06.06.2012

Han blev båret ind i Det Hvide Hus i en kongestol af håb. Til november er USA mindre optimistisk. RÆSON spørger tre amerikanske eksperter: Har Obama været en succes? Og vil han vinde igen?

INTERVIEWS af Mira Borggreen

RÆSON: Beskriv Obama første præsidentperiode med tre ord.
ANDREW RUDALEVIGE: Pragmatisk, ambitiøs – og derfor selvmodsigende.
JEREMI SURI: Pragmatisk, forsigtig, nationalistisk.
JULIAN ZELIZER: Pragmatisk, polariserende, historisk.

RÆSON: Marts 2012 skriver James Fallows i analysen ‘Obama, Explained’ fra marts 2012 i det amerikanske magasin The Atlantic, at der efter hans første periode overordnet set er to vurderinger af Obama: 1) “en dygtig politisk aktør og politisk visionær, en skakmester, der altid er flere politiske træk foran sine modstandere – og de politiske eksperter” og 2) ”politisk klodset, ude, hvor han ikke kan bunde – overvældet af begivenhederne, prisgivet af andenrangs ansatte”. Hvad mener I?
RUDALEVIGE: Obama er lidt af begge dele, men han er klart en meget kompetent politiker. Jeg synes, han er vokset med embedet, og i det hele taget træffer han informerede, politisk gode beslutninger. Men jeg synes ikke, han er en “politisk visionær” eller særlig ideologisk. Han ser ofte kompromiset som et mål i sig selv, næsten uanset indhold. Som et resultat har han ikke altid været så god til at forudsige andres politiske træk, hvilket i mine øje udelukker ham som skatmesteren. Obamas læringskurve har været stejl, men kurven kan vise sig at være den mest værdifulde investering, hvis det lykkes for ham at blive genvalgt.
SURI: Præsident Obama er absolut en dygtig politiker og en strærk strateg. Han har navigeret sig igennem meget vanskelige spørgsmål, siden hans første valgkamp – og det uden de store politiske fejltrin. Selv om hans politik ikke altid lykkedes, har han formået at beskytte og vedligeholde en afgørende popularitet blandt vælgerne. Obama udnytter dem, der undervurderer ham. Han tænker konstant fremadrettet, identificerer de kontroversielle sager, og vælger den holdning, der genererer mest støtte og mindst modstand. Han er fantastisk til at udstille sine modstandere som ekstreme og urimelige. Obama er efter min mening formentligt den dygtigste politiker i USA i dag.
ZELIZER: Obama er en pragmatiker, der har forsøgt at sælge dristige ideer gennem en vanskelig politisk proces og med en vilje til kompromis. Dog tror jeg ofte, at han er blevet overvældet af partiernes indbyrdes magtkampe og til tider har han givet sig før kampen var helt ovre.

RÆSON: Hvis der er en ting valgkampen tilbage i 2008 vil blive husket for, så er det håbet om forandring. Obamas valgkamp blev i høj grad båret frem af ordene ’hope’ og ’change’. Allerede i 2004 viste Barack Obama sine politiske og retoriske talenter som key-note speaker ved Demokraternes konvent. Ordene ”Hope in the face of difficulty. Hope in the face of uncertainty. The audacity of hope” herfra blev centrale i den kampagne, der gjorde ham til præsident fire år senere. Sandt eller falsk: Obama har givet amerikanerne de forandringer, han lovede dem under sin valgkamp i 2008?
RUDALEVIGE: Mest sandt – Der har været en masse forandringer siden 2008 – men det er et svært spørgsmål at svare på, da Obama aldrig rigtig blev presset til at definere præcis, hvad forandringen skulle indeholde. Jeg tror de fleste vælgere har læst deres egne tanker og ønsker ind i Obamas retoriske ‘change’. Men 2009-10 bragte en hel del forandringer med sig. Sundhedsreformen, uddannelsespolitiske tiltag og den finansielle regulering er de tre tydeligste eksempler.
SURI: Falsk – Præsident Obamas indtog i Washington har dog resulteret i målrettede forandringer på den udenrigspolitiske scene, så som genoprettede relationer til Rusland, større amerikansk magt i Asien og tættere forbindelser med Indien. Vi har også set flere bestræbelser på at åbne markeder og stabilisere det globale finansielle system, men alt for mange af hans hovedtiltag har blot forstærket den eksisterende politik på området, især i økonomiske anliggender.
ZELIZER: Sandt – men kun på nogle områder, såsom gennemførelsen af sundhedsreformen. Men meget af den politik, så som kampen mod terror og TARP, Troubled Asset Relief Program der er et program, der muliggør indkøbet af aktiver og aktier fra finansielle institutioner, der har præget Obamas første præsidentperiode, er direkte nedarvet tidligere regeringer.

RÆSON: Hvad er det primære eksempel på forandring i Obamas første præsidentperiode?
RUDALEVIGE: Det, at præsidenten har en multietnisk baggrund, hvilket stadig spiller en rolle i det amerikanske samfund. [F.eks. i sagen om drabet på den 17-årige Trayvon Martin, der blev dræbt i Florida i år. Han var ubevæbnet, og efterfølgende udtalte Obama, at “hvis han havde haft en søn, ville han have lignet Trayvon”, red.] Dertil kommer hele tankegangen om, at man i USA kan vokse op og blive lige det man vil – også præsident. Det var aldrig rigtig tydeligt i de portrætter af de præsidenter, vi har haft, indtil nu. Og så har Obama ofte forpligtet sig til pragmatiske, ikke-ideologisk løsninger på problemer. Jeg tror faktisk, at præsidenten sætter mere pris på pragmatiske end ideologisk liberalistiske løsninger.
SURI: På det indenrigspolitiske plan er det bestræbelserne på at reformere sundhedsvæsenet og andre dele af det amerikanske samfund for at gøre dem mere omfattende og rationelle i deres fordeling af goderne. På det udenrigspolitiske plan er det i mine øjne en kæmpe forandring, at Obama aktivt har involveret sig i Global Zero-initiativet [som blev lanceret i 2008 og arbejder for at fremme afskaffelsen af atomvåben, red.]
ZELIZER: Klart hans tiltag med sundhedsreformen og den økonomiske regulering. Men jeg tror, at de fleste vælgere fortsat er meget kritiske overfor, hvor meget det politiske spil egentlig har ændret sig. Det ser vi klart afbilledet i de offentlige meningsmålinger [før midtvejsvalget i sommeren 2010 havde op mod 50 % af amerikanerne ifølge Gallup ”meget lav” eller ”ingen” tillid til kongressen, red.].

RÆSON: Sandt eller falsk: Obama har formået at håndtere den økonomiske krise på den rigtige måde? Har han formået, at sikre USAs politiske interesser både ude og hjemme?
RUDALEVIGE: Mest falsk – Præsidenten får point for sine umiddelbare tiltag tilbage i 2009 – f.eks. i bank- og bilbranchen – men ikke for at fokusere så meget på sundhedsreformen, at det distraherede ham fra arbejdet med økonomien.
SURI: Falsk – Præsident Obama har sat fokus på retfærdighed og et fornuftigt mix af nedskæringer og skattestigninger, men samtidig han har undladt at sætte en klar dagsorden og bekæmpe Tea Party-bevægelsens indflydelse, overtagelse og fordrejning af dagsordenen i Repræsentanternes Hus.
ZELIZER: Både/og – Det er en vurdering, der stadig er åben for debat. Vi er nødt til at se, hvad der sker fremadrettet. Der er dem, der argumenterer for, at Obama skulle have presset på for en endnu større økonomisk saltvandsindsprøjtning. I forhold til sundhedsreformen, så hævder flere, at Obama burde have lanceret en reform, der havde stærkere fokus på omkostninger og så burde han have undladt ’individual mandate’ [Obama vil gøre det til at et lovkrav, at alle amerikanere, der har råd køber en sundhedsforsikring, red.].

RÆSON: Var sundhedsreformen en succes eller en fiasko?
RUDALEVIGE: Både/og: Det er en meget imponerende lovgivningsmæssig succes, men hidtil har reformen ikke i sig selv været en væsentlig succes, fordi store dele af den ikke var designet til at træde i kraft indtil 2014, og fordi Højesteret nu kan underminere dens centrale grundlag [når dens ni dommere inden udgangen af juni i år skal afgøre, hvorvidt den amerikanske stat handler forfatningsstridig, når den igennem reformen forpligter den enkelte til at være dækket af en sundhedsforsikring, red.].
SURI: Både/og: Sundhedsreformen var en klar politisk succes med øget dækning for millioner af amerikanere for rimelige omkostninger. Men det var en politisk fiasko, fordi Obama investerede så meget af hans politiske kapital i denne sag og fremmedgjorde så mange vælgere. Størstedelen af amerikanerne anerkender behovet for en reform af sundhedssystemet, men de ikke har tillid til eller forstår et føderalt program. Obama må gøre et bedre stykke arbejde for at forklare, hvordan hans plan får flere mennesker forsikret og sparer penge generelt. Hvis han gør det, vil det hjælpe ham. Hvis ikke, vil det skræmme vælgerne.
ZELIZER: Både/og: Det er efter min bedste overbevisning stadig for uklart til at vurdere

RÆSON: Obama har i sin første periode stræbt efter tværpolitisk støtte i Kongressen. Vil han være mindre tilbøjelige til at tænke tværpolitisk i en mulig anden periode?
RUDALEVIGE: Obama opgav efter min overbevisning tværpolitisk samarbejde tilbage i sommeren 2011. Og hans lovgivningsmæssige resultater – selvom han forsøgte sig med samarbejde over midten – var aldrig baseret herpå. Der kan opstå en slags tværpolitisk krisesamarbejde omkring budgettet, hvis partifordelingerne forbliver på den måde, de er nu. Men hvis republikanerne vinder Senatet, er det nok definitivt slut med tværpolitisk samarbejde under Obama.
SURI: Obama vil søge mod tværpolitisk samarbejde igen, men jeg håber, han vil være mere slagkraftig, når det kommer til at sætte dagsordenen i en anden periode. Obamas instinkter er generelt tværpolitiske, men han mener, at landet er for polariseret til at praktisere det for tiden. ZELIZER: Obama tror på fordelene ved en tværpolitisk strategi, men den lovmæssige sagsgang gør det til tider utrolig svært.

RÆSON: Sandt eller falsk: USA internationale image er blevet forbedret i løbet af Obamas præsidentperiode, som både Obama og Hillary Clinton argumenterede for, at det ville blive med en demokratisk præsident under valgkampen i 2008?
RUDALEVIGE: Sandt – Men for nu at være fair, så kunne det næppe have været værre. Men “Obamas honey moon” i udlandet, på trods af den snart blev til hverdag, blev dygtigt lanceret. Hvem husker ikke Cairo-talen eller hans tale, da han vandt Nobels fredspris. Desuden har Clinton vist sig at være både loyal og meget hårdtarbejdende, hvilket kun har forbedret USAs image.
SURI: Sandt – Obama har klart fået USA til at se mere fornuftig, pålidelig og ydmyg ud i øjnene på de fleste udenlandske nationer, hvilket har øget amerikansk indflydelse i udlandet. Den eneste undtagelse er Israel, hvor mistilliden til præsident Obama stadig er meget stærk.
ZELIZER: I høj grad sandt.

RÆSON: Sandt eller falsk: Obama har haft større succes i udlandet end hjemme?
RUDALEVIGE: Den er svær – men tættere på sandt. Begge områder får blandede karakterer. Obamas bestræbelser på at trække USA ud af Irak og Afghanistan giver god mening, selv om tingene ikke endte helt så godt som forventet – især ikke for Afghanistans vedkommende. Obama har heller aldrig helt fundet sit fodfæste i Israel-Palæstina-konflikten – men det er måske mere, fordi et indenrigspolitisk pres gør en revurdering af konflikten problematisk. Obamas fokus på at opbygge og genopbygge relationer i Asien er naturligt set ud fra de økonomiske, demografiske og militær forhold – også selvom det ikke just er populært i Vesteuropa.
SURI: Sandt – Obamas største succeser var drabet på Osama bin Laden og enden på Gaddafi i Libyen. Obama har i mine øjne produceret konkrete resultater på langvarige problemer – resultater, som hverken Bill Clinton eller George W. Bush kunne levere. På den anden side, har Obama ikke givet os en stor global vision, ligesom George W. Bush gjorde med sit fokus på demokratisering.

RÆSON: Hvad er Obamas største udenrigspolitiske succes og fiasko?
RUDALEVIGE: Drabet af Osama bin Laden – hvilket er kendetegnende for Obamas store succes med at afværge den fordel republikanske præsidenter ofte har haft med “sejhed” i udenrigspolitikken. Det største fiasko har været den fortsatte nedbrydning af forbindelserne med Pakistan samt sandsynligheden for, at Afghanistan igen ender i en kombination af anarki, korruption og kvindehad.
SURI: At vælte Gaddafi i Libyen og fremme det arabiske forår. Den største udenrigspolitiske fiasko er den fortsatte vold og kaos i Afghanistan.

RÆSON: Sandt eller falsk: Obama slår Romney og bliver genvalgt 7. november 2012?
RUDALEVIGE: Sandt. Odds 5-4 på nuværende tidspunkt. Mit gæt er, at valget vil blive meget lig 2004. Det vil blive afgjort på en eller to nøglestater. Det bliver en ‘grim’ valgkamp, og alt vil afhænge af Obamas evne til at definere Romney som en person, der er ude af trit med den 'rigtige' økonomiske situation og de folk, der er fanget i den.
SURI: Sandt – Præsident Obama har stadig en stærk opbakning blandt vælgerne, og den langsomme forbedring af økonomien vil hjælpe ham til sejr.
ZELIZER: Både/og – Obama er sårbar på grund af den økonomiske situation.

RÆSON: Hvad er Obamas største udfordring med vælgerne i jagten på et genvalg?
RUDALEVIGE: Økonomien.
SURI: Økonomien.
ZELIZER: Økonomien, republikanernes angreb og den store smerte, mange amerikanere føler.

RÆSON: Hvad vil være de dominerende spørgsmål inden- og udenrigspolitisk efter valget?
RUDALEVIGE: Indenrigspolitiske vil vi se en tilbagevenden til den overlæggende aftale om hele USA's finanspolitiske fremtid, som blev afvist af begge partier i sommeren 2011. Obama vil slå på en overordnet budgetramme, der omfatter skattereform, ændringer i retten til programmer som Medicare og Social Security, og så vil vi se nedskæringer i det nationale budget. Udenrigspolitik vil Obamas fokus nok være rettet mod 1) om EU formår at holde sammen på sig selv, eller 2) Kina og landets stigende fristelse til at spille med musklerne.
SURI: Indenrigspolitisk vil Obama skulle forholde sig til underskud og udgiftssænkninger. Udenrigspolitisk vil Irans fremtid og det arabiske forår dominere præsidentens opmærksomhed.

MIRA BORGGREEN (f. 1983) er uddannet journalist med en cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet. Hun har bidraget til RÆSON siden 2008 og arbejder i dag som kommunikationsrådgiver i Region Syddanmark. ANDREW RUDALEVIGE er lektor på institut for Statskundskab på Dickinson College. Han tog sin M.A. og Ph.D. på Harvard University og har i 2012 udgivet bogen ”The Obama Presidency: Appraisals and Prospects.” JEREMI SURI er lektor på Global Leadership, History, and Public Policy på University of Texas at Austin og forfatter til fem bøger om moderne politik og udenrigspolitk. Hans seneste bog fra 2011 er “Liberty's Surest Guardian: American Nation-Building from the Founders to Obama.” JULIAN ZELIZER er lektor på institut for historie og statskundskab på Princeton University. Han er en af USAs ledende figurer inden for amerikansk politisk historie og bliver ofte brugt som politisk ekspert i de amerikanske medier. ILLUSTRATION: Obama (pressefoto).