20.09.2012

I Pennsylvania står kampen tæt mellem de demokratiske storbyer og de republikanske landdistrikter. Staten er som et mikrokosmos over USA.

Af Emil Eiby Seidenfaden, Pittsburgh, Pennsylvania

LÆS OGSÅ:
– Texas: Her PRØVER Obama ikke engang at vinde
– Status efter konventerne: Obama og Romney står stadig lige
– Joseph Nye: Her er de udenrigspolitiske udfordringer for USA’s næste præsident

Ser man på et vælgerkort over Pennsylvania, er staten næsten en slags mikrokosmos over USA. I hver sin ende af den langstrakte stat ligger Pittsburgh og Philadelphia som blå Obama-højborge, mens resten ulmer republikansk rødt. Præcis ligesom det er tilfældet med USA, hvor det store hjerteland domineres af The Grand Old Party, mens byerne banker for Obama.

I statens sydvestlige hjørne har den næststørste by Pittsburgh stemt demokratisk, siden den i midten af århundredet udviklede sig fra at være centrum i den amerikanske stålindustri til at være en universitets-, teknologi- og hospitalsby. I takt med at byen er vokset og har rejst sig efter stålindustriens kollaps i 1970’erne, er opbakningen til demokraterne steget i Pennsylvania. Ikke desto mindre betragtes staten stadigvæk som en svingstat. Det skyldes dels, at tallene ved præsidentvalgene stadig ligger ganske tæt, men også at Pennsylvanias politiske landskab er mere kompliceret end som så – Pennsylvanias guvernør siden 2010 er republikaneren Tom Corbett, mens statens to senatorer er henholdsvis demokrat og republikaner.

Den mangeårige men nu pensionerede professor i amerikansk historie ved University of Pennsylvania, Bruce Kuklick, forklarer paradokset: ”Grundlæggende er staten republikansk, og den er republikansk på grund af sin mangeårige historiske forbindelse til det Republikanske parti. Men den grundlæggende republikanske stat har samtidig stemt demokratiske præsidenter til magten gennem de sidste 20 år.”

Republikansk hjerte
USA's historie er kompliceret, og det republikanske parti har ikke altid været synonymt med det dybe syden og midtvesten, sådan som det forholder sig i dag.

Partiet opstod oprindeligt på den amerikanske østkyst som en protest mod slaveriet – som dengang delvist blev støttet af demokraterne. Bruce Kuklicks understregning af statens dybe republikanske rødder kaster lys over, at kampen ikke er tabt for republikanerne i østkyststaten. I løbet af det 20. århundrede har de fleste amerikanske storbyer stemt demokratisk, men Kuklick påpeger at: ”Pennsylvania er så tungt republikansk, at byerne bevarede deres republikanske karakter et godt stykke tid efter de fleste andre store byer i landet som for eksempel New York og Boston”.

I dag ser det dog unægtelig svært ud for republikanerne. Siden 2011 har demokraterne haft et klart flertal. De seneste meningsmålinger viser dog kun et snævert forspring på omkring 6 procentpoint, og afslører også et usædvanligt højt antal vælgere, der endnu ikke har besluttet sig – 15 procent. Demokraternes kampagnefolk tager derfor ikke Pennsylvania for givet. De taler om, at statens høje antal valgmænd betyder, at en demokratisk præsidentkandidat ikke kan tabe Pennsylvania og stadig vinde valget – det viser al historisk erfaring.

Kampagnefolk strømmer til svingstaten
I amerikansk politik er stemmeprocenten generelt lav – 64 procent i 2008. Derfor er kampagnearbejde vigtigt. Både før og efter deadline for registrering, som i Pennsylvania er den 9. oktober. Det handler om at mobilisere sine vælgere, registrere dem, minde dem om at stemme og sprede budskabet.

Kampagnefolk fra resten af USA – især fra stater som allerede er vundet eller tabt – strømmer til Pittsburgh i disse dage. RÆSON har mødt Obamas kampagnefolk, som var rejst hertil fra Californien, Massachusetts, North-og South Carolina samt Texas. Alle stater, hvor der stort set ikke føres valgkamp, fordi et af partierne har halet sejren hjem, før kampen overhovedet er gået i gang.

Kampen om forstæderne
Der én bestemt gruppe, der som ofte før kan vise sig særligt afgørende for udfaldet af præsidentvalget i Pennsylvania: ”En af de ting, folk diskuterer her,” siger Bruce Kuklick, ”er i hvilket omfang folk i forstæderne til Pittsburgh og Philadelphia – altså relativt sofistikerede vælgere, ikke rige, men fra middelklasse og øvre middelklasse med specialiserede jobs, men som også er hvide og protestantiske – i hvilket omfang de vil stemme med byen – i dette tilfælde Pittsburgh. Vil de stemme demokratisk, eller er de blevet tilstrækkeligt fremmedgjorte fra byen til stemme republikansk sammen med resten af staten.”

Vælgernes skuffelse over Obama er et velkendt tema, som går igen overalt, hvor der diskuteres amerikansk politik. Men vil det være tilstrækkeligt til at vippe balancen i forstæderne? ”Jeg tror, at vi vil se, at forstæderne vil stemme mindre tungt på Obama denne gang. Men de vil formodentlig stadig bære ham igennem i Pennsylvania” siger Bruce Kuklick.

Emil Eiby Seidenfaden er BA i Historie fra KU og er fra august til november bosiddende i Pittsburgh Pennsylvania, hvor han vil følge og deltage i Obamas valgkampagne. Han dækker det amerikanske præsidentvalg for RÆSON gennem en række analyser og kommentarer