03.07.2012

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil IKKE sige, hvem der skal holde for, hvis væksten ikke kommer tilbage.

INTERVIEW af Rasmus Kerrn-Jespersen

LÆS OGSÅ: Ingen politikere vil svare: Hvad hvis væksten udebliver?

RÆSON: Alle jeres 2020-beregningerne baserer sig på, at der vil komme gang i væksten fra 2014 og fremefter. Jeg har i dag snakket med økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen. Han siger, at jeres forventning om 2,25 % vækst over seks år nærmest vil være historisk. Og når man så dertil lægger, at I vil holde væksten i den offentlige sektor på 0,8 %, så skal væksten i den private sektor være endnu større. Hvordan forholder du dig til de usikkerheder, der er i jeres plan?
FREDERIKSEN: Der er usikkerheder omkring enhver 2020-plan. Vi sidder jo og arbejder med noget, der ligger otte år ude i fremtiden. Der kan ske dramatiske ting. Også på nærmarkederne omkring os – der er en række europæiske markeder, der hænger i bremsen. Det kan ændre billedet. Så der vil altid være usikkerhed – naturligvis også på vækstskøn, men det er blot med til at understrege nødvendigheden af de reformer, vi har lagt frem. Sandemanns udtalelse er jo bare en understregning af, at hvis du læner dig tilbage med den forventning, at konjunkturerne stabiliserer sig, så kan du ikke udvikle Danmark. Så der er kun én vej frem, og det er at frigøre midler til at investere i Danmark gennem reformer.
RÆSON: På den ene side kalder fagbevægelsen jeres reformer for drastiske og på den anden side beskyldes jeres vækstskøn for at være for højt. Har I ikke en udfordring?
FREDERIKSEN: Så ligger vi os måske meget godt.
RÆSON: Men du tror selv, at reformerne og væksten samlet kommer til at balancere?
FREDERIKSEN: Jeg vil holde fast i, at man ikke kan lave en 2020-strategi, uden at den er forbundet med usikkerhed. Det er klart, for der er masser af ting, du ikke kan tage højde for otte år frem. Men som regering kan man anvise, hvordan man kan ændre på tingenes tilstand her og nu, med henblik på at sikre et bedre økonomisk fundament for Danmark i fremtiden. Os, der er på arbejdsmarkedet i dag, bliver nødt til at give en skalle ekstra for at vores børn kan få en ordenligt skolegang.
RÆSON: Hvis væksten bliver mindre eller udebliver, hvad skal der så ske?
FREDERIKSEN: Det kan vi ikke tage stilling til på forhånd. Vi er jo nødt til at have som udgangspunkt, at vi lægger den politik frem, som vi mener er den rigtige. Så må vi efterfølgende søge opbakning dertil. I trepartsforhandlinger og i Folketinget. Der er mange sten på den vej, og mange, der gerne vil spænde ben. Vi må tage det, som det kommer.
RÆSON: Så regeringen har ikke en plan B?
FREDERIKSEN: Nej, det har vi ikke. Det ville også være mærkeligt at opstille, inden man overhovedet er gået i gang med at realisere plan A.
RÆSON: Men når nu flere økonomer siger, at væksten næppe vil nå de håbefulde højder, I arbejder med i 2020-planen, og når I samtidig ikke har en plan B, så har ALLE vel reelt grund til at frygte, at det bliver dem, der skal holde for om få år, hvis væksten udebliver?
FREDERIKSEN: Jeg forstår ikke den frygt. Vi har jo kun én mulighed: at polstre Danmark så godt som overhovedet muligt – og det er dét, vi er i gang med. Der er jo ingen, der kan overskue konsekvenserne, hvis der kommer et nyt tilbageslag på den globale scene. Hvis der er sydeuropæiske lande, der går bankerot, som kan medføre dramatiske ændringer af det samlede europæiske billede. Det kan vi ikke vide noget om. Men som regering kan vi prøve at forudse, hvilke beslutninger vi kan træffe i dag for at gøre os så robuste som overhovedet muligt. Det er reelt det eneste, vi kan gøre.
RÆSON: Du vil ikke sige, hvem der står først for, hvis væksten ikke når det niveau, I forventer?
FREDERIKSEN: Nej.
RÆSON: Pia Kjærsgård har sagt, at så længe man ikke vil udpege de grupper, der vil skulle holde for, så er alle grupper nødt til at gå rundt og frygte, at det kan være dem, og at dét gør alvorlig skade på nogle af de udsatte grupper.
FREDERIKSEN: Vi gør, hvad vi kan for at tydeliggøre, hvad vi mener. Jeg synes, man som regering skal være oprigtig og ærlig, men omvendt siger det siger sig selv, at det mest oplagte valg er, at alle bidrager. Både til at løfte Danmark ud af krisen, men også i forhold til at fremtidssikre Danmark. Det er jo sådan set det, vi lægger op til.
RÆSON: Og investering i uddannelse og reformer vil skabe et Danmark i balance?
FREDERIKSEN: Ja. Det handler om at komme ud af krisen med solidariteten i behold. Og videreudvikle vores velfærdssamfund, så det skaber nye muligheder for de grupper, der har de mindste muligheder. Jeg synes jo personligt, at noget af det allervigtigste er at sikre, at der reelt er lige muligheder for alle børn og unge. Det er der jo ikke, hvis ikke alle kan tage en uddannelse.
RÆSON: Er det typisk socialdemokratisk at overtage regeringsmagten på et tidspunkt, hvor dagsordnen er nødt til at være en reformdagsorden?
FREDERIKSEN: Vi har i hvert fald løftet opgaven tidligere i rigtig, rigtig svære situationer. Den opgave tager vi på os. Jeg tror også, vi er bedre til det end de andre.
RÆSON: Hvorfor?
FREDERIKSEN: Det tror jeg, fordi vi aldrig træffer beslutninger uden, at der er et meget klart mål med det. Målet med de reformer, vi sidder og diskuterer lige nu, er jo ikke bare at bringe balance i en økonomi eller fylde et hul op. Det er eksempelvis at sikre, at alle børn faktisk kan få en ordenligt skolegang og en uddannelse. Uddannelse er det vigtigste lighedsprojekt i dag. Det har handlet om mange ting gennem årene, men for mig at se er det stærkeste frihedsbrev, vi kan give næste generation, at de er bedre uddannede end deres forældre.

Rasmus Kerrn-Jespersen (f. 1988) studerer statskundskab på Københavns universitet, arbejder i Kulturstyrelsen og er redaktør på bladet Momentum. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen (Foto: presse)