08.11.2012

Georgiens, Ukraines og Moldovas medlemskab af NATO eller EU er ren utopi. NATO og EU har forpasset chancen for at udvide mod øst, mens Rusland var i knæ. Dagens Rusland er en stormagt og vil aldrig tillade, at NATO eller EU rykker sin grænse længere mod Ruslands grænse.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

LÆS OGSÅ
– RÆSON spørger: Hvem er vores fjender?
– Fremtidens forsvar: NATO skal skrue ambitionerne ned for at overleve

Den nuværende grænse mellem øst og vest er kommet for at blive. Det gælder uanset, at både EU og NATO med jævne mellemrum stiller et EU- eller NATO-medlemskab i udsigt for Ukraine, Georgien og Moldova. Det er et politisk spil og afspejler ikke de geopolitiske realiteter. Ukraine, Georgien eller Moldova bliver aldrig medlem af hverken EU eller NATO, og de højtstående amerikanske og europæiske politikere ved det udmærket godt. Rusland er en stormagt, som skal tages seriøst, og Kreml vil aldrig lade NATO eller EU grænse op til Rusland. Alligevel omtaler amerikanske og europæiske politikere alligevel stædigt en fremtidigt udvidelse mod øst som en mulighed. NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen gjorde det så sent som i september, da han besøgte Georgien. Generalsekretæren sagde blandt andet, at Georgiens fremtidige hjem er NATO. Ordet „fremtid‟ har naturligvis ingen begrænsning, med det yderst tvivlsomt, at Fogh Rasmussens ord bliver til virkelighed. Rusland har anerkendt de tidligere georgiske provinser Abkhasien og Sydossetien som selvstændige lande og har udstationeret russisk militær i området. De har ikke i sinde at ændre holdning i en nær fremtid.


Tættere samarbejde, men intet medlemskab

Moldova er et af de postsovjetiske lande, der i øjeblikket er inde i en positiv udvikling. Det ledende parti, Alliancen for Europæisk Integration, ønsker et tættere samarbejde med EU og arbejder på at tilpasse landets lovgivning, så den passer til EU’s konventioner. Det forventes, at landet vil opnå en associeringsaftale med EU i løbet af næste år. Men aftalen vil ikke munde ud i et egentligt medlemskab af EU. Moldova har i lighed med Georgien en del af sit territorium, Transdnestr, besat af russiske tropper, og det er et dårligt udgangspunkt for et medlemskab af EU og eventuelt NATO. Det russiske militær, som har været udstationeret i Transdnestr siden afslutningen af borgerkrigen i landet i 1992, har formentlig ingen planer om at forlade landet. Russerne ser utvivlsomt sin tilstedeværelse i Transdnestr som et effektivt middel til at forhindre Moldovas integration i EU.


Ukraine ikke interesseret

Den nuværende politiske situation i Ukraine efter det netop afholdte parlamentsvalg tyder på, at Ukraines forhold til EU fortsat vil være præget af manglende interesse og vilje. Præsident Viktor Janukovitjs uklare politiske linje og udenrigspolitiske orientering vil formentlig fortsætte efter valget. Samme gælder sikkert fængslingen af tidligere premierminister Julija Timosjenko og andre oppositionspolitikere, som er blevet fængslet, efter Viktor Janukovitjs overtog magten, og som i EU betragtes som politisk motiveret. Det har haft den konsekvens, at integrationsprocessen mellem Ukraine og EU er gået i stå, og at ratificeringen af associeringsaftalen mellem Ukraine og EU er blevet udskudt. Det er tvivlsomt, om aftalen kommer på forhandlingsbordet igen, og om Ukraines medlemskab af EU overhovedet er en reel mulighed. Det gælder uanset, om Ukraine på et tidspunkt skulle få en mere EU-venlig regering. Rusland har nemlig ganske effektive midler til at forhindre, at det skulle ske. Det er dels russisk gas, som den ukrainske økonomi er helt afhængig af, og dels den russiske befolkning på Krim, hvor russerne udgør et flertal. De vil i værste fald hurtigt kunne skabe samme situation, som de russiske befolkninger har skabt i Georgien og Moldova.


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag.