12.09.2012

RÆSON: Har regeringen gjort mere for at få de ledige i arbejde, end den tidligere VK-regering?
JOACHIM B. OLSEN (LA): Ja. Men S-R-SF-regeringen havde ikke gennemført reformerne, hvis ikke der havde været en Carina-debat.

INTERVIEW af Lasse Marker, medlem af chefredaktionen

LÆS OGSÅ:
– RÆSON spørger Torsten Schack (V): Var jeres skattereform mere blå?
– Skipper om skattesvinestreg: Vi skal ikke kompenseres krone for krone alligevel

Skal kontanthjælpsmodtagere, der ikke vil have et arbejde, tvinges i arbejde eller fratages deres kontanthjælp?
Man skal ikke tvinge folk i arbejde. Hvis folk ikke vil arbejde, så skal de bare ikke have nogen kontanthjælp.
Så du vil tage deres kontanthjælp?
Ja. Vi må have nogle regler, så vi kan tage kontanthjælpen fra de 19.000, der svarer, at de ikke vil i arbejde.
Skal de 19.000 så bo på gaden?
Når nødvendigheden melder sig, vil de formentlig gå ud at tage de jobs, som østarbejderne har i dag.

Hvordan får vi de ledige, der i dag ikke vil have et arbejde, til at ville tage arbejde?
Vi har foreslået, at når man er under 30 år, skal man ikke kunne få mere i kontanthjælp, end man får på SU. Det virkede, da man under Nyrup satte dagpengene ned for dem under 25 år. Ungdomsarbejdsløsheden faldt markant. Det tyder på, at størrelsen af ydelserne betyder noget for, om folk kommer i arbejde. Vi har foreslået lavere satsregulering, hvor overførselsindkomsterne følger prisudviklingen fuldstændig. Det har regeringen også taget skridt imod. Man kan også se på, om refusionsordningerne i kommunerne er hensigtsmæssige. Hvis man sænker refusionsbeløbet, vil det øge kommunernes incitament til at få langtidsledige i arbejde.
Så lavere overførselsindkomster vil øge incitamentet til at komme i arbejde?
Ja. Knap halvdelen af de kvindelige og knap 20 procent af de mandlige kontanthjælpsmodtagere svarer, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. De svarer enten, at de ikke ønsker et arbejde, at de ikke har søgt et job inden for de sidste fire uger, eller at de ikke er klar til at tage et job inden for to uger. Vi vil gerne have en diskussion om, hvorvidt man skal kunne være på kontanthjælp i syv år.
Og når man så har været på kontanthjælp i syv år, så vil ydelsen blive taget fra en?
LA arbejder på et udspil til regeringens kontanthjælpsreform, og det er ikke færdigt endnu.

Hvad er det for et arbejde, de skal tage? Lige nu er der 5.000 ledige jobs og 160.000 arbejdsløse.
I Danmark er der titusindvis af østarbejdere med lavtlønsjobs, som danskerne ikke er interesseret i at tage. Mindstelønningerne er fastsat af arbejdsmarkedets parter, men niveauet for overførselsindkomster er med til at presse mindstelønningerne op. Det betyder, at der er nogle lavtlønsjobs, som ikke bliver skabt, fordi vi har for høje mindstelønninger.
På grund af Schengen-aftalen kan du kan ikke udelukke østarbejdere, der er overenskomstansatte, og lavere overførselsindkomster påvirker ikke mindstelønnen nævneværdig. Så hvilke jobs er det, de ledige skal tage?
Det er vigtig at adskille debatten i to dele. Der er debatten om dem, der er arbejdsløse, fordi de ikke vil have et arbejde, og der er debatten om dem, der er arbejdsløse, fordi der ikke er nogle jobs – sidstnævnte handler om at skabe vækst og jobs i Danmark. Det gør vi blandt andet ved lavere skatter.

I vil få de ledige i arbejde ved at skabe jobs ved lavere skatter og øge incitamentet til at arbejde ved lavere overførselsindkomster. Det er det, regeringen har gjort med skattereformen, som den har indgået med VK. Hvorfor stemte I så ikke for?
Vi stemmer også for nogle ting i skattereformen. Men vi vil ikke stemme for øgede afgifter. Det, der er brug for, er en reel skattesænkning.
Men skattereformen sænker skatten med syv milliarder kroner og sænker overførselsindkomsterne med tre milliarder kroner. Du siger, at lavere skat vil skabe arbejdspladser, og lavere overførselsindkomster vil øge incitamentet til at arbejde samt skabe flere mindstelønsjobs, fordi mindstelønnen vil presses nedad. Det er præcis det, du siger, som LA vil gøre for at få de ledige i arbejde. Hvorfor stemte I så ikke for skattereformen?
Fordi skattereformen er for uambitiøs.
Så I vil bare have mere af det, som skattereformen gør, det vil sige endnu lavere skatter og lavere overførselsindkomster?
Ja, men vi lægger ikke stemmer til øgede afgifter.

Regeringen har sænket skatten med syv milliarder kroner, de har sænket overførselsindkomsterne med tre milliarder kroner, de har gennemført en reform af fleks- og førtidspension, de lægger op til en reform af kontanthjælpen, og de er gået i retning af at tilpasse overførselsindkomster efter prisniveauet i stedet for lønniveauet. Har regeringen gjort mere for at få de ledige i arbejde, end den tidligere VK-regering?
Ja. Det er utroligt, at den tidligere VK-regering ikke kunne gennemføre lavere skat og lavere satsregulering. Men havde VK-regeringen gennemført det, som S-R-SF-regeringen gennemfører nu, så havde Søvndal og co. skreget ”afvikling af og en massakre på velfærdsstaten,”og der havde været stordemonstrationer på slotspladsen. S-R-SF-regeringen kan åbenbart tillade sig noget, som en borgerlig regering ikke kan. Det er dog ikke en undskyldning for, at VK-regeringen ikke gjorde det. Jeg vil meget gerne rose regeringen for skattelettelserne og den lavere satsregulering. Men jeg tror ikke, at det var sket, hvis ikke der havde været en Carina-debat.
Så du vil gerne tage æren for de lavere skatter og lavere overførselsindkomster, men stemmer samtidig imod en samlet skattereform, som netop sænker skatten og overførselsindkomsterne. Tager du ikke æren for noget, som du ikke har stemt for?
Men vi stemmer jo for nogle ting i skattereformen. Vi vil bare ikke stemme for øgede afgifter.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og BA i statskundskab, specialeskrivende i statskundskab og kandidatstuderende i Historie ved Københavns Universitet. Har været researcher ved og skrevet analyser til Politiken. Desuden vært ved RÆSONs nye kulturtalkshow, Fredag Klokken Fem i Diamanten. ILLUSTRATION: Joachim B. Olsen (Foto: Presse/Folketinget)