17.09.2012

”Faren er IKKE, at en ny supermagt erstatter USA. Det farlige er, hvis vi slet ikke har en nation til at påtage sig jobbet og ansvaret som supermagt.” Sådan siger professor ved Harvard og tidligere viceforsvarsminister Joseph Nye til RÆSON.

INTERVIEW af Martin Ellermann, RÆSONs USA-redaktør

LÆS OGSÅ
– USA: Derfor slog Obamas tale fejl
– Baggrund: Pseudovidenskab i amerikansk politik
– Amerikansk præsidentvalg: Tea Party-bevægelsen er forsvundet fra rampelyset

Hvad bliver de største udenrigspolitiske udfordringer for den næste præsident?
Der er både udfordringer på kort og lang sigt. Nogle af de største og mest presserende er Iran og Afghanistan. De udgør begge store farer for sikkerheden. De mere langsigtede problemer er ting som klimaforandringer og udviklingen og styrkelsen af internationale institutioner og traktater, der skal bekæmpe spredningen af atomvåben. Det er også vigtigt, hvordan USA håndterer de arabiske revolutioner. Men jeg forventer, at det bliver en længerevarende affære, som vil kræve opmærksomhed de næste fire år, men fortsætte med at være et emne et årti endnu.

Forventer du, at USA vil holde lavere udenrigspolitiks profil for at fokusere på de hjemlige økonomiske problemer?
Præsident Obama har talt om behovet for at genopbygge nationen, og guvernør Romney taler om at styrke økonomien, men ingen af dem har sagt, at det vil ske på bekostning af USA’s globale rolle. Jeg mener, at forskellen på dem er, at Obama mener, at han kan bibeholde USA’s status, selvom han skærer en halv billion dollars af forsvarsbudgettet over ti år. Romney har derimod talt for at hæve forsvarsbudgettet.

Kan Kina drage nytte af krisen i USA, og hvordan skal USA håndtere Kina som mulig udfordrer til supermagtstronen?
Det vigtigste er at anspore Kina til at blive, hvad Robert Zoellick kalder ‘en ansvarlig ansvarshaver’ samt at acceptere Kinas vækst og tilskynde landet til at spille en større rolle i verdenssamfundet. Jeg mener, det er en fejl at være bange for Kina, for som Bill Clinton engang sagde: ”Vi har mere grund til at frygte et svagt Kina end fra et stærkt.”

Du har tidligere sagt, at det vil bringe USA i knæ, men skade Kina endnu mere, hvis Kina forsøger at skade USA økonomisk. Er alle nationer afhængige af et stærkt Amerika?
Ja. Hvis USA ikke kan fastholde sin økonomiske vækst og åbenhed, så tror jeg ikke, landet kan spille den globale rolle, der er behov for.

Så du ser ikke umiddelbart en ny supermagt tager over fra USA?
Jeg mener ikke, faren er en ny supermagt, der erstatter USA. Det er mere farligt, hvis vi slet ikke har en nation til at påtage sig jobbet og ansvaret som supermagt. Det var den verden, vi så i 1920erne og 1930’erne, hvor USA havde overhalet Storbritannien, men ikke var klar til at leve op til sit nye ansvar.

Du har kaldt BRIK-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina – overvurderede udfordrere til USA’s magt. Hvad er grunden til, at disse nationer ikke for alvor kan udfordre USA?
Hvis man ser på de såkaldte BRIK-lande, så har Rusland problemer med deres demografi og strukturen af deres økonomi. De har brug for at gennemføre de reformer, som Medvedev talte om, mens han var præsident, men ikke var i stand til at fuldføre. Jeg mener ikke, Rusland er i en kategori af lande på vej frem. Brasilien har bestemt gjort fremskridt, men der er langt igen. Indien har også gjort betydelige fremskridt, men er langt efter Kina. Så af BRIK-landene kommer Kina tættest på at udfordre USA, og på et tidspunkt vil Kina have en økonomi, der i størrelse overgår USA. Alene på grund af Kinas store befolkning. Men i indtægt per indbygger er det usandsynligt, at Kina vil overhale USA de næste årtier – og måske sker det aldrig.

Så hvori består USA’s udfordringer i forhold til BRIK-landene?
Udfordringen består ikke i, at et andet land vil overhale USA. Udfordringen består i at samarbejde med andre lande om at handle kollektivt, og det er en meget større udfordring.

Tror du, den næste præsident vil arbejde hen imod mere samarbejde?
Jeg mener, USA har en egeninteresse i det. Jeg mener, Kina har egeninteresse i det, og også Europa og Japan og andre bør spille en stor rolle i det.

Du har tidligere udtalt, at i informationstidsalderen kan den stat eller aktør med den bedste historie nogle gange vinde slaget. Hvad mener du med: ’den bedste historie’, og har USA et problem med sin fortælling?
Soft power er evnen til at få, hvad du vil have gennem tiltrækning og overtalelse. Ofte kan en historie, der appellerer til andre, være en yderst vigtig kilde til magt. USA har stadig en god historie, men som for enhver kompleks fortælling er der plusser og minusser. Amerikansk soft power led under præsident Bushs invasion af Irak. Man kan se det i popularitetsmålinger fra dengang, hvor USA gik kraftigt tilbage. Især i den muslimske verden. Obama gjorde en stor indsats for at genetablere den amerikanske historie, da han kom til magten. Men handling tæller mere end ord, og for eksempel palæstinensere føler ikke, der er gjort nok, hvad angår deres sag. Så historien fortælles forskelligt i forskellige regioner af verden, alt efter hvordan den relaterer sig til de lokale forhold.

Ser du et muligt skift i USA's fortælling og brug af soft power, hvis Romney vinder til november?
Der er bestemt mange republikanere, som ikke vil bruge meget tid på soft power, og som vil presse på for en mere ‘hard power’-tilgang. Men det er værd at bemærke, at Romney i sin bog fra sidste år netop fremhæver vigtigheden af amerikansk soft power.

Joseph Nye (f. 1937) er forfatter, professor og tidligere dekan ved Harvard University. Han er blandt andet manden bag udtrykket „Soft power‟ (blød magt), som handler om den tiltrækning et land kan have via sin kultur og ideologi, hvorimod hård magt handler om militær og økonomisk magt.

Martin Ellermann (f. 1978) er RÆSONs USA-redaktør. Han er cand. mag. i Amerikanske Studier og master i Journalistik fra Syddansk Universitet. Herudover har han studeret ved Ohio University og University of Amsterdam. I øjeblikket ansat som International Communications Officer ved Københavns Universitet og har tidligere været leder af vejledningen ved Danmark-Amerika Fondet og Fulbright Kommissionen.