04.09.2012

Enhedslistens økonomiske politik ER urealistisk og vil faktisk være dårlig for dansk økonomi, hvis den blev gennemført alene. Der tror jeg trods alt mere på Liberal Alliances økonomiske måde at tænke på.
– Skatteordfører Nadeem Farooq (R) om det parti, regeringen ifølge ham tegner til at lave finanslov med.

Nadeem lider af en misforståelse: at tro, at man bliver rigere af at bruge flere penge.
– Skatteordfører Ole Birk Olesen (LA) om R's økonomiske måde at tænke på

RÆSON DUEL: R vs LA:
Er regeringens økonomiske politik den rigtige?


RÆSON: Var det klogt af regeringen at bruge 18 milliarder på en kickstart af dansk økonomi?
OLE BIRK OLESEN (LA): De seneste væksttal for 2. kvartal 2012 viser, hvor amputeret et middel den såkaldte kickstart er. For det første skal vi gøre os klart, hvad en kickstart som regeringens er: Man tager nogle penge, som man ellers ville have brugt ude i fremtiden, og bruger dem i nutiden. Det giver selvfølgelig nogle få jobs nu. Men færre jobs i fremtiden. Det er altså en tidsmæssig omfordeling af velstand og arbejdspladser – ikke et bidrag til ny vækst og nye arbejdspladser.
NADEEM FAROOQ (R): Ja, også set i bagspejlets ulideligt klare lys var det fornuftigt at foretage en kickstart. Hvis vi ikke havde gjort det, så havde det set endnu værre ud med ledighedsbilledet.
RÆSON: De seneste vækst- og ledighedstal ser ikke entydigt positive ud…
FAROOQ (R): Vi har på intet tidspunkt forsøgt at foregøgle, at kickstarten er et vidundermiddel, der løser alle Danmarks økonomiske problemer, men det er en del af en pakke, hvor kickstarten ikke kan stå alene, men spiller en stor rolle.
RÆSON: Hvornår er I hos R kloge nok til at vurdere, om kickstarten har haft en effekt?
FAROOQ (R): Det er uhyre vanskeligt. Nogen kan foranlediges til at tro, at med en kickstart kan man starte den danske motor op, men det kan man ikke alene, for den danske motor er en funktion af den europæiske motor.
RÆSON: Det lyder som et argument MOD at lave en national kickstart?
FAROOQ (R): Men man kan sige, at det handler både om at øge eksporten, hvilket handler om, hvordan det går de andre lande, men også en indenlandsk efterspørgsel.
OLE BIRK (LA): Nadeem lider af en misforståelse: at tro, at man bliver rigere af at bruge flere penge. Det gør man ikke. Man bliver IKKE rigere ved at stimulere offentligt eller privat forbrug. Man bliver rigere ved at producere mere. Derfor er midlet til større velstand og flere job, at det bliver mere attraktivt at investere i produktion i Danmark.
RÆSON: Det giver altså ingen mening at lave en kickstart af dansk økonomi?
OLE BIRK (LA): Nej, overhovedet ikke. Det giver mening, at vi erkender, at omkostningsniveauet for borgere og virksomheder er for højt, da vi har verdens højeste skattetryk. Vi kan reducere omkostningerne, hvis vi sænker skatterne.
FAROOQ (R): Mere og mere tyder på, at Liberal Alliance anført af Ole Birk Olesen har ladet sig indhylle i en endimensional markedsliberalisme afkoblet den økonomiske fagkundskab. Effekten af kickstarten kan have et længere aftræk, fordi vi ikke kan forudse, hvornår det vender. Men jeg tror på, vi kommer til at se effekten i de kommende to kvartaler.
OLE BIRK (LA): Men det er jo en diskussion, der har været inden for økonomi i årtier og næsten et århundrede: om politikere kan føre en aktiv finanspolitik for hele økonomien med planer for, hvordan væksten skal være og fordele sig på årene og derved skabe økonomiske fremskridt. Jeg står på skuldrene af økonomer som F.A. Hayek, som fik en nobelpris i 70’erne for sin konjunkturcyklusteori, mens Nadeem og mange universitetsøkonomer er mere fascinerede af, om John Keynes havde ret.


RÆSON: Tidl. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer har sagt: ”Jeg mener, at man under finanskrisen gjorde det rigtige i at bremse krisen med en ekspansiv finanspolitik. Men man kan ikke blive ved med at hobe gæld op. Fortsætter man gældsstiftelsen for at føre ekspansiv finanspolitik har man misforstået keynesianismen.” Men i sit finanslovsudspil forventer regeringen at overholde EU’s konvergenskrav i 2013. Og samtidig har man lavet en kickstart. Dermed har man vel netop vist, at man KAN føre ekspansiv finanspolitik uden at gældsætte landet.
OLE BIRK (LA): Vi stifter gæld i Danmark. Og hvis regeringens meget optimistiske prognoser for 2013 holder, hvilket ingen andre tror, så vil vi stifte gæld for yderligere 36 milliarder i 2013. Hvis prognoserne ikke holder vil underskuddet blive større endnu.
FAROOQ (R): Men jeg synes man må kvittere for, at regeringen BREMSER gældsudviklingen.
OLE BIRK (LA): Ja.
FAROOQ (R): Og faktisk fører en meget fornuftig økonomisk politik, hvor Liberal Alliance af kortsigtede taktiske årsager har valgt ikke at være med. Det er jo faktisk også noget som universitetsøkonomer kvitterer for: Regeringens økonomiske politik får topkarakterer, mens Liberal Alliances ligger i den anden ende.
OLE BIRK (LA): Nadeem, den samme undersøgelse viser, at universitetsøkonomerne af mystiske årsager mener, at Enhedslistens økonomiske politik er bedre for landets økonomi end vores. Er du enig i det, Nadeem?
FAROOQ (R): Det er jo nok, fordi jeres økonomiske politik er meget fuldtonet liberalistisk.
OLE BIRK (LA): Men uanset hvad: Er du så enig i, at Enhedslistens økonomiske politik er bedre for Danmarks økonomi end Liberal Alliances?
FAROOQ (R): Det gør da indtryk, at universitetsøkonomerne hælder Liberal Alliance ned af brættet.
OLE BIRK (LA): Der er mailkorrespondancer med nogle af de økonomer, der deltog i den undersøgelse, hvor de skriver til os, at de er meget kede af, at de fremstår sådan.
FAROOQ (R): Enhedslistens økonomiske politik ER urealistisk og vil faktisk være dårlig for dansk økonomi, hvis den blev gennemført alene. Der tror jeg trods al mere på Liberal Alliances økonomiske måde at tænke på. Men: I tror fuldtonet på, at økonomisk politik kun er strukturpolitik, og dét er jo urealistisk. Det lærer man jo på første år af økonomistudiet. Hvad er det, I forestiller sig, vi skulle gøre anderledes, når I kritiserer os for at budgettere med et underskud på 36 milliarder næste år?
OLE BIRK (LA): Vi har rost regeringen for, at den planlægger en offentlig forbrugsvækst på kun 0,1 pct. Men vi synes, at det burde være højst 0,0 og allerhelst minusvækst. Pointen er bare, at den her regering har så uendeligt meget nemmere ved at holde et offentligt forbrug på 0,1, fordi når den gør, så får den ros af oppositionen. En borgerlig regering med samme politik ville af en socialdemokratisk opposition blive beskyldt for at ville smadre velfærdssamfundet.
RÆSON: Så det, du siger, er, at det er nødt til at være S, SF og R, der laver reelle reformer af Danmark?
OLE BIRK (LA): Det, jeg siger, er, at socialdemokrater og SF’ere er totalt uansvarlige, når de er i opposition, og at jeg ikke forstår, at de Radikale vil bakke op om den adfærd ved at tilbyde dem ministerposter som tak.
RÆSON: Hvordan kan det så være, at LA ikke vil lægge stemmer til? Ville det ikke være logisk, at I lagde stemmer til finansloven, når du selv lige har rost regeringens udspil?
OLE BIRK (LA): Det udelukker vi heller ikke at gøre, men der er tre punkter, der i hvert fald skal være opfyldt, før vi vil gøre det: 1) nul- eller minusvækst, 2) de to milliarder, man tager fra erhvervslivet i erhvervsstøtte skal bruges til at kompensere erhvervslivet krone for krone med lavere erhvervsskatter, 3) der skal være en buffer for, at regeringen formentlig overvurderer væksten i 2013.
FAROOQ (R): Jeg synes faktisk, at Ole Birk taler med to tunger nu. I den skatteaftale, vi har gennemført med Venstre og Konservative, der giver vi faktisk reelle skattelettelser, og vi gør nogle ting for at mindreregulere overførslerne. Der ville det være mere hjælpsomt, at I ville hjælpe regerings reformkurs. Så jeg forstår ikke, hvorfor LA ikke er med.
OLE BIRK (LA): Men det vil kræve nogle indrømmelser. Vi blev ikke spurgt om, hvad vi ville have med i den aftale som betingelse for at være med. Og hvis man ikke får indflydelse ved at være med i et forlig, så kan man lige så godt gå ned i salen og stemme for de ting, som man synes er gode og imod de ting, man synes er dårlige.


RÆSON: Bliver finansloven vedtaget med Enhedslisten eller de borgerlige partier?
FAROOQ (R): Det tegner til, at det bliver Enhedslisten, men jeg håber da, at de borgerlige partier kommer ud af busken, når man tænker på, hvad vi har serveret for dem.
OLE BIRK (LA): Jeg synes, det er ærgerligt, at Nadeem her med sine udtalelser antyder, at regeringspartierne har truffet en beslutning om uanset hvad at lave sin finanslov med Enhedslisten. Havde Nadeem nu set nøgternt på de kommentarer, der er kommet oven på fremlæggelsen af finansloven, så er der ingen tvivl om, at han ville konkludere, at det er være lettere at komme igennem med sin finanslov på den borgerlige side. De borgerlige har over en bred kam rost regeringen, mens Enhedslisten har skreget op om, hvor slemt det er. Men regeringen har tilsyneladende truffet en beslutning om at lave finanslovsaftale med Enhedslisten allerede.


Gustav Nedergaard (f. 1989) er kandidatstuderende i Statskundskab. Han har læst en del af kandidaten på UC Berkeley og har tidligere arbejdet på Politiken og i Finansministeriets udgiftspolitiske kontor. FOTO: Nadeem Farooq (pressefoto)