22.10.2012

RÆSON: Ville I have gjort noget andet end at halvere dagpengeperioden, hvis I havde haft 90 mandater?
MOGENS JENSEN (S): Ja. Hvis vi havde fået flertal for det, så havde vi i stedet forsøgt at forhandle med arbejdsmarkedets parter om, hvordan dagpengesystemet skal indrettes.

INTERVIEW af Gustav Nedergaard


“Balance på budgetterne er RØD økonomisk politik”

RÆSON: Er jeres økonomiske politik rød eller blå?
JENSEN: Klart rød. For vi har altid ført ansvarlig økonomisk politik.
RÆSON: Hvad er så rød økonomisk politik?
JENSEN: At sikre, at har de indtægter, der skal til, for at fastholde et stærkt solidarisk velfærdssamfund.
RÆSON: Så rød økonomisk politik er bare at have balance på budgetterne?
JENSEN: Nej, men det er almindelige sund fornuft, også i rød økonomisk politik, at du ikke bruger flere penge, end du har.
RÆSON: Ja. Men der er ingen forskel på din definition af rød økonomisk politik og så helt almindelig balance på budgetterne.
JENSEN: Det kan du sige. Men så kan der også være perioder, hvor man har behov for at investere nogle penge, som du så regner med at få ind igen. Selvfølgelig skal der være plads til investeringer. Særligt i nedgangsperioder skal der være plads til en ekspansiv finanspolitik, hvor du går ind og modvirker nedgang i økonomien. Men grundlaget for Socialdemokraternes økonomiske politik har altid været, at vi ikke bruger flere penge, end vi har. Det med at føre en økonomisk politik, hvor pengene passer, er ikke blå politik; det er rød politik.


“Balance på budgetterne er også BLÅ økonomisk politik”

RÆSON: Tror du ikke også, de blå synes, det er blå politik?
JENSEN: Formentligt.
RÆSON: Så det er BÅDE rød og blå politik?
JENSEN: Det er da kun godt, hvis der er enighed mellem rød og blå blok om, at pengene skal passe.
RÆSON: Men hvis det er vigtigt for begge parter, og begge parter kan blive enig om det, så ER det vel både rød og blå økonomisk politik?
JENSEN: Ja, det kan du sige. Men der er alligevel stor forskel på hvilke mål vi har med den økonomiske politik, hvor det for os handler om at fremtidssikre et stærkt og solidarisk velfærdssamfund.


“Skattereformen er et målrettet løft af mennesker på overførselsindkomster”

RÆSON: I har lavet en 2020-plan, der har et årligt offentligt forbrug på 0,8 procent, og I har lavet en skatteaftale med reelle skattelettelser på syv milliarder, der øger uligheden…
JENSEN: Ja, men hvordan definerer man ulighed. Det er rigtigt, at med skatteaftalen er der en meget lille forskydning i gini-koefficienten [mål for den økonomiske ulighed i samfundet, red.]. Men jo ikke noget, der forrykker billedet af, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Og vi bekæmper rent faktisk fattigdom. Vi har fjernet fattigdomsydelserne.
RÆSON: Men vil Socialdemokraterne fortsat øge uligheden i Danmark overordnet set, og ikke bare på enkelte forslag?
JENSEN: Det er på ingen måde vores mål at øge uligheden. Det er vores mål at bekæmpe fattigdom.
RÆSON: I vil hellere tage jer af de mest udsatte end skabe lighed?
JENSEN: Det vigtigste er, at vi får hævet bunden. Det er de fattigste i landet, som vi hjælper i den økonomiske politik.
RÆSON: Hvorfor sænker I så skatten i toppen med skatteaftalen?
JENSEN: Skatteaftalen giver – for første gang i 10 år – skattelettelser til de små indkomster; til familier i arbejde, mellemindkomster, en række af førtidspensionisterne og de fleste af de folkepensionister, der ikke har store pensionsindbetalinger. Skattereformen er målrettet de laveste indtægter og mellemindtægterne i samfundet, og en række af dem på overførselsindkomst, der ikke selv har mulighed for at bringe sig ud af den situation, at de er på overførselsindkomst.
RÆSON: Faktum er, at overførslerne med skattereformen fastfryses.
JENSEN: Jo, det er derfor, jeg siger, at med den her skattereform, laver man et målrettet løft af mennesker på overførselsindkomster.
RÆSON: Du taler om et målrettet løft af dem på kontanthjælp og overførsler. Så er det da underligt, at I laver en mindre regulering af overførslerne – hvilket gør at folk på overførsler får MINDRE, end hvis I ikke havde gjort noget – og samtidig hæver topskattegrænsen? Det er folk i arbejde, ikke folk på overførsler, der vinder på det.
JENSEN: Vores tænkning med det er, at almindelige mennesker med en indkomst ikke skal betale topskat. Det har jo aldrig været meningen. Derfor er det fornuftigt at løfte topskattegrænsen, så almindelige lønmodtagere som faglærte og skolelærere ikke skal betale topskat. Og det kommer de almindelige lønmodtagere og laveste lønmodtager grupper ude på arbejdsmarkedet til gode.
RÆSON: Så er det da også lige netop folk i arbejde, ikke de svageste og folk på overførsler, der vinder på det?
JENSEN: Vi giver et løft til de svageste i samfundet ved at give nogle førtidspensionister og de fattigste folkepensionister bedre forhold. Der løfter vi målrettet i bunden.


“Vi har erkendt, at der ikke er råd til en større stat”

RÆSON: I har i jeres 2020-plan lagt op til en offentlig forbrugsvækst på 0,8 % årligt. Er det nok i en Socialdemokratisk regering.
JENSEN: Sådan som økonomien har udviklet sig, så er det, hvad der er råd til uden at lave en stor gæld. Ideen med hele det her er, at samtidig med at vi fastholder vores velfærdssamfund, så forsøger vi at betale af på vores gæld.
RÆSON: Men gælden bliver vel større lige nu?
JENSEN: Jo, men det er en 2020-plan, og grunden til, at vi lægger snittet på 0,8 pct. er for at fastholde en målsætning om både at have et højt niveau på velfærdssamfundet og samtidig kunne betale af på vores gæld.
RÆSON: Men synes du, at 0,8 % vækst i det offentlige forbrug er nok?
JENSEN: Du kunne godt argumentere for, at du skulle have en højere vækst, men det vurderer vi ikke, at det er økonomisk råderum til.
RÆSON: Hvis vi ser på, hvad Socialdemokratiet tidligere har sagt, så skriver I i ”Fair Løsning”, at ”[r]ealvæksten i det offentlige forbrug vil være på beskedne ca. 1,4 procent årligt.”. Denne plan fremlagde I i 2010, hvor krisen allerede er her. Her siger I for det første, at 1,4 er beskedent. Nu er der kun råd til 0,8 %. Hvad har ændret sig?
JENSEN: Da vi kom i regering lavede vi et kasseeftersyn. Det er på baggrund heraf, at vi har lavet en 2020-plan. Her er vurderingen, at 0,8 % er, hvad der er råd til. Derudover skal man også huske, at en ting er, hvad Socialdemokratiet foreslår – noget andet er, hvad man kan blive enige om i en regering med tre partier.
RÆSON: Det er S og SF, der har fremlagt Fair Løsning. Så det må vel være de Radikale, der gjort, at man ikke kan have så stort et offentligt forbrug?
JENSEN: Nej, det er en fælles erkendelse.


“Hvis vi vi havde haft 90 mandater, ville vi ikke have halveret dagpengeperioden”

RÆSON: I har valgt at anerkende den dagpengereform, som Venstre og Konservative lavede, selvom I i valgkampen var imod den. Hvorfor?
JENSEN: Vi har kæmpet alt, hvad vi kunne. Det var en lov, der var vedtaget, inden vi gik til folketingsvalg. Både Enhedslisten og SF var ude at kæmpe med næb og klør for efterlønnen. Det var jo et bærende tema i valgkampen. Men det, vi konstaterer, da valgkampen er slut, er, at folk har stemt på partier, der vil forkorte dagpengeperioden. Det er jo et faktum.
RÆSON: Det lyder som om, at I reelt godt ville have haft en længere dagpengeperiode. Den logiske slutning må så være, at det er De Radikale, der gør, at I ikke kan forlænge den?
JENSEN: Det er 60 pct. af Folketinget, der gør det, inklusiv De Radikale. Det er sådan set ikke en afgørelse truffet af regeringen. Det er vælgerne, der har afgjort det.
RÆSON: Så I ville gerne forlænge dagpengeperioden, hvis I kunne?
JENSEN: Vi havde jo lagt op til, at der skulle være trepartsforhandlinger om, hvordan dagpengesystemet fremadrettet skulle indrettes, og oplægget var, at de penge, der ligger i at spare, også ville blive stillet til rådighed for de forhandlinger.
RÆSON: Men vælger I at beholde det, fordi det er en god ide, eller fordi I ikke fik flertal? Havde I gjort noget andet, end at halvere dagpengeperioden, hvis I havde haft 90 mandater?
JENSEN: Ja, hvis vi havde fået flertal, havde vi forsøgt at realisere det, som vi selv havde foreslået, nemlig forhandlinger med arbejdsmarkedets parter om, hvordan dagpengesystemet skal indrettes.


“Man kan jo ikke blive ved med at forlænge dagpengeperioden”

RÆSON: I vælger som noget af det første, da I kommer i regering, at udsætte den kortere dagpengeperiode. Hvorfor gør I det?
JENSEN: Vi kan jo godt se, at der er et problem. Vi må have noget længere tid til at skabe de job, der skal til og mere tid til at lave en målrettet indsats over for de ledige.
RÆSON: Er der grund til at tro, at det nu har vendt, siden I nu ikke vil forlænge igen?
JENSEN: Man kan jo ikke blive ved med at forlænge; så kan du lige så godt gøre den længere dagpengeperiode permanent. Det her var noget vi gjorde, da vi godt kunne se, at der var et problem.
RÆSON: Hvis vi ser på, hvordan vilkårene er for dansk økonomi, så er den sæsonkorrigerede fuldtidsledighed 6,2 i november 2011 ifølge Danmarks Statistik, da I udskyder forkortelsen, og den er det samme i august 2012. Så hvis dét var et argument for at udskyde i november, så er det vel også et argument i dag?
JENSEN: Baggrunden for at udskyde var, at man ønskede tid til at få nogle af de tiltag, regeringen har foretaget for at skaffe flere jobs, blandt andet kickstarten, til at virke. Der er ikke i regeringsgrundlaget lagt op til en udskydelse nummer to, og nu implementerer vi det forslag, der er flertal for i Folketinget, og så gør vi alt, hvad vi kan, for at skaffe jobs til dem, der ryger ud af systemet.
RÆSON: Hvornår vil man se sådan en effekt manifestere sig?
JENSEN: Jeg håber selvfølgelig på, at vi vil kunne se en effekt af bl.a. regeringens akutpakke i januar og februar.


Gustav Nedergaard (f. 1989) er kandidatstuderende i Statskundskab. Han har læst en del af kandidaten på UC Berkeley og har tidligere arbejdet på Politiken og i Finansministeriets udgiftspolitiske kontor. Foto: Røde og blå flag (af boegh/Flickr)