17.06.2012

”En sejr til venstrefløspartiet Syriza kan muligvis betyde, at nogen hæver deres indlån. Der kan komme panik.” Det siger The Wall Street Journals Athen-korrespondent Alkman Granitsas til RÆSON. Alt tyder på et tæt valg, men en snæver koalition er ifølge Granitsas ikke en holdbar løsning på den politiske krise og vil ikke sidde længe: ”Det åbner for, at reformprogrammet kører endnu mere af sporet, og så kan det være, at Europa ikke vil fortsætte med at finansiere Grækenland. Som resultat deraf kan en tredje valgrunde blive nødvendig inden året er omme. […] En teknokratisk regering er lige præcis det, Grækenland har brug for.”

INTERVIEW af Vibeke Krag Skov Petersen, RÆSONs Europaredaktør

RÆSON: Du har skrevet, at valget søndag de facto er en afstemning om Grækenlands fremtid i euroen. Beskriv den græske debat.
Granitsas: Nyt Demokrati har sagt, at Grækenland kun kan blive i euroen ved at implementere reformprogrammet. De har udlagt en stemme på venstrefløjspartiet Syriza, ledet af Alexis Tsipras, som en stemme mod euroen og en tilbagevenden til drakmen. Syriza selv fastholder, at Grækenland kan forhandle en ny aftale på plads med EU medstørre fokus på vækst. Men 80 procent af grækerne ønsker at blive i euroen. Og en del af befolkningen frygter, at en stemme på Syriza KAN føre til, at Grækenland må forlade euroen.
RÆSON: De seneste meningsmålinger giver Nyt Demokrati et lille forspring på 1,5-2 procent. Andre spår Syriza som vinder med 4-5 procent flere stemmer. Hvad kan vi forvente?
Granitsas: Det mest sandsynlige er, at Nyt Demokrati vinder med et lille forspring, men det kan ikke udelukkes, at det bliver Syriza.

RÆSON: Hvad vil der ske, hvis Syriza bliver det største parti?
Granitsas: Man kan forvente, at markedet vil reagere. Ikke kun i Grækenland, men på verdensplan. Der kan komme panik; en sejr til Syriza kan muligvis betyde, at nogen hæver deres indlån. Der er også bekymring for, at Grækenlands europæiske kreditorer og IMF vil beslaglægge finansieringen, indtil det bliver klart, hvad Syrizas holdning er til lånepakken, som de officielt siger, at de er imod.
RÆSON: Hvordan reagerer EU, hvis Syriza kommer til magten?
Granitsas: Embedsmænd fra EU, IMF og Paris og Berlin har gjort det meget klart, at Grækenland skal holde fast i sin nuværende låneplan, hvis Grækenland fortsat vil modtage finansiering. Når det så er sagt, så hører man nogen fleksibilitet fra Europa om, at låneplanens marginer kan tilpasses og måske udvides i et eller to år for at gøre tilpasningen nemmere. Men generelt har de gjort det klart, at støtte til det nuværende låne memorandum er nødvendig for Grækenlands fortsatte finansiering og fremtid i euroen.

RÆSON: Kan vi forvente en koalitionsregering efter søndagens valg?
Granitsas: Alt tyder på, at hverken Nyt Demokrati eller Syriza vinder nok stemmer til at regere alene. Hvis Nyt Demokrati vinder, vil de sandsynligvis forme en koalition med Pasok, der også støtter redningsprogrammet. Jeg er bekymret for, at valget ikke vil producere en holdbar løsning på Grækenlands nuværende politiske krise. En koalition med enten Nyt Demokrati eller Syriza i spidsen vil have et meget snævert flertal, og muligvis mangle politisk vilje til at implementere de reformer, der forlanges af Grækenlands kreditorer i Europa og IMF. Det åbner for, at reformprogrammet kører endnu mere af sporet, og så kan det være, at Europa ikke vil fortsætte med at finansiere Grækenland. Som resultat deraf kan en tredje valgrunde blive nødvendig inden året er omme, også på grund af den sociale modstand fra befolkningen mod de omfattende besparelser.
RÆSON: Ville det være bedre for Grækenland med en ny teknokratisk regering?
Granitsas: En koalition bestående af alle partier, som en teknokratisk regering ville være, er lige præcis det, Grækenland har brug for. Ikke meget tyder på, det kommer til at ske. Men der er en lille mulighed for, at intet parti vil være i stand til at forme en regering, eller at der ikke kan formes en stabil koalition. I det tilfælde vil der være en vis sandsynlighed for en teknokratisk regering.

RÆSON: Ved valget i maj straffede vælgerne de store partier, Nyt Demokrati og Pasok, og stemte i stedet på venstre- og højrefløjen. Forventer du samme tendens denne gang?
Granitsas: Der er stadig vrede og afsky over for de etablerede partier, men både Nyt Demokrati og Pasok har fået lidt bedre resultater i meningsmålingerne efter valget i maj. Ingen er dem er dog så meget som tæt på at genvinde den andel af stemmerne, de havde for bare to år siden. Det hidtil dårligste resultat for Nyt Demokrati var i 2009, hvor de fik 34 procent af stemmerne. Ved valget i maj fik de 19 procent af stemmerne. Denne gang forventer vi, at de får 25 til 30 procent af stemmerne. Man diskuterer også Nyt Demokrati og Pasoks troværdighed. De har siddet ved magten størstedelen af tiden de sidste 40 år og betragtes som ansvarlige for at lede Grækenland ind i krisen. Vælgerne synes ikke, at partierne har troværdigheden til at løse Grækenlands problemer.

Vibeke Krag Skov Petersen (f. 1985) er RÆSONs Europaredaktør. Hun er cand.scient.pol med tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har studeret på Freie Universität i Berlin og været praktikant på DR2 Udland. FOTO: Alexis Tsipras er leder af Syriza – Grækenlands svar på Enhedslisten – og kan blive landets næste præsident.