21.11.2012

Det er altid let for andre at fortælle Merkel, hvad hun skal gøre, som økonomiprofessor Christen Sørensen gjorde i RÆSON. Især når man ikke skal tage hensyn til en tysk forfatningsdomstol og en tysk opinion, der mener, at der må være grænser for generøsiteten, mener EU-ekspert og post. doc. ved KU, Mads Dagnis

Af Kristoffer Krohn Schaldemose

Påstand#1: EU’s hårde økonomiske krav til Grækenland vil føre til ekstremisme og nationalisme, ligesom de gjorde i Tyskland efter første verdenskrig som følge af Versailles-freden
Det er vigtigt at lære af historien, men samtidigt skal man være varsom med at sætte lighedstegn mellem historiske begivenheder og nutidige begivenheder, da de ofte adskiller sig på en række væsentlige parametre. Uden på nogen måde at ville forklejne den hestekur, som grækerne er på, taler vi altså ikke om, at store dele af befolkningen lever på sultegrænsen, ligesom det var tilfældet i Tyskland efter 1. verdenskrig.

Påstand #2: For at redde Grækenland fra ekstremisme og nationalisme, må EU redde landet økonomisk. EU skal tilbyde grækerne en stor hjælpepakke med den betingelse, at de forlader euroen, men bliver i EU. Så kan de devaluere deres valuta, men vigtigst af alt SELV gennemføre de nødvendige økonomiske former, frem for at EU med Tyskland i spidsen skal tvinge dem igennem
Det er altid let for udefrakommende at anvise løsninger, hvis man ikke er underlagt samme sæt betingelser som politikere og embedsmænd. I den bedste af alle verdener ville man give Grækenland en stor pose penge, men hvordan skal en nordeuropæisk politiker forklare det til vælgerne: Nu skal I høre venner; vi blive nødt til at skære i jeres velfærdsgoder, så vi kan sende en stor pose penge til Grækenland, hvor befolkningen i mange år har kunnet gå på pension som 61-årige, og hvor skatteopkrævningen mildest talt har været ineffektiv. Den er lidt svær at sælge ikke? Alligevel kan løsningen meget vel blive, at Grækenland træder ud af Euroen, når den fornødne konsolidering er på plads, selvom det ikke er givet, at det nødvendigvis er en fordel for landet.

Påstand #3: Euroen er den største katastrofe for dem, der vil et fælles Europa. Den blev indført uden at være baseret på en føderal politisk, herunder en fælles finanspolitik og erkendelsen af en fælles politisk skæbne. Derfor er euroen en afgørende årsag til gældskrisen i Sydeuropa og splittelsen mellem Nord- og Sydeuropa.
Euroen er en fejlkonstrueret, og derved skaber den spændinger mellem center- og periferilande. Vil man have Euroen til at fungere, bliver man nødt til tilnærme sig kravene til et optimalt valutaområde, der er kendetegnet ved: ensartethed med hensyn til 1) mobilitet af produktionsfaktorer og 2) økonomiske konjunkturer; samt 3) finanspolitiske mekanismer, der kan udjævne forskelle i vækst mellem områder.

Påstand # 4: Tyskland kommer endnu engang i europæisk historie til at fremstå som skurken. Det skyldes, at Merkel går forrest, når det kommer til at kræve økonomiske reformer og sparepolitikker af de kriseramte sydeuropæiske lande. Hun gør mod Grækenland, hvad verden gjorde mod Tyskland med Versailles-freden.
Det er korrekt, at Tyskland igen kommer til at fremstå i en skurkerolle, men heraf følger ikke, at Tyskland faktisk er skurken. Snarere er der tale om, at krisen fremmaner stereotyper, der er dybt indlejrede, så som ”nazityskere” og ”dovne grækere” for nu at sætte det på spidsen. Merkel har ikke selv taget en fremtrædende rolle, men er blevet den påtvunget, fordi Tyskland er den største og stærkeste økonomiske spiller i Europa. Faktisk var Merkel i lang tid meget tilbageholdende og ligefrem nølende, hvilket bidrog til at forværre krisen, fordi der manglede lederskab. Det er let for andre at give Merkel kloge råd, når man ikke skal tage hensyn til en tysk forfatningsdomstol, en tysk opinion, der mener, at der må være grænser for generøsiteten og sidst men ikke mindst en begrænset mængde ressourcer.


Mads Dagnis er post. doc. ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han forsker i samspillet mellem EU og medlemslandene.

Kristoffer Krohn Schaldemose (f. 1991) studerer statskundskab på Københavns Universitet.