18.11.2012

Palæstinenserne tror ikke længere på, at selvstyret og præsident Abbas kan sikre Vestbredden og Gaza uafhængighed på fredelig vis. Derfor støtter de Hamas’ væbnede kamp mod Israel.

Af Lena Odgaard

”GAZA, GAZA, GAZA” lød råbene fra demonstranterne i Ramallah lørdag eftermiddag: ”Ud med Israel – frihed for Palæstina.”

Omkring 300 palæstinensere gik råbende gennem Ramallahs gader for at vise sympati for deres landsmænd i Gaza og endnu vigtigere for at få opmærksomhed fra de omkring 50 pressefolk, der stod på nakken af hinanden for at få det helt rigtige billede af protestgruppen.

Demonstrationen var organiseret på tværs af partiskel, men fik følgeskab af en større gruppe fra det ledende parti på Vestbredden, Fatah. Diskret lykkedes det dog arrangørerne at udskifte de gule Fatah-flag med palæstinensiske flag, så billederne til omverdenen kunne sende det helt rigtige signal om sammenhold. Et signal, der da heller ikke er langt fra sandheden. For på trods af utallige stridigheder og blodige sammenstød mellem især partierne, Fatah og Hamas, har konflikten i Gaza fået palæstinenserne til at rette fokus mod noget større end deres interne uenigheder: voldelig modstand mod den israelske besættelse. Og det presser præsident Abbas.

Mens Abbas de seneste syv år er blevet lovprist af det internationale samfund for sine evner til at skabe ro og orden på Vestbredden, har han nemlig hverken fået stoppet de israelske bosættelser eller bragt palæstinenserne tættere på selvstændighed. Nu vil befolkningen have ham til at støtte Hamas i kampen mod undertrykkeren Israel. Men præsidenten kan ikke både støtte Hamas og holde sig gode venner med USA og Europa, der støtter ham og Vestbredden økonomisk. Derfor vælger han ikke side mellem Hamas og Israel, men opfordrer dem i stedet til at finde en fredelig løsning på den eskalerende konflikt.


Arabiske ledere støtter Haniyeh, ikke Abbas

Abbas’ lunkne støtte til Gaza står i skærende kontrast til de klare udmeldinger fra nyvalgte politiske ledere i de omkringliggende arabiske lande. ”Israelerne må forstå, at vi ikke accepterer denne aggression, som kun kan føre til ustabilitet i regionen,” sagde den egyptiske præsiden Mursi torsdag

Og mens selvstyrets talskvinde, Odeh, ikke vil udtale sig om præsidentens planer om at besøge Gaza, da RÆSON taler med hende, har Egyptens premierminister, Hisham Qandil, og Tunesiens udenrigsminister, Rafik Abdesslem, de seneste dage været på officielle besøg for at vise og erklære sympati og støtte til palæstinenserne og lederen af Gazas Hamas-regering, Ismail Haniyeh. Lørdag erklærede de 22 lande i den Arabiske Liga desuden, at de vil sende en støttedelegation til Gaza en af de kommende dage.

Vestbreddens præsident er under pres, efter det arabiske forår har ændret det politiske landskab i Mellemøsten. Flere af de nyvalgte regeringer deler Hamas’ islamistiske ideologi. Og opbakningen til Haniyeh fra de arabiske nabolande er endnu en alvorlig lussing til Abbas, der det seneste år flere gange har mødt lukkede døre og pengekasser hos landene i regionen.


Hamas giver det håb, Abbas ikke kan

Støtten til Haniyeh findes ikke kun blandt de arabiske ledere. En meningsmåling i september viste allerede dengang, at opbakningen til Abbas var nedadgående. Knap 80 procent mente, at selvstyret var korrupt, og for første gang siden 2007 vurderede palæstinenserne i Vestbredden deres levestandard værre end palæstinenserne i Gaza. Ingen officielle tal dokumenterer den nuværende stemning, men ifølge den palæstinensiske journalist, Mohammed Jaradat, har Hamas’ evne til at ramme områder tæt på både Tel Aviv og Jerusalem med deres raketter givet nyt håb om, at partiet kan jage Israel ud af de palæstinensiske territorier.

”Det handler ikke om at dræbe israelere eller om antallet af tilskadekomne. Det handler om at vække en drøm om at gøre modstand,” forklarer Jaradat, og understreger, at han på ingen måde er tilhænger af Hamas eller ønsker at se opbakningen til dem vokse: ”Men Hamas beviser, at de kan ændre forholdene.”

Jaradat forklarer, at palæstinenserne på Vestbredden i flere år har accepteret Abbas’ argument om, at de skulle opbygge en stat, før de kunne få selvstændighed. Men strategien har ikke virket, og det har skabt apati. Frustrationen over den stagnerede fredsproces betyder, at Hamas’ brug af magt virker som den eneste udvej.

Abbas’ – og Israels – sidste chance

Presset på Abbas kan få stor betydning for Israels position ved en eventuel kommende fredsforhandling. ”Israel vil aldrig finde en mere fredelig samarbejdspartner end Abbas. Det har de draget fordel af uden at give Abbas noget til gengæld. Palæstinenserne har derfor lært, at det er bedre at bruge magt,” siger Jaradat og bruger som eksempel en fangeudveksling, hvor Hamas sidste år fik løsladt over 1000 palæstinensiske fanger mod frigivelsen af den israelske soldat, Gilad Shalit, som de havde holdt fanget i to år. Samtidig har Abbas flere gange forsøgt af få frigivet fanger via diplomatiske veje, men uden held.

Med Abbas ved forhandlingsbordet kunne Israel sandsynligvis opnå store indrømmelser fra palæstinenserne. Det er usandsynligt, at Haniyeh eller en ny leder for det palæstinensiske selvstyre vil være ligeså medgørlig.

Jaradat er ikke i tvivl om, at Abbas’ tid som palæstinensisk leder er talte: ”Det her kunne være selvstyret og Abbas’ sidste dage – for hver dag Hamas fortsætter med at vise styrke, mister selvstyret fodfæste,” vurderer han. Kun ét træk kan ændre kursen: Hvis Abbas tager til Gaza.

”Det ville ændre alt. Det kunne mobilisere palæstinenserne, fordi det ville være et klart signal om forening. Men han er bare ikke den type leder,” siger Jaradat: ”Selvstyret har ingen legitimitet. Dens eneste rolle nu er at administrere folks løn.”


Lena Odgaard er freelancejournalist bosat i Ramallah på Vestbredden.