Jan Grarup i RÆSON12: Glemte krige

Jan Grarup i RÆSON12: Glemte krige

17.12.2012

.

Vi rives med af historier som jordskælvet i Haiti. Men når historierne er slidte, bliver vi mætte, og det er slut. Undtagen for dem, der bor der. For dem er det først begyndt, og de er sultne.

Af Jan Grarup, fortalt til Anders Engrob


Dette er et uddrag af en artikel fra RÆSON12, som udkommer i dag. 84 sider, 125 kroner. Udover Afghanistan fortæller Jan Grarup om de glemte krige i Den Centralafrikanske Republik, Sudan og Somalia. Har du husket at forny dit abonnement? Gør det her.


AFGHANISTAN: Det er en falsk pistol. Den er fundet på en af Kabuls lossepladser af forældreløse børn, som er draget fra landområderne mod byen. Våben er så normalt, at man i leg lader, som om man vil pløkke én. Det er galgenhumor på højt niveau. Børnene lever på lossepladsen. Hvis der er et brød, så spiser de det. Hvis ikke, så samler de dåser, som de kan sælge. Børnene er stærke mennesker. De har overskud til at grine. Jeg har taget mange billeder på lossepladserne i Kabul. Jeg har det fint med, at danske medier laver historier fra udstationerede danskere i Helmandprovinsen, men jeg savner historier og billeder af civile andre steder i Afghanistan. Deres historier er vigtige. Det er de civile, der mærker konsekvenserne af storpolitiske strategier eller mangel på samme. Jeg har arrangeret workshops for afghanske fotografer. Det er bedre, at de dokumenterer deres virkelighed, for de kender den bedst. De er pivdygtige. Jeg er også en god fotograf, men jeg bliver sat til vægs, når de dokumenterer daily life med historier, jeg aldrig ville være kommet på.


Dette er et uddrag af en artikel fra RÆSON12, som udkommer i dag. 84 sider, 125 kroner. Udover Afghanistan fortæller Jan Grarup om de glemte krige i Den Centralafrikanske Republik, Sudan og Somalia. Har du husket at forny dit abonnement? Gør det her.


Jan Grarup (f.1968) er fotograf i krigs- og konfliktområder. Han har blandt andet arbejdet for Politiken, NOOR og New York Times. Han har vundet et utal af priser, blandt andet: World Press Photo of the Year 2004 (førsteplads i kategorien „daily life stories“), 2001 (førsteplads i kategorien „people in the news stories“), 1999 (førsteplads i kategorien „people in the news“), kåret til årets pressefotograf 2009, vinder af årets pressefoto 2004, 2003, 2002,1999 og 1994.