24.01.2012

De opblussede stridigheder mellem ortodokse jøder og sekulære israelere giver nu Yair Lapid og Arieh Deri fra oppositionen en realistisk chance mod ministerpræsident Netanyahus regeringsalliance, når der senest i oktober 2013 skal være valg i Israel.

KOMMENTAR af David Jano

Den mangeårige tv-personlighed og journalist Yair Lapid har netop offentliggjort sit kandidatur til det kommende valg i Israel i februar 2013. Det samme har den tidligere leder af det nuværende religiøse regeringsparti Shas, Arieh Deri, der står i spidsen af et nyt midtersøgende religiøst funderet parti, foreløbig uden navn. Hermed er valgkampen allerede skudt i gang i Israel, selv om Netanyahu reelt kan vente helt til oktober 2013 med at udskrive valg.

Lapids muligheder for at være med til at vælte den nuværende ministerpræsident, Benyamin Netanyahu, er styrket af den lange strid mellem de sekulære og ortodokse jøder, som blussede op under middelklassens demonstrationer i sommeren 2011 og senest har vist sig med en række overfald udført af ortodokse jøder på sekulære kvinder, der nægter at rette sig efter påbud fra religiøse grupperinger.
Netanyahus dilemma er, at han selv er sekulær jøde, men at hans politiske flertal i parlamentet er afhængig af religiøse partier, hvor hans nuværende alliance udgøres af hans eget parti Likud, Yisrael Beiteinu under ledelse af udenrigsminister Avigdor Lieberman, de religiøse partier Shas og UTJ, samt resterne af Arbejderpartiet og forsvarsminister Ehud Baraks nye Uafhængighedsparti. Netanyahu havde lovet at gøre op med de religiøses stigende magt i det israelske samfund, men det blev nærmest umuligt fra dag et efter det seneste valg i 2009, da Netanyahu har bygget sit parlamentariske flertal på netop den religiøse højrefløj. Netanyahus regering har derfor ikke kunnet tage det opgør med den såkaldte status quo-aftale fra 1948, som giver jødedommen en meget central placering i den israelske lovgivning, og som mange sekulære jøder havde håbet på et opgør med. Den opblussende strid mellem sekulære og ortodokse jøder kan betyde, at mange vælgere måske forlader Netanyahu til fordel for Lapid. De første meningsmålinger tyder dog på, at Lapid primært vil hugge stemmer fra den tidligere udenrigsminister Tzipi Livnis Kadima-parti.
Lapid står i øjeblikket i meningsmålingerne til at få mellem 10-20 % af stemmerne – og det vel at mærke inden han overhovedet har dannet et parti. Om Lapid tør tage opgøret med status quo-aftalen vides ikke, da Lapid foreløbig har valgt ikke at give nogen som helst interviews. Men sikkert er det i hvert fald, at han stod forrest i mængden af de demonstranter i sommeren 2011, der kæmpede for bedre levevilkår til middelklassen og nedtoningen af magt til ydergrupperne i det israelske samfund, de religiøse og bosætterne.

Yair Lapids fordele i valgkampen
1) Yair Lapid er søn af den tidligere politiker, Yosef ”Tomy” Lapid, der var leder af partiet Shinui fra 1999 frem til 2006, et parti der under Lapid Sr. anså det som sin fornemste opgave at dæmme op for den stigende religiøse indflydelse i israelsk politik. Uroen blandt middelklassen i Israel og denne grupperings stigende harme mod de mange ortodokse jøder peger mod en massiv vælgertilslutning til Lapid, hvis han vælger at kopiere sin fars politik.
2) Lapid har i mange år skrevet seriøse politiske klummer for israelske dagblade og er kendt blandt de yngre vælgere gennem sit virke som kendt tv-vært og en kort karriere som skuespiller. Lapid appellerer derfor bredt.
3) Israel har altid budt nye partier velkomne, og historien byder på masser af kærkommen læsning for Lapid, da både Likud (stiftet 1973 og havde magten fra 1977-92, 1996-99 og 2003-05), Kadima (stiftet i 2005 og havde magten frem til 2009) og senest Yisrael Beitenu (stiftet 1999 og kom til magten i 2009) var nye partier, der hurtigt fik fodfæste.

Yair Lapids ulemper
1) Selvom Lapid kender til det politiske spil gennem sin far – partileder for Shinui fra 1999 frem til 2006 – og sin fars bedste ven, den tidligere ministerpræsident Ehud Ohlmert, så er Lapid stadig helt grøn som politiker. Tidligere har Lapid været manden, der førte pennen, men nu skal han selv forsvare sig mod kritikere. Valgkampen må vise, om han kan klare presset.
2) Lapid har endnu ikke præsenteret noget politisk program. Hvis Lapid skal have en reel chance, når valget nærmer sig, må han fremstå som en reelt alternativ til Netanyahu, og Lapid må overveje snart at præsentere konkrete politiske udspil, hvis han skal bevare momentum.

Andre vil også gerne være med
Den alliance, som Netanyahu har skabt, baseret på religiøse partier kan måske smuldre til det kommende valg i Israel. For et par måneder siden virkede Netanyahu urørlig på den politiske scene, men ikke nok med at Yair Lapid har meldt sig som ny mand på banen, samtidig har Arieh Deri også kastet sig ind i valgkampen. Arieh Deri er tidligere leder af det største religiøse parti i Israel, Shas, men måtte gå af i 2002 pga. korruption og bestikkelse, men nu er han tilbage i israelsk politik efter afsonet fængselsdom. Så ikke nok med, at Netanyahu står til at miste sekulære vælgere til Lapid, så mister hans to religiøse støttepartier formentlig mange stemmer til Arieh Deri og hans nye midtersøgende parti, da mange religiøse vælgere i meningsmålinger har tilkendegivet, at drejningen mod højre trods alt er blevet for skarp. Som det ser ud lige nu iflg. den seneste meningsmåling i Israels største engelsksprogede avis Jerusalem Post, så vil fremkomsten af Lapid og Deri tippe magtbalancen i Israel væk fra den nuværende Likud-ledede højreregering over til venstrefløjen, formentlig med Tzipi Livni fra Kadima som ny premierminister i 2013. En sådan regering vil formentlig strække sig længere i jagten på fred med palæstinenserne.

Meningsmålingerne og tanker om mulige koalitioner er mange i Israel lige nu, men fordelen er stadig hos Netanyahu, da han kan vente med valget helt frem til oktober 2013. Israel er ikke blevet ramt ligeså hårdt af den verdensomspændende finanskrise som andre lande, så derfor kan Netanyahu holde fast på sin alliance, så længe han ønsker. Så vil det vise sig om de nye modkandidater Lapid og Deri mister momentum over længere tid. Yair Lapid må håbe på, at hans budskaber om mere magt til sekulære kosmopolitiske israelere kan hjælpe ham med at hugge stemmer fra de tre store stemmeslugere fra det seneste valg i 2009, Likud, Kadima og Liebermans Yisrael Beiteinu, alle tre partier, der ligesom Lapid ligger mogenlunde på midten i israelsk politik. Arieh Deri, der tidligere var en yderst populær leder af Shas, kan håbe på, at folk har glemt hans fængselsdom og i stedet tænker tilbage på hans politiske velmagtsdage. Meningsmålingerne kunne tyde på det, da han eftersigende kan gøre stort indhug blandt de religiøse vælgere.

David Jano (f. 1985) er cand. Mag. i Moderne Mellemøststudier fra Syddansk Universitet og har en BA i Historie fra Københavns Universitet. Han har desuden læst på University of Haifa i Israel og er ekspert i Israelsk politik, kultur og historie. ILLUSTRATION: (officielt foto af Premierminister Netanyahu via flickr).