17.06.2012

RÆSONS RUNDE BORD:
SKAL EU HAVE EN FÆLLES FINANSPOLITIK?
LÆS ALLE SVAR SAMLET

1. SPANIEN: Efter et 3 timers krisemøde blandt Eurogruppens finansministre lørdag har Spanien nu mulighed for at hente op til 100 mia. Euro til sine kriseramte banker. Landet har en arbejdsløshed på 24,3% og en ungdomsarbejdsløshed på 51,5%. Vil redningspakken kunne genoprette investorernes tillid til Spanien – og forhindre ethvert tilløb til 'græske tilstande'?
■ Rasmus Jarlov (K): Når selv markederne er i tvivl, er det svært for mig at spå om. Men jeg tør godt sige, at vi næppe har hørt det sidste til valutakrisen, selvom der kommer endnu en hjælpepakke.

2. UNIONSPLANER PÅ SIGT. Til ARD sagde Angela Merkel torsdag, “Vi har brug for mere end en møntunion – også en egentlig finansunion, dvs. mere fælles finanslovspolitik”. Og fastslog: “Vi må, skridt for skridt, overlade flere beføjelser til Europa og tillade EU at holde øje med politikken”. Har hun ret? Skal EU have en fælles finanspolitik?
■ Rasmus Jarlov (K): Nej. Det står selvfølgelig eurolandene frit for at gøre som de vil. Men Danmark skal ikke afgive mere suverænitet til Bruxelles. Det ville være helt uacceptabelt at skulle deponere vores finanspolitik i EU. Finanspolitikken er så afgørende for at land, at det ville være en meget stor afgivelse af suverænitet, hvis ikke vi selv kan bestemme den.

3. UNIONSPLANER OG DANMARK. Skal Danmark være en del af Eurogruppen og en fælles-europæisk finanspolitik? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
■ Rasmus Jarlov (K): Nej. Vi skal bevare vores suverænitet. Danmark må pålægge sig selv finansiel disciplin. Gerne langt stærkere disciplin end resten af Europa, men vi kan ikke opgive vores finanspolitik, hvis vi fortsat skal fungere som et selvstændigt land. Og det skal vi!

4. UNIONSPLANER HER OG NU. Ifølge Der Spiegel arbejder Barroso, Rompuy, Juncker og Draghi da også på en ny finansunion: hvis en regering vil bruge mere, end den selv får ind, skal den kunne ansøge EU om pengene (siger Unionen ja, skal den kunne udstede fælles Euroobligationer for at finansiere lånet). Er dette et fair princip, som vil sikre ansvarlighed i lånerlandene og troværdighed i udlånerlandene (Tyskland)? Vil det nødvendigvis føre til en egentlig fælles finanspolitik?
■ Rasmus Jarlov (K): Jeg vægter nationalstaternes suverænitet højere end euroen, så jeg kan ikke støtte en fælles finanspolitik, selvom det utvivlsomt ville gavne euroen. Jeg vil dog anerkende, at det er et dilemma. For en fælles finanspolitik og fælles euroobligationer kan være euroens eneste redning og dermed den eneste redning fra det kaos, som et eurokollaps kan udløse. Nogle sydeuropæiske lande kan nærmest ikke længere låne penge, fordi markederne ikke stoler på deres evne til at betale. Hvis der var fælles euroobligationer, ville markederne være langt mere villige til at låne penge til de europæiske regeringer, og det er nødvendigt, hvis de skal klare sig.