29.07.2012

I dag skal den rumænske befolkning afgøre, om den har tillid til sin præsident. Uanset hvordan afstemningen falder ud, vil det ikke løse Rumæniens problemer. En ustabil politisk situation vil fortsat true den politiske og økonomiske udvikling i landet.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Demokratiet i Rumænien er under pres, og det vil det fortsat være efter søndagens afstemning, hvor den rumænske befolkning skal afgøre om landets præsident Traian Basescu kan fortsætte på sin post. Præsident Basescu er blevet suspenderet af det rumænske parlament. Ifølge den rumænske grundlov skal rumænerne ved en folkeafstemning afgøre, om de er enige i parlamentets beslutning. Det er parlamentets regerende centrum-venstre koalitionen, der står bag suspenderingen. Det er på overfladen den foreløbige kulmination på et opgør med korruption, som i øjeblikket dominerer rumænsk politik. Men under overfladen ligner det umiddelbart mere et opgør mellem centrum-venstre koalition på den ene side og den højreorienterede præsident Trian Basescu og det liberal-demokratiske parti (PDL) på den anden. Et opgør, som oven i købet sætter de demokratiske spilleregler i landet under pres. Den regerende koalition har ikke kun suspenderet Basescu for “overtrædelse af grundloven og af egne beføjelser” og udpeget en af sine egen, Crin Antonescu, i stedet. Koalitionen har også udskiftet landets ombudsmand samt vedtaget en lov, som begrænser landets forfatningsdomstols beføjelser, herunder muligheden for at ændre eller afvise en lov vedtaget af parlamentet. Det er alt sammen med til at vække bekymring i Rumænien og i udlandet. I Rumænien har flere af landets fremtrædende intellektuelle, herunder Nobelprismodtager Hertha Müller, og en af landets mest fremtrædende forfattere og professor ved Bukarest Universitet, Mircea Cartarescu, protesteret mod parlamentsflertallets metoder. De mener, at Rumæniens demokrati er i fare: “Vi har i gennem længere tid med en stum forbløffelse set overtrædelser af de demokratiske spilleregler, som ingen i Rumænien har taget sig af indtil videre. Et så kontinuerligt angreb mod den rumænske nation, som vi oplever i dag, har vi ikke oplevet siden 1989,” siger Mircea Cartarescu.

Opgør med korruption
En af grundene til den nuværende anspændte politiske situation er et opgør med korruptionen, som i gennem længere tid har gennemsyret det politiske liv i Rumænien. I juni stadfæstede landets Højesteret en dom over den tidligere premierminister Adrian Nastase. Han blev dømt for korruption og fik to års fængsel. Han er medlem af Det Socialdemokratiske Parti(PSD) og tilhører, som Rumæniens nuværende premierminister Victor Ponta, venstreføjen. Flere politiske analytikere mener, at det regerendes parti angriber Traian Basescu på grund af dommen over Nastase. Den vil nemlig give det regerende parti mulighed for, at Ponta kan indsætte sin egen person i præsidentembedet, og derefter benåde Nastase. På grund af kraftige økonomiske nedskæringer, som har forringet rumænernes levestandard, er den nuværende præsident Traian Basescu og partiet PDL ikke specielt populære blandt rumænerne. Det er derfor sandsynligt, at rumænerne, i tilfælde af et præsidentvalg, vil vælge en kandidat fra den anden side af det politiske spektrum og dermed koncentrere al magt hos Ponta og hans centrum-venstre alliance (USL). Det vil give Ponta mulighed for at eliminere partiets fjende nummer ét: det liberal-demokratiske parti (PDL) og Traian Basescu en gang for alle. Det er formentlig hovedformålet med den regerendes koalitions nuværende aggressive politik og grunden til koalitionens overtrædelser af de demokratiske spilleregler.

Kampen mod korruption truer demokratiet
Det er dog tvivlsomt, at den regerende koalitions taktik lykkes. Dagens referendum og afsættelsen af præsidenten kræver ikke blot, at flertallet af rumænerne støtter parlamentets beslutning om at afsætte Basescu, men også at mindst 50 procent af de rumænske vælgere deltager i folkeafstemningen. Ifølge meningsmålingerne vil flertallet af rumænerne stemme for en afsættelse af Basescu, men det er tvivlsomt, at 50 procent af de stemmeberettigede, svarende til mindst 9 millioner af de rumænske vælgere, orker at bruge deres søndag på noget så uinteressant som en folkeafstemning. Slet ikke når valget står mellem Basescu og Pontas regernede koalition. Den politiske scene i dagens Rumænien byder ikke på andre muligheder. Det er derfor sandsynligt, at folkeafstemningen i dag ikke får den helt store betydning og vil bevare politisk status quo og dermed nye politiske magtkampe. Hvis præsident Basescu bliver afsat, skal Rumænien afholde præsidentvalg inden for tre måneder. Det vil formentlig betyde, at Ponta og USLs vil befæste deres magt og få mulighed for helt at eliminere sine politiske modstandere. Et opgør med korruption vil dermed kunne ende som en trussel mod den demokratiske udvikling i landet. Helt nemt får Victor Ponta det dog heller ikke. EU har fået øje på udviklingen i Rumænien og har stillet 11 forskellige krav til de seneste ændringer, som Pontas regering har gennemført. EU kræver blandt andet, at landets forfatningsdomstol får sine beføjelser tilbage. Uanset hvem der vinder, taber den rumænske befolkning. Dagens valg er et valg mellem pest og kolera, og det efterlader kun et lille håb om, at landet på et tidspunkt får ansvarlige politikere, som mere interesserer sig for landets befolkning end for egne magtkampe.

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Han er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ILLUSTRATION: Demonstration mod Basescu (Foto: Ponta Fotos)