09.06.2012

Der bliver ikke fundet en løsning på Grækenlands veto mod at lade Makedonien optage i EU og NATO, så længe den græske gældskrise ruller. Til gengæld vokser nationalismen og etniske spændinger i Makedonien.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck

Den økonomiske krise i Grækenland er ikke kun et problem for den græske økonomi og EU. Den er også et stort problem for nabolandet Makedonien (FYROM -Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien – videre kun Makedonien). I snart 20 år har Grækenland nedlagt veto mod Makedoniens medlemskab af NATO og spændt ben for optagelsesforhandlingerne med EU. Den græske regering mener, at navnet Makedonien, som er identisk med navnet på den græske provins, der grænser op til Makedonien, skader Grækenlands integritet. Og hverken EU eller Den Europæiske Domstol har været i stand til at få grækerne til at ændre holdning. Sidste år slog domstolen ellers fast, at Grækenland ved sit veto overtræder international lov. Chancerne for, at konflikten kan blive løst, er ikke ligefrem blevet større, nu hvor Grækenland er økonomisk i knæ. Tværtimod, Grækenland og EU har rigeligt at tænke på, og her står Makedonien ikke først i køen. Det kan i værste fald forværre det i forvejen anspændte forhold mellem landets makedonske og albanske befolkning.

Skruen uden ende
Jo stædigere grækerne holder fast ved deres veto, desto mere har makedonerne brug for at markere deres historiske identitet. Et af eksemplerne er den makedonske regerings storslåede plan Skopje 2014. Den skal forvandle Skopje til en surrealistisk kulisseby med kæmpemæssige og overdimensionerede skulpturer af blandt andre Aleksander den Store. En del af planen er allerede blevet realiseret, herunder flere massive skulpturer i den centrale del af Skopje. Næste trin – genopbygningen af flere bygninger i arkitektoniske stilarter fra den klassiske antik i byens centrum – er i fuld gang. Det er for det første ikke noget, grækerne bryder sig om. De mener, at antikken og Aleksander den Store, som i dagens Makedonien lægger navn til landets lufthavn, en motorvej, et hospital og flere gader, er deres egen helt, og tilhører græsk historie. Men den albanske del af den makedonske befolkning er heller ikke begejstret. De mener, at de albanske helte i Makedoniens historie bliver nedprioriteret på bekostning af antikken og historiske og mytiske figurer, som hovedsageligt relaterer sig til de ortodokse makedonere.

En farlig udvikling
I april kulminerede det dårlige forhold mellem albanerne og makedonierne Fem makedonere blev skudt på nært hold af personer, der tilhører det albanske mindretal i landets hovedstad Skopje. Forud var gået en række overfald på både albanere og makedonere, og mordene udløste en række demonstrationer i hovedstaden. De etniske spændinger har ulmet under overfladen siden 2001, hvor en væbnet konflikt mellem albanske oprørere og regeringsstyrker brød ud. Urolighederne kostede knap 100 mennesker livet, og blev kun stoppet, fordi NATO greb ind. Makedonien fik efterfølgende stillet både et NATO- og et EU-medlemskab i udsigt, men ingen af delene er altså blevet til noget endnu. Det græske veto, og den manglende vilje til at løse problemet, som både EU og NATO udviser, efterlader Makedonien i et tomrum. Albanien skal i år fejre 100 års dagen for landets selvstændighed, og det kan være med til at puste endnu mere til den i forvejen anspændte situation i landet. Den økonomiske situation i Grækenland ser heller ikke ud til at blive løst lige med det samme, så chancerne for, at Makedoniens problemer bliver løst i nærmeste fremtid, er ikke store.

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ILLUSTRATION: Aleksander den Store i Skopje (Foto: Ota Tiefenböck)