13.06.2012

1. SPANIEN: Efter et 3 timers krisemøde blandt Eurogruppens finansministre lørdag har Spanien nu mulighed for at hente op til 100 mia. Euro til sine kriseramte banker. Landet har en arbejdsløshed på 24,3% og en ungdomsarbejdsløshed på 51,5%. Vil redningspakken kunne genoprette investorernes tillid til Spanien – og forhindre ethvert tilløb til 'græske tilstande'?
■ MERETE RIISAGER: Krisen i Spanien stikker dybt. En bankpakke kan stabilisere en akut krisesituation, men ikke løse Spaniens alvorlige problemer, der har bidt sig fast i form af høj arbejdsløshed. Modsat det der var intentionen, ser Euroen ud til at fostre ansvarsfraskrivelse frem for fremgang. Øget udligning mellem landene vil føre til yderligere ansvarsfraskrivelse, når gælden betales et andet sted, end der hvor den stiftes.
2. UNIONSPLANER PÅ SIGT. Til ARD sagde Angela Merkel torsdag, “Vi har brug for mere end en møntunion – også en egentlig finansunion, dvs. mere fælles finanslovspolitik”. Og fastslog: “Vi må, skridt for skridt, overlade flere beføjelser til Europa og tillade EU at holde øje med politikken”. Har hun ret? Skal EU have en fælles finanspolitik?
■ MERETE RIISAGER: Euroen kan ikke overleve i sin nuværende form. Eurolandene må derfor vælge mellem en hel eller delvis opsplitning eller skabelsen af en egentlig finansunion med fælles økonomisk politik og deling af gæld og risici. Men oprettelsen af en sådan union vil skabe store problemer. For det første undergraves landenes egne demokratier og overdragelsen af suverænitet vil være omfattende. Den demokratiske kontrakt mellem borgere og nationale politikere brydes, når befolkningerne ikke længere kan stemme sig til den politik, de mener, er rigtig. Der vil opstå et demokratisk vakuum, hvis følger er uoverskuelige.
3. UNIONSPLANER OG DANMARK. Skal Danmark være en del af Eurogruppen og en fælles-europæisk finanspolitik? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
■ MERETE RIISAGER: Danmark skal ikke være en del af eurogruppen eller en finanspolitisk union, og vi burde ikke have tilsluttet os Finanspagten. Danmark er ikke en del af euroen, og vi kan derfor vælge at tage fornuftige initiativer og føre en stram økonomisk politik på egen hånd. Helt uden overvågning og ansvarsfraskrivelse. Danmark skal ikke bytte selvstændighed og politisk suverænitet væk for deltagelse i en finanspolitisk union, der knap kan holde sig selv oppe. Og vi skal hellere navigere frit i stedet for at lægge os ind i et regelsæt og en centralistisk styring, der forhindrer os i at træffe rigtige og ansvarlige valg i fremtiden.
4. UNIONSPLANER HER OG NU. Ifølge Der Spiegel arbejder Barroso, Rompuy, Juncker og Draghi da også på en ny finansunion: hvis en regering vil bruge mere, end den selv får ind, skal den kunne ansøge EU om pengene (siger Unionen ja, skal den kunne udstede fælles Euroobligationer for at finansiere lånet). Er dette et fair princip, som vil sikre ansvarlighed i lånerlandene og troværdighed i udlånerlandene (Tyskland)? Vil det nødvendigvis føre til en egentlig fælles finanspolitik?
■ MERETE RIISAGER: Der lægges op til en stigende sammenfiltring af landenes økonomier. Målet er ikke længere samarbejde, men gensidig afhængighed i en helt ny form. Samtidig er den demokratiske legitimitet tynd som papir. Euro-eliterne skruer projektet sammen hen over hovedet på befolkninger, der med rette vil føle sig svigtet. Euroobligationer er en dybt problematisk vej at betræde, da lande, som har opført sig uansvarligt og misligholdt konkurrenceevnen kan overføre gæld og risici til lande, der har truffet ufornuftige valg. Dette vil på sigt gøre Europa fattigere, når ansvar og handling ikke længere følges ad. Samtidig vil det give alvorlige indhug i medlemslandenes demokratier, når EU tildeles en så central rolle i den økonomiske styring af medlemslandene.

ILLUSTRATION: Merkel møder pressen før topmøde [foto: EU]