14.01.2012

”Jeg skal tabe smølfemaven eller 7 kilo”. Sådan lyder et typisk dansk nytårsfortsæt efter flere uger med julemad. Europas ledere lovede også en slankere linje i 2012. Tyskland vil have alle lande til at spænde livremmen godt ind. Både Italien og Grækenland er forlængst gået igang med en større slankekur for at sikre deres finansielle stabilitet samt den udrydningstruede euro, der blev sat under pres af finansmarkederne igennem hele 2011. Danmarks formandskab, der blev skudt i gang i januar, bliver også med sparebelysning.

Af Jonas Parello-Plesner og Daniel Korski

Men 2012 kan gå hen at blive et hårdere år end 2011. Der faldt mange advarende ord i nytårstalerne. Statsministeren formanede: ”2012 – bliver ikke året, hvor vi kommer fri af problemerne”. I Frankrig fortalte præsident Sarkozy sine landsmænd, at 2012 bliver et år fyldt med fare, og alle økonomiske prognoser lover hårde tider. Det mest presserende spørgsmål er, om euroen overhovedet kan overleve. Euroen er ikke kun en mønt, men som Wim Duisenberg, den første europæiske centralbankschef forklarede det – ”et symbol for europæisk integration i en hver betydning af ordet”. Euroen skulle smede Europa – både virksomheder og borgere – sammen.

De første par uger af januar har været et pusterum for Europa. Det er nok en kortvarig fornøjelse. Inden marts skal både Italien og Spanien udskifte statsobligationer for omkring 150 milliarder euro. Så vi kommer allesammen igen til at høre om smertegrænsen for at låne ude på finansmarkederne. Den ligger omkring 7 procent. Det var det niveau, der fik Irland og Grækenland til at bede om lån fra de andre EU-lande. Hvad vil Europas ledere så gøre ved det problem? Hidtil har planen været skrevet på tysk og heddet: spar, spar, spar. Overforbrugerne, og det gælder særligt sydeuropæiske lande, har skulle straffes og vise nyt mådehold. Det er hovedindholdet af den nye euro-finanspagt. Men for mange er det ikke nok. En sådan tilgang kan nok sikre Europa mod en lignende krise i fremtiden, men redder ikke Europa ud af den nuværende gældskrise. For selvom det på længere sigt vil garantere, at lande kan overholde deres låneaftaler og derved finansiere deres udgifter, så skaber det ikke vækst, hvilket der også er brug for, når man skal overvinde et gældsbjerg.

Det er svært for folkevalgte regeringer at gennemføre så kraftige nedskæringer. Derfor er det også såkaldte teknokratregeringer i både Grækenland og Italien, som har overtaget det utaknemmelige job at lede landene. Der er nemlig ingen, der kan vinde valg på at fortælle, at de vil skære hele befolkningens priviligier væk. Det giver en kæmpe udfordring for det europæiske demokrati – vores grundfundament. Det medfører også mulighed for nyslået krisepopulisme som i Viktor Orbans Ungarn, hvor mediefriheden indskrænkes, og man ligeså gerne vender sig mod det autoritære Beijing som Brussels for gældsassistance.

Ind i alt dette er Danmark indtrådt som EU-formandskabsland over de næste seks måneder. Helle Thorning-Schmidt kommer ikke til at sidde for bordenden på samme måde, som Anders Fogh gjorde det i 2002, og hvor udvidelsen med 10 nye medlemmer kronede seks måneders anstrengelser. Nu er der kommet en fast europæisk præsident til, der styrer møderne. Men samtidigt kan det faktum, at Danmark ikke bruger euroen give regeringen en rolle som brobygger mellem de 10 lande, der står uden for euroen, og de 17 inden for i klubben. Særligt forholdet til Storbritannien, som sagde ’no, thanks’ til en Europatraktat, kan Danmark hjælpe til med at forbedre. Der er altså et vigtigt diplomatisk arbejde forude.

Regeringen kan også hjælpe til på vækstsiden. Der er brug for et skub for at ”færdiggøre” EU’s indre marked særligt ved at liberalisere vores serviceerhverv. Beregninger vurderer, at det vil øge EU’s vækst med 1.5 procent i en årrække frem. Da Danmark har en af Europas stærkeste servicesektorer, vil det også få fordele herhjemme. Desuden kan Danmark skubbe på for, at krisen bruges til omstilling til mere energieffektiv vækst – det er vi også selv langt fremme på. Og det kan vi leve af fremover.

Som alle nytårsfortsæt, så er det ikke alt, der bliver opfyldt, som året skrider frem. Men med store udfordringer forude, så er de løfter EU-lederne har afgivet ikke det almindelige ’lille’ nytårsforsæt, som glemmes i januar, men et af de helt store, som dem man normalt kun laver ved et årtiskifte – altså når der virkeligt skal ændringer til – og der skal tabes mere end 20 kilo! Danmark kommer til at spille en vigtig rolle i det næste seks måneder under det danske EU-formandskab, både når det kommer til at sørge for, at løfterne bliver holdt, og at der er en plan for at skabe et Europa, der kan komme fornyet ud af krisen. Hvis ikke – så vil 2012 helt klart blive hårdere end 2011.

Jonas Parello-Plesner er medlem af RÆSONs chefredaktion og er sammen med Daniel Korski seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations. ILLUSTRATION: (European Council via flickr)