29.02.2012

Den droppede betalingsring har ført til spekulationer om, hvorvidt SF kan blive tvunget til at forlade regeringen i utide. Det vil gøre livet mere end almindeligt surt for en SR-regering. Den kan ikke stole på, at Venstre vil lægge stemmer til økonomiske reformer. Hvis Løkke ser sit snit til det, vil han stemme imod sin egen politik og vælte Thorning. En SR-regeringen vil derfor stadig være afhængig af SF, og det kommer til at koste dyrt.

Af Lasse Marker, medlem af RÆSONs chefredaktion

Læs også: Peter Mogensen: Thorning afslører Søvndals bluff

Den politiske kommentator Peter Mogensen siger til RÆSON, at ”en SR-regerings overlevelsesmuligheder og operationsdygtighed ikke vil blive anfægtet, hvis SF forlader regeringen.” Argumentet er, at man også vil kunne få SF med i de situationer, hvor regeringen skal hente stemmer til venstre for midten og have EL med. Og hovedparten af punkterne i regeringsgrundlaget skal alligevel vedtages med de borgerlige stemmer. Så hvis SF forlader regeringen, vil SR stadig kunne gennemføre deres politik med de borgerlige.

Men Peter Mogensen overser to centrale konsekvenser ved at være afhængig af borgerlige stemmer. Hvis SR-regeringen skal gennemføre dele af genopretningspakken med stemmer fra Venstre, vil det først og fremmest styrke Venstres forhandlingsposition. Venstre vil kunne forlange betydelige indrømmelser. For det andet vil Venstre komme til at sidde med et magtfuldt instrument: Venstre vil selv kunne vælge tidspunktet for, hvornår de stemmer deres egen politik ned og vælter regeringen.

Venstre parat til at stemme sin egen politik ned
Venstre har allerede vist sig parat til at stemme imod sin egen politik for at vælte Thorning fra magten. Første gang i november 2011, da EL under finanslovsforhandlingerne truede med at stemme imod finansloven. Dengang så Løkke sit snit til kunne bringe regeringen i mindretal. Den 17. november skar han det ud i pap: ”Vi vælter regeringen, hvis vi kan”. Løkke var altså klar til at stemme imod finansloven, hvis det kunne vælte regeringen. Det ville være et seriøst brud med traditionen for, at alle partier stemmer for finansloven.

En måned senere viste Løkke sig igen parat til at stemme sin egen politik ned. I december foreslog DF at undersøge reglerne for spindoktorerne. Regeringen mente, at reglerne var gode nok. Det samme havde Venstre gjort de foregående 10 år. Alligevel blev Thorning tvunget til at stemme for forslaget, fordi V spekulerede i, at de ville kunne bringe regeringen i mindretal, hvis de selv stemte for forslaget.

Og Løkke behøver ikke at frygte et tab af tillid, hvis han stemmer sin egen politik ned. Socialdemokraterne har tidligere i historien selv begået løftebrud for at vælte en borgerlig regering. S, SF og R tvang 23 gange Schlüter-regeringen til at stemme mod sin egen NATO-atompolitik for ikke at komme i mindretal under fodnotepolitikken i 1980’erne. Den 14. april 1988 løb den daværende socialdemokratiske leder, Svend Auken, fra sit løfte om, at socialdemokraterne ville stemme for regeringens dagsordenforslag. Han fremstillede i stedet et andet forslag. S, R og SF kunne stemme for forslaget, hvilket ville bringe regeringen i mindretal. Det tvang Schlüter til at udskrive valg.

Venstre kan på dagen løbe fra et løfte om at stemme for regeringens økonomiske reformer. Hvis de stemmer imod, vælter de regeringen. Og de vil kunne gøre det uden at miste tillid hos vælgerne. En SR-regering vil derfor blive væltet den dag, den er afhængige af Venstres stemmer.

Thornings fejlberegning?
Den kalkule må både SR og SF have lavet. Både SR og SF ved derfor, at en SR-regering fortsat vil være afhængig af SF-stemmer, hvis de skal gennemføre de økonomiske reformer. Og skal SF lægge stemmer til de økonomiske reformer, som kun indeholder rædsler for SF, vil partiet kræve store indrømmelser. Med den droppede betalingsring undgik Thorning på den korte bane vrede socialdemokratiske borgmestre og en socialdemokratisk vælgerflugt midt i allerede trængte meningsmålinger. Men prisen for den droppede betalingsring kan vise sig langt højere, hvis det ender med, at SF forlader regeringen i utide.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Desuden ansat på Politiken. Illustration: Lars Løkke (V).

Alle kommentarer på RÆSON er alene udtryk for skribentens egne holdninger. Vil du skrive en kommentar eller et svar til denne? Så send dit forslag til: redaktionen@raeson.dk