09.08.2012

DENNE ARTIKEL KRÆVER KØB AF EBOGEN: DANSK POLITIK 2007-2012 [199 KR.]. ”Skattesagen bliver en belastning for Venstre – det mener jeg slet ikke, der er nogen tvivl om. Når folk skal gå den lange tur op til kommissionsdomstolen, og når vi får nogle af de modstridende oplysninger og 'det erindrer jeg ikke-udtalelser', så vil der komme et slid på tilliden og et slid på nogle af topfolkene. Men det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvor vidt det vil slide på Lars Løkke Rasmussen selv”

Udvalgte pointer:
• Store dele af S og SF ønsker at signalere en mindre blå linje
• Venstre bliver ikke mere liberalistisk
• Enhedslisten har nok toppet vælgermæssigt
• Enhedslisten skal nok stemme for finansloven
• SF: Intet alternativ til Søvndals linje nu – og det ved kritikerne godt

Interview af Johan Moe Fejerskov

RÆSON: Er Vejlegården-sagen et udtryk for, at fagbevægelsens solidaritetsværdier har et godt tag i danskerne eller det modsatte, at de har et dårligt tag i danskerne?
KRAUSE-KJÆR: Vejlegården er lidt banal som sag – jeg vil ikke sige, man kan udlede hverken mangel på solidaritet eller meget solidaritet. Man KAN udlede, at nogle gange så har fagbevægelsen svært ved at fortælle den historie, de gerne vil fortælle. De er kommet skidt fra start i den her sag, fordi den umiddelbart virker så enkel, som David mod Goliat, mennesket mod systemet. Men i virkeligheden er det jo en ganske banal sag, som jeg ikke tror, vi skal lægge så forfærdelig meget andet i, end at det har været en lang sommer – prøv at læg mærke til hvor få, betydningsfulde politikere, der går ind i den her sag – det er ikke ret mange. Så snart, vi begynder at få sommergruppemøder og finanslovsforslag, vil Vejlegårdssagen fylde ganske lidt.
RÆSON: EU: Hvordan vil Danmark stille sig til det tyske krav om yderligere finanspolitisk integration?
KRAUSE-KJÆR: Der er vi politisk placeret i et ingenmandsland. Formelt kan vi sige, at kravene om yderligere økonomisk integration i EU ikke har noget med os at gøre, fordi vi ikke er en del af euroen. Men de facto har Danmark for mange år siden valgt side i EU: Vi har valgt Tyskland og ligger fuldstændig i læ af Tyskland på enhver måde, også i den økonomiske politik i EU. De ting, som tyskerne kræver, er nogle ting, som vi ar en vis sympati for. Så mon ikke vi vil, som vi så ofte har gjort i EU-sammenhæng, forsøge at fedte os igennem uden selv at skulle tage stilling til tingene.?
RÆSON: Gælder det også SF?
KRAUSE-KJÆR: Alt andet lige, også qua regeringssamarbejdet, er SF i en bevægelse, hvor det vil være naturligt, at man på et tidspunkt ender med at anbefale et, om end forkølet, ja til euroen. Men det ligger ikke lige for.
RÆSON: Med både skattereform og førtids- og fleksjobreform vedtaget i løbet af foråret, hvilke emner kommer så til at dominere den politiske dagsorden i efteråret?
KRAUSE-KJÆR: Finansloven. Hvad bliver Enhedslistens pris for at holde liv i en regering, som, partiet føler har været alt for blå de sidste mange måneder?
RÆSON: Hvor meget skal de have som kompensation for det, Johanne Schmidt-Nielsen har kaldt regeringens 'svinestreger’?
KRAUSE-KJÆR: De vil få nogle store skud pund kød, det er der ingen tvivl om. Men at der bliver en finanslov, det føler jeg mig ikke i tvivl om, OG det bliver med Enhedslisten. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, fordi alternativet – ikke bare for regeringen, men også for Enhedslisten – vil være så fatalt.
RÆSON: Er det noget, man spiller på i den socialdemokratiske top og regeringen; man ved, Enhedslisten ikke vil stemme imod regeringen, og derfor kan man presse dem?
KRAUSE-KJÆR: Ja, jeg er helt overbevist om, at man også langt inde i S har meget, meget svært ved at forestille sig en situation, hvor Enhedslisten ville vælte en S-ledet regering og give magten til de blå de næste måske ti år. Men der er ingen tvivl om, at de politiske strømme i øjeblikket går i retning af, at Enhedslisten skal have noget for at lave et forlig – også fordi store dele af S og SF gerne vil signalere mindre blåt i det kommende folketingsår, end tilfældet har været i det forgangne. Så der er flere grunde til at forvente et finanslovsforløb, som nok vil være blåt i sin grundsubstans. – dvs., den i gåseøjne ”fornuftige ansvarlighed” vil ikke blive ændret – men der bliver nogle meget markante indrømmelser til Enhedslisten, det er jeg ikke i tvivl om.
RÆSON: Hvilke områder vil de her indrømmelser falde på?
KRAUSE-KJÆR: Det tør jeg slet ikke sige. Men lur mig, om ikke hele lighedsdiskussionen bliver et af omdrejningspunkterne.
RÆSON: Vil regeringen følge sit „kickstart‟ op med lignende initiativer/offentlige investeringer? Er der markante stemmer i S og SF, som vil kræve en mere ekspansiv politik?
KRAUSE-KJÆR: Ja, det er der, spørgsmålet er, om det vil lykkes for dem. Og det tør jeg simpelthen ikke byde på.
RÆSON: Statsministeren: Sandt eller falsk – regeringens top har været så optaget af EU-formandsskabet, at den reelt først kan bedømmes for sit indenrigspolitiske projekt over de kommende måneder.
KRAUSE-KJÆR: Nej, det mener jeg ikke er sandt. Der er sådan set sket forbløffende mange ting på det indenrigspolitiske område på trods af EU-formandskabet, også sådan at vi kan bedømme regeringen allerede nu på dets første lille år som regering, også på det indenrigspolitiske. Den har gennemført nogle af reformerne fra regeringsgrundlaget. Det har været meget overraskende for mig, at skattereformen kom før sommerferien og også, at den blev til noget med de borgerlige. Så man kan sige, at væsentlige dele af det regeringsgrundlaget har været dagsordenen her i foråret – trods alt med en hvis succes for regeringen.
RÆSON: Er Helle Thorning-Schmidt for fraværende i den offentlige debat?
KRAUSE-KJÆR: Der er ingen tvivl om, 1) hun har været presset af EU-formandsskabet, og 2) uanset om det skyldes presset fra EU-formandsskabet eller andet, så har hun i sin første periode som statsminister vist for ringe en evne til at definere hvad vi skal snakke om og diskutere. Det skal hun som statsminister blive bedre til i de kommende år.
RÆSON: Hvilke ministre får det sværeste efterår? Hvorfor?
KRAUSE-KJÆR: Bjarne Corydon i hvert fald, han skal sørge for at komme meget veludhvilet fra sommerferie. Det bliver centralt, hvordan han kommer til at køre de forhandlinger.

SF: Søvndal er nødt til at være tydeligere i den nationale debat
RÆSON: Hvad bliver de varige effekter af det sidste halve års ballade i SF?
KRAUSE-KJÆR: SF er i en point of no return-situation. Der er ikke noget bakgear for det regeringsprojekt, de har forberedt sig på i flere år, og som så endelig lykkedes for dem i efteråret. Det må køre hele vejen nu – og det vil sige i hvert fald frem til valget. Der er ikke noget alternativ til den linje, som blev lagt på landsmødet, og som Villy Søvndal står for. Den diskussion kan man først tage, når der måtte komme et folketingsvalg. Det ved de dybest set også godt langt ind i SF – OGSÅ dem, som hverken er begejstret for Villy Søvndals politiske linje eller for den sags skyld for at sidde i regering.
RÆSON: Er partiet, folketingsgruppen og baglandet, samlet om regeringens politik?
KRAUSE-KJÆR: Nej. Der er ingen tvivl om, at SF's ledelse forsøgte at være forberedte på, hvad det vil sige at komme i regering. Det meste af partiets folketingsgruppe forsøgte også at være forberedte, men, og det har ledende politikere i SF også indrømmet, det har alligevel overrasket, hvad det vil sige at være regeringsparti. Lige i øjeblikket er det meget baglandet, store dele af tillidsfolkene, som for alvor skal vende sig til den kultur, det kræver at være regeringsparti. Den kultur, som man i V, K, S og R har haft mange år at vende sig til. Det skal snart til at sive igennem også ned i de nedre lag i SF, ellers vil den her uro, som vi har set de første trekvart år, fortsætte, og det vil være ødelæggende, ikke kun for regeringen, men i sin helhed for SF.
RÆSON: Hvad er det ved den kultur, man har svært ved at forlige sig med i SF?
KRAUSE-KJÆR: Det er sådan noget med at kunne se sit bagland, sine vælgere i øjnene og sige, ’nu gør vi noget, som vi ikke er særligt begejstrede for, og vi blinker ikke’. Tag en Mette Frederiksen, som i mange år i oppositionen stod som den socialt-indignerede socialdemokrat, der kunne holde en 1. maj-tale hver dag. Hun har vist som minister, at hun er i stand til at skære ned på kerneområder uden at ryste på hånden, uden at få blanke øjne, uden noget som helst. Og hvorfor kan hun det? Det kan hun, fordi hun er en del af en partikultur, hvor man har gjort sådan noget altid, fordi man ved, det er prisen for at have magten. Det er en kultur. Den viden, den følelse har de bare ikke i tilstrækkelig omfang i SF endnu, og hvordan skulle de også næsten kunne have det? S har brugt næsten hundrede år, i hvert fald 90 år, på at lære det her, og SF har kun prøvet i trekvart år.
RÆSON: Vil Villy Søvndal genindtræde i den nationale debat eller fortsat overlade den til andre?
KRAUSE-KJÆR: Han er nødt til at være tydeligere i den nationale debat i det kommende år end i det forgangne. Han kan også have en undskyldning med EU-formandskabet – han kan i hvert fald have en undskyldning med, at det hele var nyt. Men han SKAL træde tydeligere ind på den nationale scene som SF's formand, også fordi Thor Møger ikke har det folkelige mandat, som gør, at han kan fylde den rolle helt ud, det kan han simpelthen ikke.
RÆSON: Enhedslisten: Kan partiet blive større end nu? Og hvordan vil Johanne bedst muligt kunne fastholde de nye vælgere?
KRAUSE-KJÆR: Mon ikke Enhedslisten har toppet? Man skal selvfølgelig altid passe på med sådan nogle forudsigelser, men det er svært at forestille sig, at SF kan blive ret meget mindre og dermed også, at Enhedslisten kan blive ret meget større. Fra nu af kan de i bedste fald stabiliseres, men ellers kan det næsten kun gå lidt nedad. Fordi nu skal Enhedslisten ind og have noget af den politiske indflydelse, som de bejler kraftigt efter – det vil betyde både, at de får snavs på fingrene, men også at de får svært ved at stå ude på sidelinjen og råbe.

Skattesagen bliver en belastning for V
RÆSON: Hvilken af de følgende udfordringer er mest alvorlig for Løkke: 1) Skattesagen, herunder spørgsmålet om Troels Lunds rolle og hans egen, 2) Dansk Folkepartis løfter om at sikre de svageste i samfundet også under en blå regering og fx stemme nej til skattelettelser, 3) krisen hos de Konservative?
KRAUSE-KJÆR: Skattesagen bliver en belastning for Venstre, det mener jeg slet ikke, der er nogen tvivl om. Når sagen begynder at køre, når folk skal gå den lange tur op til kommisionsdomstolen, og når vi får nogle af de forklaringer, modstridende oplysninger og 'det erindrer jeg ikke-udtalelser', så vil der komme et slid på tilliden og et slid på nogle af topfolkene. Men det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvor vidt det vil slide på Lars Løkke Rasmussen selv, og det er helt umuligt at forudsige.
RÆSON: Bliver Dansk Folkeparti et problem for Lars Løkke?
KRAUSE-KJÆR: Ikke på denne side af et folketingsvalg. DF siger rent faktisk det, de mener på det her område og vil have mulighed for hele tiden at være en trussel om at trække socialdemokratiske vælgere ved at have den politiske position, de har. De problemer, det indbefatter, er noget, man vil løse efter en eventuel valgsejr.
RÆSON: Hvad med krisen hos de Konservative?
KRAUSE-KJÆR: Den har karakter af en permanent tilstand. Selv dybt inde i partiet er der en erkendelse af, at der ikke er en snuptagsløsning; at der ikke er nogen genvej tilbage til om ikke storhed så i hvert fald syv, otte og ti procent af stemmerne. Hvis/når glansen går af Venstre, som jo er oppe i nogle exceptionelle vælgermæssige lag, kan K håbe det drypper på dem. K’s genrejsning står og falder først og fremmest med styrken hos Venstre.
RÆSON: Hvem er i dag nr. 2 efter Barfoed?
KRAUSE-KJÆR: Hvis der i spørgsmålet ligger, hvem ville blive formand imorgen, hvis Lars Barfoed fik en tagsten i hovedet, så er det faktisk svært at sige, men nummer to i det daglige arbejde, det, må vi gå ud fra, er Brian Mikkelsen. Ikke kronprins, for det mener jeg ikke, han er.
RÆSON: Hvem er i dag nr. 2 og 3 efter Løkke i Venstre?
KRAUSE-KJÆR: Vi må gå ud fra, at det er Søren Pind og Kristian Jensen, der er står i startboksen.
RÆSON: Hvad med den politiske ordfører, Ellen Trane Nørby?
KRAUSE-KJÆR: Det tror jeg ikke på. Som det ser ud i øjeblikket og de kommende år, så er det Kristian Jensen, der inddrages.
RÆSON: Forbereder Venstre for alvor en mere tydeligt liberalistisk kurs, jf. bl.a. Søren Pinds nylige kritik af Anders Fogh?
KRAUSE-KJÆR: Nej, det tror jeg faktisk ikke. Den liberale kurs er blevet pudset lidt af, ikke bare efter det sidste år, Løkke var statsminister, men også siden folketingsvalget, hvor man taler om skattelettelser på en anden måde. Er det mere liberalt end Fogh? Er det mere liberalt end det første år med Løkke som statsminister? Ja. Men om den bliver pudset yderligere af, det er jeg ikke sikker på. ■

Johan Moe Fejerskov (f. 1991) er bachelorstuderende i dansk litteratur og journalistik ved Roskilde Universitet. Han er medstifter af onlinemediet Samfung i samarbejde med Mandag Morgen og Yngresagen. Han deltager desuden som fast paneldebattør i TV2 Lorrys program „Meningsmaskinen‟. ARKIVFOTO: Venstre