15.10.2012

”Mere end noget Romney sagde, så var det indtrykket af, at han ikke var Mr. Burns, men bare en dygtig forretningsmand, der stod tilbage efter debatten.” Sådan siger lektor i amerikanske samfundsforhold på SDU Niels Bjerre-Poulen til RÆSON.

INTERVIEW af Johan Moe Fejerskov

LÆS OGSÅ:
– Præsidentvalg: Derfor vandt Romney den første TV-duel
– ANTIAMERIKANISME 4 ÅR EFTER: Elsker I stadig Obama?
– Valgkampsretorik: Obama vil hellere tale om før og efter end nu og her

RÆSON: Hvordan har amerikanernes billede af Obama ændret sig i løbet af hans præsidentperiode?
Niels Bjerre-Poulsen: For det første tror jeg, man må holde fast i, at Obama som person er populær – mere populær end han er som præsident. Han har ikke gjort noget, som fuldstændigt har ødelagt det billede af ham som person, som blev skabt dengang. På den anden side blev det lige fra starten af hans embedsperiode tydeligt, at polariseringen stadigvæk var der. Højrefløjens voldsomme dæmonisering af ham som person under valgkampen i 2008 fortsatte stort set ufortrødent, efter han var blevet præsident. Højrefløjens fortælling handler først og fremmest om, at ‚Obama ikke er som os‛. Den findes i mere eller mindre subtile udgaver, fra at han slet ikke er amerikaner, til at han er talsmand for europæiske ideer eller afrikansk antikolonialisme. At han er en radikal venstreorienteret, der kun venter på det rigtige øjeblik til at hive masken af. Underteksten er, at bag den pæne og pragmatiske facade er der en eller anden dæmonisk person, som agter at ændre USA radikalt.
RÆSON: Er hans tilhængere kommet mere i tvivl, om han kan skabe forandring?
Niels Bjerre-Poulsen: Nej. Amerikanerne har bare kunnet konstatere, at præsidenten ikke har bygget bro over midten, og at det politiske klima ikke er blevet mindre polariseret. Amerikanerne er partipolitisk splittede, og det er de ikke blevet i mindre grad, end de var for fire år siden. SÅ han har ikke kunnet transcendere partipolitik. Det er klart, han vil sige, at republikanerne ikke har forsøgt at komme ham i møde; At han har rakt hånden ud, og at de konsekvent har obstrueret hans politik. Omvendt vil republikanerne sige, at han ikke for alvor har forsøgt at komme dem i møde. De vil blandt andet hævde, at han pressede sin sundhedsreform igennem uden for alvor at tage dem med på råd. Under alle omstændigheder er faktum, at USA er polariseret nu, ligesom det var for fire år siden.
RÆSON: Hvilken betydning spiller det billede, der blev skabt af Obama i 2008, i valgkampen?
Niels Bjerre-Poulsen: Hvis du ser på republikanernes strategi, så er den ikke at kalde ham en farlig venstreorienteret. Den er snarere at sige, at han er en god, ærlig mand, som ikke har kompetencerne til leve op til de forhåbninger, han vakte for fire år siden. Romney-lejren vil gerne give vælgerne et alibi for at skifte mening: ‚Vi synes også, at han er en fascinerende person, men vi kan godt forstå, hvis I er skuffede‛. For dem er opgaven at gøre det til en tillidsafstemning om, hvorvidt Obama har fortjent at blive genvalgt. Det vil sige, det er ikke så meget hans person, de vil pille glorien af, som det er hans forståelse for amerikansk økonomi, de anfægter. Samtidig er det sådan, at jo højere valgdeltagelsen er, desto bedre går det demokraterne, og jo lavere valgdeltagelsen er, desto bedre går det republikanerne. Derfor er der en meget målrettet indsats fra republikanerne for at dæmpe de demokratiske og uafhængige vælgeres begejstring for Obama. Til unge vælgere, der blev mobiliseret for fire år siden, er budskabet ikke nødvendigvis ”stem på Romney”, men måske snarere: ‚er I ikke skuffede, og skulle I måske ikke bare blive hjemme denne gang‛?


Både Romney og Obama går frem

RÆSON: George W. Bushs tidligere strateg Mark McKinnon har sagt til New York Times: Det kan godt være, det er et dårligt ægteskab mellem vælgerne og Obama, men de vil stadig gerne redde ægteskabet. Han insinuerer, at der eksisterer et særligt følelsesmæssigt bånd. I hvor høj grad er det en fordel for Obama i valgkampen?
Niels Bjerre-Poulsen: Den sidste uge har skabt en del forvirring om, hvad de her ting egentlig betyder for, hvordan folk agter at stemme. Vi har set det meget underlige paradoks, at Romney er gået voldsomt frem i de nationale meningsmålinger efter debatten sidste onsdag, mens Obamas ‚likeability‛ samtidig er steget. Så det er ikke sådan, at Obama er blevet en mindre populær person. Han er bare gået tilbage i meningsmålingerne. Det er et underligt paradoks. Det er svært at vide, hvad man skal lægge i det.
RÆSON: Hvad tror du, man skal lægge i det?
Niels Bjerre-Poulsen: Jeg kan ikke gennemskue det. Der går noget tid, før vi ved, om det, der begyndte med debatten sidste onsdag, varer ved. Historien om debatten har også fået sin egen dynamik. Dag for dag er Obama i mediernes fortælling om, hvordan den debat var, blevet dårligere, end han måske i virkeligheden var. Der er opstået et vist hysteri i den demokratiske lejr. Efter at have afskrevet Romneys chancer for at vinde, så er pendulet svinget helt den anden vej, hvor det pludselig er Obama, der angiveligt klarede sig så dårligt, og det bliver svært for ham at kæmpe sig tilbage.
RÆSON: Tror du, det er et billede medierne skaber? Der har blandt andet været snak om, at det var det samme scenarie, man så i forbindelse med valgkampen mellem John Kerry og George Bush.
Niels Bjerre-Poulsen: Og for den sags skyld skete det også for Walter Mondale i 1984. Dengang var den første debat også et kæmpe comeback fra ham, men han endte alligevel med at tabe stort. På en eller anden måde er medierne med til at skabe en forståelsesramme omkring det, der sker. Så jeg ved ikke, om det er mediernes skyld. For de vælgere, man spurgte, så jo det samme, nemlig at præsidenten virkede uengageret og tandløs, mens Romney, der indtil da havde været en elendig kandidat, syntes at være i topform. Så jeg siger ikke, det kommer af ingenting. Måske svinger pendulet dog længere ud, end der er belæg for, og det gør også springet i meningsmålingerne større. Det er også muligt, at debatten havde så stor effekt, fordi den underminerede et udbredt billede af Obama som en meget kompetent debattør.
RÆSON: Så det forringer hans chancer for at hive valgsejren hjem på personligheden?
Niels Bjerre-Poulsen: Ja. Men Romney slår ikke ‚likeability‛, men kompetence. Romney har gjort en dyd ud af ikke at have den samme ‚likeability‛, bortset fra at hans ‚likeability‛ pludselig er blevet langt bedre efter sidste debat.
RÆSON: Men tror du, Obama kan hive sejren hjem på sin person?
Niels Bjerre-Poulsen: Indtil i sidste onsdag ville jeg have sagt, at stort set alle vælgere havde besluttet sig på nær 5-10 procent. Og for de 5-10 procent var der mange, som ikke interesserede sig synderligt for det politiske indhold, men mere for kandidaternes personlighed. De ville måske synes, at Obama mere var én, der forstod dem, mens Romney på en eller anden måde var ligesom Mr. Burns i The Simpsons. Det er vel det billede, Romney formåede at rykke ved under debatten. Mere end noget, han sagde, så var det indtrykket af, at han ikke var Mr. Burns, men snarere bare den dygtige forretningsmand, han selv hævder at være, der stod tilbage i mange vælgeres bevidsthed efter debatten. Så demokraterne skal gøre ham til Mr. Burns igen, dvs. få hans ‚favorability‛ presset ned igen, og samtidig skal Obama virke mere engageret og gå meget mere i kødet på ham, end han gjorde sidst.


Johan Moe Fejerskov (f. 1991) er bachelorstuderende i dansk litteratur og journalistik ved Roskilde Universitet. Han er medstifter af onlinemediet Samfung i samarbejde med Mandag Morgen og Yngresagen. Han deltager desuden som fast paneldebattør i TV2 Lorrys program “Meningsmaskinen”.