08.04.2012

I dag fejrer Europas romaer nationaldag, selvom de ikke har meget at fejre. Mange har nemlig ikke de samme rettigheder som andre borgere i EU. Unionen har derfor sat alle medlemslande til at lave en national handleplan for integrationen af romaer. Den danske plan får kritik fra flere sider.

ANALYSE af Malene Fenger-Grøndahl

”Vi behøver dem. De kan lære os, hvor meningsløse grænser er.” Sådan sagde den tyske forfatter Günter Grass i 1992. Det var romaerne, han talte om, og anledningen var de politiske og økonomiske ændringer, da de gamle kommunistiske styrer i Øst- og Centraleuropa faldt sammen i 1989 og årene efter. Günter Grass drømte om et samlet Europa, hvor grænser ville miste betydning, og et europæisk fællesskab med plads til etniske og kulturelle forskelle ville vokse frem. Næsten 20 år senere er en stor del af Europas 10-12 millioner romaer samlet i samme politiske union: EU. Tusindvis af fattige øst- og centraleuropæere – heriblandt mange romaer – søger til rigere lande i Nord- og Vesteuropa for at skabe sig en bedre fremtid. Den økonomiske krise har imidlertid ført til, at mange ikke kan finde arbejde og i stedet ender som hjemløse, tiggere eller som ofre for menneskehandel. Andre klarer sig som flaskesamlere, avisbude eller ved kriminalitet.

Ofre for menneskehandel
En ny undersøgelse fra European Roma Rights Centre (ERRC) i Budapest viser, at romaer udgør en meget stor del af ofrene for menneskehandlen i Øst- og Centraleuropa. I Bulgarien har 50-80 procent af ofrene for menneskehandel romabaggrund, og det samme gælder minimum 40 procent af ofrene i Ungarn, op til 70 procent i dele af Tjekkiet og 70 procent i Slovakiet. Det til trods for, at de udgør under 10 procent af befolkningen i de nævnte lande. Romaerne, som ellers ofte anklages for at stå bag en stor del af den organiserede kriminalitet i Europa, er altså i høj grad også ofre for trafficking. Både i form af seksuel udnyttelse, slavearbejde, illegal adoption, tvunget tiggeri og tyveri, husarbejde, og gældsslaveri. Især kvinder og børn med romabaggrund er udsat for menneskehandel. Det afspejler sig også i Danmark, hvor politiet vurderer, at en stor del af de rumænske prostituerede i København har romabaggrund.

Migration skyldes diskrimination
Traficking og den øvrige migration af fattige romaer er en af årsagerne til, at de færreste EU-politikere mener, grænserne er meningsløse, sådan som Günter Grass gjorde. Tværtimod er den fri bevægelighed over landegrænserne i EU blevet et hedt tema i den politiske debat. Debatten blussede op i sommeren 2010, hvor romaer blev udvist fra en række EU-lande. Udvisningerne fik EU-politikere og menneskerettighedsforkæmpere til at beskylde de europæiske regeringer for at diskriminere romaerne og for at jage dem væk i stedet for at integrere dem. Også Danmark kom med på listen over lande, der tvangsudviste romaer. Det skete, da 23 romaer camperede uden tilladelse og overnattede i et forladt posthus på Amager. Siden annullerede regeringen udvisningen af 14 af romaerne, fordi udvisningen var i strid med både EU-lov og dansk lov.

European Roma Rights Centre (ERRC) hjalp de 14 romaer med at lægge sag an mod Danmark, og centret var godt tilfreds med, at udvisningerne blev annulleret. Men samtidig understregede centrets direktør, Dezideriu Gergely, at det er vigtigt at fastholde fokus på, hvorfor romaerne i stigende antal søger mod Nord- og Vesteuropa. Ifølge Gergely skyldes det, at romaerne diskrimineres i mange lande og ikke har samme muligheder som andre for skolegang, sundhedsydelser, boliger og arbejde. Han opfordrede EU til at rette op på romaernes dårlige levevilkår.

EU’s ineffektive tiltag
I EU har man da også arbejdet på at hjælpe romaerne siden 1980’erne. Unionen har vedtaget en række resolutioner om mindretals rettigheder, og i forbindelse med udvidelsen af EU mod syd og øst i 2004 afsatte EU mange penge til at bekæmpe ghettoer og hjælpe romaerne ind på arbejdsmarkedet. De fleste kandidatlande anerkendte romaerne som nationalt mindretal, hvilket betød, at romaerne kunne få støtte til at bevare deres modersmål og kultur. Men fattigdommen og diskriminationen forsvandt ikke, og i 2005 vedtog et stort flertal i Europa-Parlamentet en resolution, der opfordrede medlemslandene til at ”bekæmpe romafobien i alle dens former”, forbedre romaernes adgang til arbejdsmarkedet, bekæmpe ghettoisering med mere. Det blev desuden slået fast, at det er nødvendigt at integrere romaer i samfundet, så de kan ”leve med samme værdighed som andre.”

EU’s seneste tiltag
Lige lidt har det hjulpet. Udfordringen er stadig enorm. Antallet af unge romaer, der har brug for uddannelse og arbejde, stiger fortsat. Det skyldes blandt andet, at romaer i de fleste EU-lande får flere børn end resten af befolkningen. Romaerne har en gennemsnitsalder på 25 år mod en gennemsnitsalder for hele EU’s befolkning på 40 år. Ca. 35 procent af romaerne er under 15 år sammenlignet med cirka 15 procent af EU’s befolkning som helhed. I Rumænien og Bulgarien er hver femte i den erhvervsaktive alder romaer. I efteråret 2010 samlede EU-Kommissionen og Europarådet derfor repræsentanter for 47 landes regeringer til en konference om romaerne. Man vedtog en række initiativer, blandt andet ville Europarådet med støtte fra EU uddanne flere tusinde advokater og mæglere, som skal rådgive romaer om deres rettigheder.

Desuden skulle alle EU-lande inden januar 2012 lave hver deres nationale handleplan for integration af romaer. Samtlige 27 lande har nu afleveret en handleplan. Og selvom flere af planerne er temmelig uambitiøse og mangler konkrete bud på, hvordan de skal omsættes til praksis, er det i sig selv et væsentligt skridt, at handleplanerne findes. Det mener den danske jurist Morten Kjærum, der er direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA, Fundamental Rights Agency), som har fået til opgave at overvåge, om landene følger deres handleplaner: ”Det er et væsentligt skridt, at EU nu har en strategi for at hjælpe de 8-10 millioner mennesker, der lever i ekstrem marginalisering. Især er det opmuntrende, at alle medlemslande skal bidrage,” siger han.

Kritik af dansk strategi
Den danske regerings handleplan består primært af en beskrivelse af de integrations- og socialpolitiske tiltag, der allerede gælder i Danmark, og som romaer også er omfattet af. Regeringen skriver i sin plan, at det er dens hensigt at integrere romaerne ved hjælp af den generelle integrationspolitik. Den vil altså ikke lave særlige tiltag. Planen lægger heller ikke op til, at der skal indsamles yderligere viden om antallet af romaer i Danmark og deres levevilkår.

Strategien er blevet kritiseret af flere af de parter, som fik forslaget i høring. Repræsentanter for hjemmesiden ”Romnet.dk” påpeger, at foreninger og organisationer med romatilknytning ikke er blevet inddraget i udarbejdelsen af strategien, og de opfordrer desuden regeringen til at oversætte strategien til dansk og romani.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) mener, at det ville være en god idé, hvis den danske regering lavede en plan for at indsamle viden om romaerne. Afdelingsleder ved IMR Susanne Nour siger: ”Når vi ikke ser ret mange sager om diskrimination mod romaer ved Ligebehandlingsnævnet, kan det skyldes, at romaerne mangler tillid til systemet og derfor ikke henvender sig, når de har været udsat for diskrimination. Eller også kender de simpelthen ikke deres rettigheder og ved ikke, at de har mulighed for at klage.”

Svenske romaer klager
Susanne Nour fortæller, at undersøgelser blandt romaer i Sverige viser, at romaerne stadig er udsat for diskrimination, især på boligområdet. Men mange svenske romaer er begyndt at klage over den behandling, de har været udsat for. Den svenske ombudsmand mod diskrimination har nemlig gjort meget for at informere romaerne om, hvad deres rettigheder er, og hvordan og hvor de kan klage. Institut for Menneskerettigheder vil gerne gøre det samme i Danmark. Så instituttet er i gang med at kontakte romaer for at oplyse dem om deres rettigheder og om muligheden henvende sig til Ligebehandlingsnævnet med klager over forskelsbehandling. I et bilag til sin handlingsplan kommenterer regeringen kritikken og erkender, at ”der muligvis ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan diskrimination af romaer i forbindelse med konkrete fx sociale, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige indsatser undgås”. Regeringen tilføjer, at den vil fordele viden om bedste praksis i andre EU-lande til de danske kommuner.

FAKTA: Romaernes nationaldag
Romaerne har som mange andre folk og nationer et fælles flag, en nationalsang og et fælles sprog. Hvert år den 8. april fejrer romaerne deres nationaldag, Den Internationale Romadag. Dagen er valgt, fordi den første Verdenskongres for Romaer blev afholdt på denne dato i 1971. Ved samme lejlighed blev sangen ”Djelem, Djelem” (”Jeg vandrede, jeg vandrede”) valgt som romaernes nationalsang. Nogle mener, at romaerne er det mest europæiske folk, fordi der er romaer i alle europæiske lande, og mange romaer har familie og slægtninge i mange forskellige lande. I Danmark er Den Internationale Romadag traditionelt ikke blevet fejret, men i år arrangerer VerdensKulturCentret på Nørrebro i København en roma-kulturuge fra 10.-14. april

Malene Fenger-Grøndahl er journalist og forfatter til bogen ”Romaer – Europas største etniske minoritet” (Turbineforlaget), som udkommer 10. april. Artiklen er et lettere omarbejdet uddrag af bogen. Bogen er lavet som en undervisningsbog til grundskolens ældste klasser, og lærervejledning og elevaktiviteter kan downloades gratis fra www.turbineforlaget.dk. ILLUSTRATION: Romaer lever under dårlige vilkår overalt i Europa (Foto: Marlene Fenger-Grøndahl)