26.05.2012

Per Clausen (Ø): „Hvis arbejdsløsheden i Europa fortsætter med at være på det nuværende niveau eller vokser yderligere, er der reelt ikke nogen mulighed for at nedbringe gælden. Mere omfattende sparerunder vil yderligere uddybe krisen og gøre de økonomiske problemer større.‟

INTERVIEW af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør

RÆSONS RUNDE BORD: Hvornår skal Europa spare?
Kritikerne af de tyske krav om en skrap og øjeblikkelig europæisk sparekur har de seneste uger fået medvind. Men hvis ikke nu, hvornår SÅ nedbringe på gælden?
– Torben M. Andersen: Intet realistisk alternativ til at spare NU i Sydeuropa
– Bendt Bendtsen: Euroen overlever – grækerne ryger ud
– LÆS OGSÅ: RÆSON RUNDE BORD: Er Finanspagten en fejl?

1. Over hele Europa gør befolkningerne oprør mod det tyske krav om at nedbringe på gælden NU. Argument: Det dræber væksten og dermed muligheden for reel gældsnedbringelse. Hvis ikke nu, hvornår så nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Investeringer i grøn omstilling vil øge beskæftigelsen, gøre os mere uafhængige af import af råvarer og dermed forbedre nationernes økonomi, sådan at de får mulighed for at reducere gælden uden voldsomme nedskæringer.
Det, du siger, er, at man ved at øge det offentlige forbrug kan skabe så meget vækst, at gælden nedbringer sig selv? Er du fuldstændig eller delvist overbevist om det? Og vil det også kunne gøre op for de stigende udgifter til de aldrende europæiske befolkninger?
– Det siger jeg faktisk ikke. Først og fremmest peger jeg på investeringer i grøn omstilling, som vejen frem. Netop i en situation med en aldrende europæisk befolkning er det afgørende at sikre, at de unge får en uddannelse og kommer i arbejde. Derfor skal fokus i politikken være på at skabe arbejdspladser.

2. Martin Wolf siger til mig i RÆSON11, som udkommer 28/5: „Europa får først vækst i 2020’erne‟. HVIS det er rigtigt, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt vi skal nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Vi skal ikke vente på, at der kommer vækst. Vi skal investere i grøn omstilling, sådan at vi kan få en bæredygtig udvikling, hvor vi skaber nye arbejdspladser samtidig med, at vi reducerer vores ressourceforbrug og vores forurening.
Men HVIS det er rigtigt, at væksten udebliver i en årrække, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt man bør nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Hvis arbejdsløsheden i Europa fortsætter med at være på det nuværende niveau eller vokser yderligere, er der reelt ikke nogen mulighed for at nedbringe gælden. Mere omfattende sparerunder vil yderligere uddybe krisen og gøre de økonomiske problemer større.

3. Et græsk euroexit synes på vej. HVIS det sker, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt vi skal nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Det kan få meget alvorlige konsekvenser – særligt for de sydeuropæiske lande – men også for resten af EU. Derfor burde man starte en kontrolleret afvikling af euroen, hvor lande, som har en særligt afvigende økonomi, træder ud.
Hvilke lande har en „særligt afvigende økonomi‟? Og hvad er dit svar til dem, der frygter, at en afvikling af euroen, hvad end den er kontrolleret eller ej, vil føre til en krig på devalueringer med det resultat, at Europa samlet set vil blive fattigere?
– Det gælder f.eks. Grækenland, men faktisk også Tyskland – bare i den modsatte retning. Euroen har medvirket til at uddybe krisen i en række europæiske lande. Flydende valutakurser – ikke pludselige devalueringer – er et element i en løsning af disse problemer.

4. JA ELLER NEJ. Yanis Varoufakis, professor i økonomisk teori ved Athens Universitet i Weekendavisen 17. maj om den græske tilstand: „Der har ikke været ét eneste tilfælde i de sidste 300 års kapitalistiske historie, hvor en økonomi i denne tilstand kom ud på den anden side gennem besparelser og strukturreformer. Det er aldrig sket, det vil aldrig ske.‟ Har han ret? (hvis nej: nævn et eksempel).
– Det tror jeg, han har ret i.

5. JA ELLER NEJ. Findes euroen om 6 måneder? Findes euroen om 6 år?
– Ja og nej.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik med speciale i debat og tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia og Sydsudan til bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen. ILLUSTRATION: Per Clausen (foto af Mark Knudsen).