11.07.2012

NYE NAVNE I POLITIK: Rasmus Jarlov (f. 1977)
HVEM HAN ER: Medlem af De Berejstes Klub og kendt for sin modstand mod Ungdomshuset.
HVAD HAN KAN: Medlem af Københavns Borgerrepræsentation og folketingskandidat for De Konservative.
HVAD VI VIL VIDE: Hvem De Konservative vil gå sammen med efter et tidligt folketingsvalg

FRA SAMME SERIE: Stine Brix: Lægedatteren fra Albertslund / Portræt: Banke for bordenden / Peter Hummelgaard: Kandidat på landingsbanen

PORTRÆT af Tinne Hjersing Knudsen

Rasmus Jarlov bor i det samme rækkehus i Nordvest med racercykel i forhaven og bil i garagen, som da han flyttede hjemmefra. Et par kærester har boet der, men i dag er der kun Jarlov og hunden Oscar, der er begejstret for gæster og sko. På bordet står en flaske Faxe Kondi og Squash, der har byttet propper. Stuen er lys, møbleret af IKEA og kun en reol med farvefalmede rejsebøger fortæller, at det tidligere folketingsmedlem er det yngste medlem af De Berejstes Klub nogensinde.

»Nej«, siger han til Oscar, der begejstret op på skødet af en CBS-fyr i lilla poto på et par og tyve. Han er Rasmus Jarlovs kampagneleder og har indkaldt til møde ovenpå Enhedslistens raseri over skattereformen. De skal have en nødplan, hvis der kommer valg i forbindelse med finansloven. »Men vi skal sgu ikke hænge på halmballer og sådan noget, som venstrepolitikere gør«, bliver de enige om: »Hvis vi skal noget, skal vi hænge på slotte og herregårde. Det er mere konservativt,« siger Jarlov og fortsætter: »Det vigtigste tema for et efterårsvalg vil være økonomi, for så har regeringen ikke fået vedtaget en finanslov. Hvis S-SF-R falder sammen vil venstrefløjen være sønderskudt i mange år, og Helle Thorning vil konkurrere med Anker Jørgensen om at være den dårligste statsminister i historien,« siger han.

Indbrud og biltyverier efter kamp mod ungdomshuset
Rasmus Jarlov blev kendt i 2007, da Ungdomshuset blev lukket, efter autonome havde kastede brosten mod politiet i en rum tid for at bevare det. »På det tidspunkt var der tale om, at det nye Ungdomshuset skulle ligge her nede,« siger Jarlov og peger ud af vinduet. Han startede en underskriftsindsamling i området mod huset. Han satte gang i en afstemning på nettet og smed sedler ind ad naboernes brevsprækker. Han fik mobiliseret kvarteret mod de unge, og forslaget til grunden blev trukket tilbage. I et andet område blev en ny grund sat i spil. Det skabte røre. De hørte om Jarlovs modstandskamp og spurgte ham om hjælp. »Jeg startede en indsamling mere. Den gav 4-5000 underskrifter, som vi sendte til borgerrepræsentationen. De flyttede placeringen på grund af vores arbejde,« siger Jarlov.

Jarlovs intensive kamp gik ikke ubemærket hen. Støtterne af ungdomshuset invaderede rækkehusene og slog Danmarksrekord i antallet af anholdelser. »Der fløj tåregas gennem luften, og det var i det hele taget meget voldsomt. Men det skabte kun mere vilje mod ungdomshuset i området,« husker han. Modstandskampen blev en stor sag i medierne, og Jarlov blev et kendt ansigt. I en periode blev det lille hus i Nordvest oversvømmet af kriminalitet. Han havde indbrud flere gange og fik stjålet både sin bil og cykel. »Det skaffede mig et navn blandt de autonome, men i folk lokalområdet kunne også huske mig«, siger Jarlov: »Det var nok på den baggrund, at jeg blev valgt til borgerrepræsentationen. Jeg fik rigtig mange stemmer fra folk her ude, som ellers ikke er konservative.«

Held og tilfældigheder
Der er ellers ikke tradition for at engagere sig i partipolitik i Rasmus Jarlovs familie. Men der er altid blevet diskuteret politik hen over middagsbordet. Han har altid haft markante holdninger og har engageret sig i studenterpolitik, men det var først efter oplevelserne med Ungdomshuset, at han meldte sig ind i Konservative. »Det ene har faktisk bare taget det andet. Hver gang jeg er stillet op til noget, har det været efter kraftige opfordringer, og fordi der har været bred enighed om, at jeg har været bedst egnet. Ikke fordi jeg selv har maset mig frem,« fortæller Jarlov, der først sagde ja til at stille op til folketinget, tredje gang han blev spurgt.

Når du ikke vil mase dig frem, hvad synes du så om, at du er blevet spået en stor fremtid i politik?
»Jeg vil gerne arbejde med politik, og så må vi se, hvor langt jeg når. En ting, jeg har lært af politik, er, at meget bestemmes af held og tilfældigheder. Jeg var heldig at komme ind og uheldig ved at ryge ud«, siger Jarlov. Han kom i Folketinget i januar 2010, da først Connie Hedegaard og siden Henrik Rasmussen trådte ud af Folketinget, og røg ud igen ved valget i 2011. På trods af at han havde det 8. højeste konservative stemmetal i landet.: »Jeg blev nummer 2 i København, og det er ekstremt sjældent, at det ikke giver valg,« siger han.

Var du bitter over, at du ikke kom ind?
»Jeg kunne se på målingerne op til valget, at vi kun ville få et mandat i København, og at det ville gå til Per Stig Møller, så jeg var ikke specielt skuffet. Det lagde ikke en dæmper på valgkampen, fordi det personlige stemmetal betød meget for mig. Det må være hårdere for dem, der forventede at blive valgt og så ikke gjorde.«

Fængslet i Congo
Rasmus Jarlov har rejst i hver ferie, siden han blev færdig med sine studier på CBS. Han har set den gode plads i Grønland og siddet i fængsel i DR Congo. Forståelsen for sig selv og andre kulturer er grunden til, at han rejser så meget. »Det har givet mig utrolig meget viden om og forståelse for samfundet og Danmark. Jeg rejser, fordi jeg spejler den danske kultur i andre og bliver klogere af det,« forklarer han.

Får du nogensinde lyst til at blande andre kulturer, du møder på dine rejser, ind i den danske?
»Nej. Jeg er stolt af mit land og vores kultur. Man kan ikke tvinge en kultur ned over en anden, og vi har nationale symboler i Danmark, der binder os sammen som folkekirken, folkeskolen og vores omgangsform. Kulturer er alt for stærke til, at man kan presse andre værdier ned over befolkningen.«

Hvad så med unge mennesker, der føler, at de har mere til fælles med unge i andre lande end med deres forældre?
»De tager fejl. Jeg tror ikke på, at der for eksempel findes en europæisk offentlighed. Vi har en kultur, der binder os sammen, så vi ikke bare er en tilfældig samling mennesker på en klump jord. Hvis man mener andet, tror jeg ikke, at man har gjort sig klart, hvad kultur egentlig er«

Hvis vi alle sammen er bundet af kultur, som du beskriver, burde dit parti så ikke være større?
»Vi skal have en mere fast forankret position hos danskerne, hvor de ved, at vi både er borgerlige i økonomien og kulturen. Det er der ingen andre borgerlige partier, der er«

Journalister styrer partiers popularitet
Da Rasmus Jarlov kom i folketinget gik det rigtig godt for De Konservative. Men så tog Lene Espersen på ferie og i 10 måneder var det den største mediehistorie. »Det nytter ikke at tale om, hvem der har skyld for vores nedtur, men man kan tale om årsager. Feriesagen kostede utrolig meget, men jeg tror ikke, at vi kan lære så meget af den, for den kommer jo ikke igen«, siger han.

Så årsagen til jeres nedtur skal findes i mediehusene?
»Nej, men jeg synes nu, at mange journalister er for uselvstændige. Der fastsættes en holdning i journalistkorpset til, hvordan man skal omtale et politisk parti, og den fortælling er der ikke plads til nuancer i. Der bliver ikke skrevet historier om de positive ting, der sker for partiet, men kun negative historier, der understøtter fortællingen. Det forstærker et partis modgang og medgang«

Er det dét, der sker med regeringen i øjeblikket?
»Ja, det mener jeg. Og i høj grad med SF. Der bliver sjældent bragt nye historier om dem, men til gengæld rigtig mange om det samme. Det er som om, vinklen bliver lagt i redaktionslokalet i stedet for ude i virkeligheden. På den måde føler jeg stor sympati for SF, selvom de er igennem noget værre, end vi nogensinde har været«

SF skal slå til Enhedslisten
Udover at føle sympati, kan Rasmus Jarlov genkende mange af de problemer, SF har som det mindste regeringsparti. »Det minder meget om den situation, vi var i med Liberal Alliance. De stod altid klar til at kritisere os for ikke at være borgerlige nok, som Enhedslisten kritiserer SF for ikke at være røde nok«, fortæller han.

Hvad kan SF gøre for at holde et yderfløjsparti som Enhedslisten i skak?
»Det må du ikke spørge mig om, for det lykkedes jo heller ikke for os. Jeg kan ikke give gode råd«, siger han og griner.

»Men min opfattelse er, at man er nødt til at svare igen. Det nytter ikke noget, at man bare tager i mod kritik for at bevare ro i blokken. Man får ikke varig fred ved at finde sig i hvad som helst. Man bliver nødt til at slå igen«

Slå igen i pressen?
»Ja, det er nødt til at være i pressen, for det er det eneste, der tæller i politik. Det skulle vi have gjort ved Liberal Alliance, og det ville jeg gøre, hvis jeg var i SF. Der er jo ingen ædru økonom, der vil bakke op om Enhedslistens plan. Det giver måske uro i blokken at sige det, men der kan dårligt komme mere uro, end der er nu«

Hvordan kommer man ud af en partikrise?
»Når man har fået tæsk længe nok, begynder medierne at kaste sig over nogle andre. På den måde har det været godt for os at komme ud af regeringen. Vi er mindre synlige, men roen har fjernet den konstante dårlige omtale. En forudsætning for at komme ud af en partikrise er ro«

Hvis en borgerlig regering vender tilbage
Kampagnelederen og Jarlov taler om, hvordan et politisk landskab vil se ud, hvis der kommer valg til efteråret. De ønsker sig begge to et VIRK-flertal (Venstre, Liberal Alliance, Radikale, Konservative) og ikke 10 år mere med Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. »Et VIRK-flertal vil virkelig få styr på økonomien, men ikke blande sig i værdipolitik, for det er vi fundamentalt uenige om. Det vigtigste lige nu er økonomien, og så må værdierne vente. Derfor kan vi ikke gå sammen med Dansk Folkeparti, som ser rødt på økonomien«, siger han.

Hvis der udskrives valg til efteråret, findes der så overhovedet et alternativ til borgerlig politik i Danmark?

»Hvis regeringen falder sammen, vil det ændre alt i dansk politik. Venstrefløjen vil være fuldstændig sønderskudt i mange, mange år, og det vil sætte nogle ekstremt store spor i dansk politik. Det vil virkelig være historisk og ændre den måde, folk opfatter partierne på«

Men vi får ikke 10 år mere som dem fra 2001 og frem?

»Nej, det gør vi ikke. Det er vigtigt for økonomien, at vi laver reformer, og dem kan vi ikke lave med Dansk Folkeparti. Det er vigtigt, at det er lige præcis VIRK-partierne, der leder en ny borgerlig regering for at få ordentligt styr på økonomien«

Vil lægge loft over lovgivning
Når Rasmus Jarlov ikke lægger nødplaner til et pludseligt folketingsvalg, forbereder han sig på kommunalvalget i 2013. Han stiller både op til borgerrepræsentationen og folketinget, og det har han flere planer med. En af dem er at afskaffe regler.

»Jeg bliver nødt til at gøre noget ved det, for ellers så ender vi med et maksimalt reguleret samfund. Politikerne skal forpligte sig til at nedbringe mængden af love og paragraffer, så vi ikke ender i et total formynderisk samfund. Det er en af de bedste ideer, jeg nogensinde har fået«, siger Jarlov.

Hvilke regler vil du gerne afskaffe?
»Reglen om, at man ikke må gå på isen i København for eksempel. Jeg ville gerne afskaffe den gennem borgerrepræsentationen og folk syntes, at jeg var sindssyg, fordi jeg ville give folk den frihed«

Men er det ikke farligt at gå på isen?
»Det er det måske, men folk skal have frihed til det. Regler som den er lavet, fordi journalisterne kommer til politikerne og siger ”Se, der er en, der har brækket benet. Hvad vil du gøre ved det?”, og det er endt ud i en regel eller et forbud. Det vil være fedt med politikere, der tør sige, at det godt kan være, at vi redde en enkelt ulykke om året, men at det i sig selv er et problem, at vi har for mange regler«

Så det får vi at se fra dig, hvis du kommer i folketinget?
»Ja, det gør I! Helt sikkert!«

»Oscar, NED«, siger Jarlov i et mere bestemt tonefald og får endnu en gang hundens forpoter ned fra kampagnelederens lår.

Tinne Hjersing Knudsen (f. 1991) er journaliststuderende på Syddansk Universitet og redaktør på Lixen – avisen for yngre journalister.