet i det 19. århundrede, hvor man havde det, vi vil kalde meget vinklede aviser. Ved århundredeskiftet begyndte de store aviser og senere radio- og tv-stationer virkelig at blive meget brede. Det var dog af forretningsmæssige årsager. Udviklingen betød, at medierne sigtede bredere politisk og ideologisk. Det interessante er altså, at vi egentlig er på vej mod en situation, vi har set tidligere. Det synes jeg er meget vigtigt at huske på.

Hvis mediebilledet var lige så subjektivt tidligere, var amerikanerne så mere bevidste om nødvendigheden af kompromis dengang?
Jeg mener, at forskellen på mennesker dengang og i dag ligger i overgangen til informationssamfund. Vi ser utrolig mange platforme og en kaskade af information, der bare vælter ned over de sagesløse borgere. Derfor efterspørger de noget, som kan skabe overblik i kaosset. Medier, som ikke alene leverer nyheder, men også forklaringer og sammenhænge. Og som et tredje element vil borgerne have holdninger og meninger. Det passer jo fint sammen med polariseringen politisk, hvor man bliver mere og mere optaget af sine egne meninger.

Har du nogle eksempler på ideologisk pressedækning fra valgkampen?
Der er daglige eksempler på de to nævnte tv-stationer. Hvis gæster, der bliver bedt om at redegøre for et givent forhold, ikke er ideologisk korrekte, så bliver de modsagt eller afbrudt af værten. Det vil vi sandsynligvis se mere af, når valgkampen spidser til. Og det virker desværre. Kanalerne har jo stigende seertal. Så man kan blive nødt til at acceptere udviklingen.

Gør de vinklede medier folk konfuse?
Folk bliver ikke konfuse. Men der forskes jo i vælgeradfærd, og der er forskere, som mener, at det, vi i min tid på Journalisthøjskolen kaldte returinformation – altså at man vil høre, se og læse det, som man i forvejen er enig med – er blevet dominerende. Det er i mine øjne en særdeles kedelig udvikling, fordi vi har at gøre med medier, der er så åbenlyst vinklede, ideologiske og politiske. Man vil jo slet ikke beskæftige sig med det modsatte synspunkt. Man reflekterer ikke engang over, hvorfor tingene udvikler sig, som de gør, men skærer alt på samme bånd.

Har du et eksempel på det?
Rush Limbaughs meget kendte show, der kører i hele USA, er et eksempel på det. Han er republikaner og meget konservativ, og han har en tendens til at være en hadsk over for den anden fløj. Og man ved, at folk som ham har haft indflydelse på polariseringen.

Vilhelm Vig Nielsen (f.1992) er førsteårsstuderende på Statskundskab på KU og har skrevet en række kronikker for Berlingske.