07.10.2012

”Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Obama vil angribe Iran. Spørgsmålet er ikke, om angrebet kommer, men hvornår.” Sådan siger professor på Georgetown University og tidligere sikkerhedsrådgiver i Pentagon, Matthew Kroenig til RÆSON.

INTERVIEW af David Jano

RÆSON: Hen over sommeren forsvandt spørgsmålet om Irans jagt på atomkraft en smule, men det kom tordnende tilbage under FN-topmødet i den forgangne måned. Hvordan ser det ud fra et amerikansk synspunkt?
Kroenig: Der er faktisk skabt en form for konsensus om Iran-spørgsmålet i USA. Ser man både på Præsident Obama og Mitt Romney, så er der faktisk ikke den store forskel. Og Benyamin Netanyahu gav også med sin tale i FN udtryk for, at han er enig med USA. Både Obama og Romney mener, at man skal fortsætte det diplomatiske spor tilsat sanktioner, så længe det er brugbart. Men i 2013 er muligheden for en militær intervention fra USA’s side bestemt en mulighed. Tidligere har der været debat om, hvorvidt et militært angreb var en mulighed, men nu er der skabt konsensus i USA om, at hvis det viser sig at blive nødvendigt, så skrider man til handling.
RÆSON: Du har tidligere udtalt til RÆSON og til Foreign Affairs, at et amerikansk angreb på Iran er en god idé på lang sigt. Mener du stadig det?
Kroenig: Jeg håber, at mine udtalelser i amerikanske medier har været med til at fremme forståelsen for nødvendigheden af et angreb på Iran. Men det har nok ikke haft afgørende betydning. På trods af de store konsekvenser, der er forbundet med et amerikansk angreb på Iran, så er konsekvenserne stadig langt større, hvis man lader være. Så jeg mener helt klart stadig, at USA bør angribe Iran, hvis ikke der sker afgørende gennembrud i forhandlingerne.
RÆSON: Obama er blevet kritiseret for at være alt for nølende i sin udenrigspolitik. Tror du virkelig, at Obama kunne fine på at kaste USA ud i et nyt militært angreb i Mellemøsten?
Kroenig: Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at han vil, så spørgsmålet er ikke om angrebet på Iran kommer, men hvornår?


Israel makker ret

RÆSON: Det har længe virket, som om USA og Israel var stærkt uenige om, hvordan man skulle forholde sig til Iran. Men nu siger du, at de har nået en enighed? Er det sket et skifte efter FN-generalforsamlingen i november?
Kroenig: Den store uoverensstemmelse mellem USA og Israel har længe været, hvor lang snor man skulle give Iran. Jo længere tid, der går, desto sværere bliver det for israelerne at angribe alene. Derfor har Israel efterspurgt en amerikansk tilkendegivelse om, at en militær intervention er en mulighed, ellers ville de gå solo. Det er svært at lægge alt for meget i Netanyahus tale i FN, men jeg mener dog, at man nu kan regne med, at Israel ikke foretager en militær intervention uden amerikanerne før et amerikansk valg. Det har længe været et mål for USA, at man skulle få Israel til at afvente og lade diplomati og sanktioner virke.
RÆSON: Kan man dermed betegne det som en længe ventet succes for Obama, at han har fået Netanyahu til at rette ind? Eller er det den interne debat i Israel om et angreb på Iran, der har fået Netanyahu til at afvente?
Kroenig: Jeg tror, det er en kombination af begge dele. Obama er blevet mere skarp i sin tone over for Iran. Han har flere gange nævnt, at en militær intervention i Iran er en mulighed. Bag kulissen er der også arbejdet hårdt fra USA's side på at nå til enighed med Israel. Så det er klart en succes for Obama. Men selvfølgelig spiller det også ind, at debatten har raset i Israel. Ingen i Israel er imod et fælles amerikansk-israelsk angreb. Men mange er imod et israelsk soloangreb.


Iranske atomvåben bringer ikke fred

RÆSON: Tilbage i 2009 sagde Obama i sin berømte tale i Prag, at han drømte om en verden uden atomvåben. Hvor meget er der tale om retorik, og hvor meget handling lægger Obama i at stoppe atomvåben på verdensplan?
Kroenig: Jeg tror helt klart, at Obama mente, hvad han sagde i 2009. Og han har arbejdet for at udleve sin vision. Han har gjort meget for at reducere mængden af amerikanske atomvåben. Jeg er dog uenig med præsidenten. Jeg mener ikke, en verden uden atomvåben er brugbar. Det er upraktisk og uopnåeligt, og det er ikke i USA's interesse. Tilstedeværelsen af amerikanske atomvåben har været med til at sikre freden mange steder siden 1945, så helt at opgive dem som afskrækkelsesmiddel ville være komplet tåbeligt.
RÆSON: Mange eksperter har udtalt, at skulle Iran opnå atomvåben, så ville det være med til at sikre en form for balance i Mellemøsten. Det ville faktisk slet ikke være nogen dårlig ting, hvis Iran fik disse våben. Hvad siger du til den tese?
Kroenig: Jeg er helt uenig i den teori. Jeg har faktisk en stor artikel på vej, hvor jeg skyder tanken fuldstændig ned. Hvis man graver lidt dybere, så giver det slet ikke nogen mening. Tilhængere af teorien mener, at tilstedeværelsen af flere atommagter vil udligne modstandere, da lande aldrig vil bruge våben mod hinanden. Men det giver slet ingen mening, da lande med atomvåben sagtens kunne finde på at angribe hinanden. Jeg mener ikke, at Iran med fuldt overlæg vil starte en atomkrig, men der er alt for store risici forbundet med, at irrationelle stater som Iran besidder så magtfulde våben.
RÆSON: Iran har flere gange udtalt, at de har brug for atomvåben, da lande som Israel og Pakistan omkring dem har atomvåben. Iran er tilligemed omringet af amerikanske baser.
Kroenig: Jeg kan godt forstå, at man som iraner ville se det som en fordel. Men jeg kan også se, hvorfor resten af verdens lande synes, det er en dårlig ide. Jeg er amerikansk sikkerhedspolitisk ekspert, og fra et amerikansk synspunkt er det ikke et argument, der gør indtryk. Desuden tror jeg ikke, at det vil gavne Iran at opnå atomkraft. Overhovedet. Tværtimod. Presset på dem vil om muligt blive endnu større.


Intervention en overkommelig opgave

RÆSON: Ikke bare USA, men også mange andre lande er helt sikre på, at Iran er på vej mod atomvåben. Men tidligere var USA også overbeviste om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Kan vi overhovedet være sikre, når det kommer til Iran?
Kroenig: Det er et godt spørgsmål, og mange drager en parallel til, hvad der skete med Irak, da der nu igen er tale om et land i Mellemøsten, som vi vil stoppe. Der er dog tale om helt forskellige situationer. Vi ved meget mere om Iran, end vi gjorde om Irak. Den primære årsag er de mange rapporter, vi har fra IAEA, som vi ikke havde i forhold til Irak.
RÆSON: Det lader til, at du er helt overbevist om, at et angreb på Iran er den rette vej, såfremt man ikke kan få stoppet atomprogrammet med fredelige midler. Bliver konsekvenserne ikke for store?
Kroenig: Der er selvfølgelig enorme ulemper ved et angreb på Iran, som jeg på ingen måde har lyst til at negligere. På den anden side skal man heller ikke overdrive. Den umiddelbare konsekvens af et angreb på Iran er selvfølgelig et iransk modangreb. Iran har ikke et stærkt militær. De har 300 Shahab-3 missiler, som kan ramme beboede områder og amerikanske baser. De har dog kun 10 affyringshoveder, så de kan kun skyde 10 missiler ad gangen. Man vil heller ikke bruge alle missiler, da man også skal have nogen til eventuelle fremtidige konflikter. Ydermere er de ikke særlig gode, så hvis de skyder dem mod Tel Aviv, kan amerikanerne skyde de dem ned. Så er der Hezbollah og Hamas, men de har deres egen dagsorden. Hassan Nasrallah (leder af Hezbollah, red) skal ikke kun gøre Iran tilfredse, men også befolkningen i Libanon, som ikke ønsker en ny krig med Israel. Nasrallah har allerede udtalt, at han ikke tror, Iran vil bede om hans hjælp, hvis de bliver angrebet. Det understreger, at han ikke ønsker at være en del af konflikten. Jeg tror, Hezbollah og Hamas vil skyde få raketter af sted, da man ikke vil have en ny krig. Til sidst kan Iran lukke Hormuzstrædet, men den iranske flåde kan ikke stille noget op over for den amerikanske.
RÆSON: Hvis Iran er så svage, hvorfor er Israel og USA så overhovedet tilbageholdende med at angribe?
Kroenig: Jeg tror, mange overdriver konsekvenserne af et angreb på Iran. Hvis man kan løse konflikten på diplomatisk vis, ville det være bedst, men kommer det til en militær intervention, så vil det ikke være en katastrofe.


DAVID JANO (f. 1985) er cand. Mag. i Moderne Mellemøststudier fra Syddansk Universitet og har en BA i Historie fra Københavns Universitet. Han har desuden læst på University of Haifa i Israel og er ekspert i Israelsk politik, kultur og historie. Han skriver fast for RÆSON om Israel, blogger for religion.dk og Times of Israel og har desuden optrådt som Israel-ekspert hos Radio 24/7. ILLUSTRATION: Iransk missil (Foto: ATTA KENARE)