17.09.2012

De økonomiske vismænd får en overdommerrolle i forhold til statens finanser, når regeringens nye budgetlov træder i kraft. Her er tre gode grunde til, at det er en dårlig ide.

KOMMENTAR af Johan Juul Jensen, Frederik Romedahl Poulsen og Martin Langdal Topf

LÆS OGSÅ: Teknokrater trumfer vores folkevalgte

Grund #1: Vismændene vælger sig selv

Når regeringens nye budgetlove træder i kraft, kommer vismændene til at fungere som en form for kassemestre, der skal sikre en konsistent økonomisk politik. Det øger deres magt over statens finanser. Ikke-folkevalgte vismænd kommer til være overdommere over for politikerne. Men ikke nok med det: Hverken de folkevalgte eller folket har nogen reel indflydelse på, hvem der skal bære samfundets økonomiske dommerkapper. De siddende vismænd bestemmer nemlig selv, hvem der skal være de nye vismænd. De indstiller kandidaterne til posterne, som økonomiministeren så udpeger efterfølgende. I procedurebeskrivelsen for udpegningen understreges det, at økonomiministeren skal tage hensyn til rådets uafhængighed. Ministeren må altså med andre ord ikke modsætte sig rådets indstillinger.



Grund #2: Vismændene kører videre af samme spor, de kørte galt i
Hvis man nærstuderer sammensætningen af Det Økonomiske Råds formandskab – de økonomiske vismænd – gennem tiderne, er det tydeligt, at de traditionelle økonomiske læreanstalter i Aarhus og København dominerer. Begge universiteter er i høj grad af den samme traditionelle økonomiske skole, hvilket udmønter sig i bestemte valg af økonomiske analyseværktøjer. Anvendelsen af ligevægtsmodellen DREAM i såvel Finansministeriet som Det Økonomiske Råd er eksempelvis påfaldende og problematisk. Ingen af stederne benytter økonomerne sig af reelle alternativer, hvorfor modellens potentielle fejl og mangler forbliver uudfordrede. Det på trods af, at flere fremtrædende økonomer og finansfolk i udlandet mener, at den traditionelle økonomiske tænkning trænger til en udfordring. Den anerkendte finansmand George Soros kalder lige frem den økonomiske vanetænkning for ”det tabte paradigme.” Han mener, at de klassiske økonomiske teorier har spillet fallit, fordi finanskrisen viste sig at bryde med flere af de helt basale antagelser, som de anvendte modeller bygger på. Et eksempel på det tabte paradigmes utilstrækkelighed er antagelsen om perfekt information – altså at mennesker altid tager det optimale valg, og altid har al information tilgængeligt. Ikke desto mindre kører vismændene stort set videre i samme spor.



Grund #3: Vismændene uddanner fremtidens økonomer
Vismændene er samtidig undervisere ved landets fremmeste universiteter. Her lægger de grobunden for videreførelsen af det samme såkaldt tabte økonomiske paradigme, og selvom der på det seneste har været anslag til alternativ tænkning, har det ikke rokket ved, at DREAM-modellen fortsat går sin sejrsgang på økonomistudierne. Lektor i økonomi fra Aalborg Universitet, Poul Thøis Madsen, har tidligere fremhævet, at kun én ud af de seks mest brugte lærebøger i økonomi er blevet revideret, siden finanskrisen brød ud i lys lue. Det lader til, at der hersker en vis konservatisme inden for den økonomiske videnskab. De økonomiske vismænd flasker fremtidens økonomer op med de samme teorier, som de selv blev opfostret med, upåagtet meget tyder på, de var forkerte.



Skyklappepolitik: Ensretning underminerer uafhængighed
De nuværende økonomiske vismænd sidder altså fast i en gammel rille, og hvis vi ikke udfordrer den vante økonomiske tankegang, risikerer vi, at også de nye kommer til det. For at være et legitimt vidensråd er det nødvendigt at kunne retfærdiggøre sine anbefalinger og sine holdninger ud fra mere end blot én teoretisk hovedretning. Økonomi er en dynamisk videnskab uden absolutte sandheder. Lige nu bliver der forsket på livet løs i den klassiske markedsopfattelses utilstrækkelighed. Forskning, som udfordrer de basale antagelser i mainstreamøkonomien, og som er relevante, selvom de ikke nødvendigvis giver oneliner-løsninger på dansk økonomis udfordringer. Indtil videre lader det dog ikke til, at vismændene flytter nævneværdigt på sig, og det er en overhængende trussel for demokratiet, set i lyset af deres nye magtposition i det danske samfund. Retten til selv at vælge nye medlemmer og positionen til at uddanne fremtidens økonomer skaber en uønskelig ensretning, som underminerer rådets uafhængighed og faglige dømmekraft. Vi sidder tilbage med en enøjet dommer til at varetage statens finanser.



Johan Juul Jensen (f. 1989) studerer EU studies ved Roskilde Universitet

Frederik Romedahl Poulsen (f. 1990) studerer økonomi ved Københavns Universitet

Martin Langdal Topf (f. 1989) studerer sociologi ved Københavns Universitet.
Illustration: Margrete Vestager stoler også på økonomer, men kan hun det, når det kommer til stykket? (Økonomi og indenrigsministeriet/Presse)