04.05.2012

En fjerdedel af de græske vælgere har endnu ikke besluttet sig for, hvor de vil sætte krydset, når der er valg på søndag. Meningsmålinger tyder på, at et rekord stort antal partier på begge sider af midten bliver valgt ind. Alligevel vurderer en ekspert, at de store partier Nyt Demokrati og PASOK i sidste ende vil danne regering.

ANALYSEaf Christian Vitting Gregersen

Kortlivet græsk regering undervejs. Den økonomiske krise overskygger valget i Grækenland. Befolkningen har fået nok af nedskæringer og straffer de to store partier, PASOK og Nyt Demokrati, ved at strømme ud på fløjene. Eksperter vurderer, at valget alligevel munder ud i en koalitionsregering mellem de to, men spår den samtidig en kort levetid. RÆSON dækker valget gennem en række analyser og interviews.
– Græsk valg: Ekstremismen slår igennem på søndag
– Græsk valg: Det nye parlament kommer ikke til at sidde længe

Søndag vil efter al forventning markere det vigtigste valg til parlamentet i Grækenland siden militærjuntaens afgang i 1974. Men der fortsat usikkerhed om, hvor de græske vælgere vil sætte deres kryds. 25 procent af vælgerne har endnu ikke besluttet sig.

Siden efteråret 2011 har stemningen blandt grækerne vendt sig mod de to store partier, det socialdemokratiske PASOK med den nye Evangelios Venizelos i spidsen og det konservative parti Nyt Demokrati (ND) med Antonis Samaras som frontfigur. Både Socialdemokraterne og De Konservative har oplevet en vælgerflugt til mindre partier på begge sider af midten.

“Det bliver et meget splittet valg. De fleste meningsmålinger viser, at 7-10 partier har mulighed for at træde ind i parlamentet. Det er ikke sket før. Der har altid været mange partier, som har stillet op til valget, men de har aldrig været i nærheden af spærregrænsen,” forklarer Alkman Granitsas, Wall Street Journals korrespondent i Athen.

Protesternes valg
De mindre partier har levet højt på de to store partiers fejltagelser og vælgernes voksende uvilje for dem. Begge partier har været involveret i de sidste fem års voldsomme omvæltninger. Nyt Demokrati sad i regering i årene op til krisen. De brugte retteblæk til at nedjustere underskuddet på det græske nationalbudget. Efterfølgende måtte PASOK sætte landet på den hårde kartoffelkur, som IMF og EU dikterede. Det har gjort PASOK synonym med nedskæringer, lavere pension og arbejdsløshed, og kostet dem dyrt i meningsmålingerne. Alligevel forventer Granitsas, at de store partier i sidste ende vil løbe med sejren.

“Meningsmålingerne er ikke ensidige, men der er en forventning om, at både PASOK og Nyt Demokrati vil få flere stemmer end tilkendegivet i meningsmålingerne. Derfor regner vi med, at de skraber nok stemmer sammen til at kunne forsætte koalitionen, hvor Samaras (ND) så overtager posten som premierminister efter den teknokratiske Lucas Papademos,” siger han. (Grækenland har siden november haft en teknokratisk regering som partierne Nyt Demokrati, PASOK og LAOS har støttet op om, red.)

Økonomisk krise polariserer græsk politik
Reaktionen fra grækerne skal ses lyset af, at den græske økonomi forsætter sin deroute. Den græske centralbanks seneste estimater viser, at den græske økonomi vil skrumpe med 5 procent i 2012 i stedet for de beregnede 4,5 procent. Recessionen kører nu på femte år, og er kun blevet forværret af nedskæringskravene fra IMF og EU. Oven i de forværrede justeringer for den græske vækst, er nøgletallene i den græske økonomi dystre: Mere end hver femte græker er arbejdsløs, og 60.000 virksomheder er de seneste to år gået konkurs.

“Valget bliver splittet og grimt, fordi halvdelen af stemmerne ender hos partier, som er imod de økonomiske stramninger. Stemmerne fordeler sig på begge ender af de politiske ekstremer, lige fra det stalinistisk inspirerede kommunistparti KKE til det nynazistiske parti Gyldent Daggry,” siger Granitsas.

Udsigt til flerpartiregering
Det hårde økonomiske klima har polariseret politikken i en grad, som er uden fortilfælde i Grækenland. Siden 1974 har Grækenland med en enkelt undtagelse haft etpartiregeringer. Det har enten været PASOK eller Nyt Demokrati, som stod bag roret. Grækenland har kun haft én koalitionsregering. Det var i 1989, og den brød sammen efter 102 dage. Det politiske system er ikke gearet til samarbejdsregeringer, og der er ikke tradition for at skabe politiske kompromiser. Men politiske kompromisser bliver uden tvivl vejen frem efter søndagens valg. Intet parti kan samle stemmer nok til at sætte sig for bordenden alene. Derfor er forhandlingerne om mulige samarbejder også gået i gang. Problemet er imidlertid, at den græske valglov gør det svært at forudse mulighederne efter valget. Det skyldes spærregrænsen på 3 procent, og reglen “først bag målstregen”, der tildeler det største parti 50 ekstra sæder ud af de 300 i Parlamentet, forklarer Granitsas.

“Det er meget svært at sige, hvordan valget ender på grund af de mange vælgere, der vil stemme i protest. Men de seneste beregninger anslår, at Nyt Demokrati og PASOK lige præcis kan danne regering uden en tredje koalitionspart på grund af den græske valglov. Hvis det fejler, så er deres plan B – alt efter valgresultatet – at skabe en koalition med venstreorienterede Demokratisk Venstre (DIMAR) eller de liberale Demokratisk Alliance (DISY),” siger han.

Men de to mulige partnere kan volde Nyt Demokrati og PASOK problemer. Både Dora Bakoyannis fra Demokratisk Alliance og Foutis Kouvelis fra Demokratisk Venstre har meget stærke personligheder, og det kan skabe gnidninger med den forventede leder, Antonis Samaras (ND), hvis en af dem skal med ind i ministerierne.

“Udover det potentielle problem lederne imellem, så modsætter Demokratisk Venstre sig yderligere nedskæringer og ønsker en genforhandling med IMF. Demokratisk Alliance ligger og svæver omkring spærregrænsen. De er for nedskæringer, men lederen Dora Bakoyannis (DISY) har tidligere været i en indædt magtkamp med Antonis Samaras (ND), da hun var medlem af Nyt Demokrati,” forklarer Alkman Granitsas.

Kortlivet koalition uanset hvad
De to ledere fra PASOK og Nyt Demokrati må derfor håbe på tilpas mange stemmer, til at de undgår en koalitionsregering med et tredje parti. Men selv hvis det lykkes at kapre magten selv, står de over for store udfordringer. PASOK og Nyt Demokrati støtter de nuværende aftaler om økonomiske nedskæringer. Det er de dog alene om blandt de partier, som er sikre på at blive valgt ind. De nationalkonservative (LAOS) er blevet enige med socialisterne (SYRIZA) og kommunisterne (KKE) om at afvise de nuværende og ellers accepterede sparekrav.

Selv hvis valget falder ud til de gamle partiers fordel, så lurer den første alvorlige stresstest lige om hjørnet. En stresstest, der meget vel kan bryde den skrøbelige alliance. Specielt hvis den inkluderer Demokratisk Venstre. Den nye græske regering skal nemlig allerede i juni spare yderligere 11,5 milliarder euro (86 milliarder kroner red.) som følge af krav fra landets kreditorer.

Det er derfor ikke usandsynligt, at Grækenland i juni slår rekorden fra 1989 i levetid for en koalitionsregering. Alligevel forventer og håber Nyt Demokrati og PASOK, at en koalition vil kunne holde indtil udgangen af 2012. Derefter satser de på, at et nyvalg kan sikre en af parterne flertal. Men en ting står dog klart med valget på søndag. Det politiske system i Grækenland har taget sine første skridt mod forandring.

Christian Vitting Gregersen ( f. 1986) er kandidatstuderende i historie på Københavns Universitet med tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har været i praktik på Altinget.dk og i Europa-Parlamentet. Særlig interesse for moderne europæisk historie, herunder særligt EU. ILLUSTRATION: Antonis Samaras møder sine vælgere (Foto: presse via Antonis Samaras)