11.08.2012

DETTE ER ET UDDRAG. DEN FULDE VERSION AF DENNE ARTIKEL [2.500 ORD+] KRÆVER KØB AF EBOGEN: DANSK POLITIK 2007-2012 [199 KR.]. CITAT: ”Thornings store problem er, at vælgerne rent ud sagt ikke kan lide hende. At vælgerne har en oplevelse af, at hun snød dem.”

Udvalgte pointer:
– S har vurderet, at Vejlegårdssagen var tabt på forhånd
– Og Fagbevægelsen vil huske at S svigtede i Vejlegårdssagen
– SF står bestemt ikke samlet om regeringens politik
– Og Qvortrup vil ikke være overrasket, hvis SF forlader regeringen om et år
– Ja, Enhedslisten kan blive endnu større
– Venstre: Hverken Pind eller Jensen er en oplagt aftager

Interview af Line Svenstrup Berger

RÆSON: Er Vejlegårds-sagen et tegn på at fagbevægelsens solidaritetsværdier har A) GODT tag i danskerne eller B) DÅRLIGT tag i danskerne?
QVORTRUP: Det er et tegn på, at fagbevægelsen i stigende grad står med et pædagogisk problem ift. sin egen eksistens. Jeg skal bestemt ikke afvise, at der er en helt masse gode ting i den danske model, og det kan man jo også forstå på både arbejdsgivere og lønmodtagere, at det er ikke en model, som de ønsker afskaffet. Tilbage står bare, at fagbevægelsen ikke har formået at løfte den pædagogiske opgave, der ligger i at fortælle, hvorfor den danske model, som de i hvert fald siger, har en række fordele. Og det betyder altså, at sommerens helt store politiske forestilling i høj grad har været på de borgerlige partiers præmisser. Det er gået hen og blevet en historie om den lille mands kamp mod det store system. Heller ikke de røde partier har formået at løfte den pædagogiske opgave, som fagbevægelsen jo helt tydeligt ikke selv har løftet.
RÆSON: Hvad skulle de havde gjort anderledes?
Qvortrup: Indtil Mette Frederiksen og Thor Möger gik på banen her forleden havde den eneste reaktion fra regeringen været: ingen reaktion. Tavsheden var larmende – i en sådan grad, at jeg tror fagbevægelsen har skrevet det i en lille bog et eller andet sted: Da lokummet virkelig brændte i sommeren 2012, var det ikke fordi, at dem, hvis valgkamp fagbevægelsen var med til at finansiere, der stod forrest for at hjælpe – tværtimod. Dem, der har udnyttet Vejlegårdssagen, har haft rimelig nem gang på jord – måske lidt uforståelig nem, for der skulle måske ikke så meget til, før end man kunne forklare, hvorfor denne sag ikke bare kan betragtes som denne her helt-af-en-restauratørs kamp mod den store fagbevægelse. Der var måske også dem, som kunne havde vendt den om: hvis arbejdsgiverne skal have det privilegium at have lov at fyre dem, han ikke vil have ansat, så er det vel også rimeligt, at lønmodtageren har et eller andet, de kan stå imod med. Og dét er jo kernen i den danske model.
RÆSON: Hvad kan forklaringen være på, at man ikke har gjort det, når det skulle ligge lige for?
Qvortrup: At fagbevægelsen hat mistet taget i danskerne. S har vurderet, at det bare ikke er nogen god folkelig sag, det her. Forståelsen for meningen med fagbevægelsens eksistens er lige så stille på vej ud, og derfor er der en grænse for, hvor meget prestige, der er på spil for den nuværende regering i denne her sag – hvorfor de vurderer, at den nærmest er tabt på forhånd Og er det vurderingen, så bliver det selvforstærkende – fordi så ER den jo med sikkerhed tabt.
RÆSON: Grønland og klimaforandringer: Igen i år udtrykker eksperter overraskelse ved hastige klimaforandringer. Kommer klimaet nogensinde ind på den politiske dagsorden?
QVORTRUP: Nu skal jeg selv med Helle Thorning til Grønland i den sidste uge af august, og der forventer jeg da, at det emne af helt naturlige grunde vil komme op, men det er kun ved sådan særligt festlige lejligheder, at klimaet er på toppen af den politiske agenda. Ellers må man konstatere, at interessen for klimaet er meget beskeden og først og fremmest trives i kan man sige nichemedier. Noget stort folkeemne bliver et aldrig, og dét har politikerne skrevet sig bag øret.
RÆSON: Hvorfor har det ikke mere interesse i befolkningen og dermed på den politiske dagsorden?
QVORTRUP: Pas [griner].Jeg tror, det forekommer almindelige mennesker som en fjern og elitær diskussion, der ikke har nogen direkte berøring med deres hverdag. Og hvis vi skal være helt ærlige, så var sidst der var stor interesse for klimaet, da vi stod for klimatopmødet, og spørgsmålet er set i bakspejlet, om interessen ikke mere var bundet i en provinsiel benovelse over, at København skulle være vært for hele verden, end det reelt var en interesse for klodens ve og vel.
RÆSON: Så på den politiske dagsorden kommer klimaet aldrig for alvor?
QVORTRUP: Så skal det være, hvis danskerne blev bragt i en eller anden frygt for, at hvis vi bare lader stå til, så er Amager oversvømmet om 10 år eller et eller andet. Så længe det er en lidt fjern, teoretisk og akademisk diskussion, så bliver det en diskussion for de få.

Thornings problem
RÆSON: Reformerne: Med både skattereform og førtids- og fleksjobreform vedtaget, hvilke emner kommer til at dominere den politiske dagsorden i efteråret?
QVORTRUP: Det vil langt hen af vejen blive efterdønningerne fra de reformaftaler, der blev indgået her før sommerferien, og jo så ikke mindst, at der sidder et parti, som jo i hvert fald tidligere kaldte sig støtteparti for regeringen, som skal hjælpe regeringen hen over en finanslov. Og det bliver jo interessant at se, hvordan det kommer til at gå, fordi Enhedslisten jo ikke var en del af de reformer, der blev indgået, og derfor måske ikke føler, at det skylder regeringen så forfærdeligt meget.
RÆSON: Regeringen og krisen: Vil regeringen følge sit “kickstart” op med lignende initiativer/offentlige investeringer?
QVORTRUP: Diskussionen har jo taget en interessant drejning efter, at Marianne Jelved for en uges tid siden var ude og stille spørgsmålstegn ved effekten af denne såkaldte kickstart. Kritikken var helt klart en streg i regningen, men jeg har svært ved at se regeringen forlade kickstart-strategien, fordi den er så vigtigt et omdrejningspunkt for regeringens politik. Man har kunnet skjule sig bag, at ting tager tid, og at kickstarten trods alt kun er sat i gang for nogle måneder siden. Men det er klart, at hvis effekten udebliver, så står regeringen med et forklaringsproblem.
RÆSON: Er der markante stemmer i S og SF, som vil kræve en mere ekspansiv politik?
QVORTRUP: Ja, for det er jo den traditionelle måde at tænke på i SF og et langt stykke ind i S, men der har regeringens top jo klart anvist, at der er en grænse for, hvor meget man vil punge ud. Og Thorning har jo det paradoks at forholde sig til, at det kan godt være, at hun har frustreret sine egne vælgere, sit eget bagland og store dele af det røde Danmark, men regeringen får jo ros fra nærmest et enigt kor af økonomer, og det er mere end nogen anden regering har fået. Så det er jo spørgsmålet, hvordan hun vil takle det paradoks.
…
DETTE ER ET UDDRAG. DEN FULDE VERSION AF DENNE ARTIKEL [2.500 ORD+] KRÆVER KØB AF EBOGEN: DANSK POLITIK 2007-2012 [199 KR.].
>
Line Svenstrup Berger (f. 1987) er specialestuderende i Analytisk Journalistik, Cand. Public, ved Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har en bachelor i Kommunikation ved Aalborg Universitet. Hun har været i praktik hos TV2 Nord og Move On Communications og har studiejob ved Forskning & Innovation på Københavns Universitet.