06.02.2012

Den 22. januar stemte den kroatiske befolkning ja til EU, og efter 8 års forhandlinger står Kroatien til at blive optaget som det 28. EU-medlem den 1. juli 2013. Kroatien vil hermed blive det andet land fra det tidligere Jugoslavien til at blive medlem af unionen. Men flere kritikere mener, at det er en strategisk fejl at optage Kroatien, inden Serbien overhovedet har fået kandidatstatus. En leder af en international organisation, der arbejder i det tidligere Jugoslavien, udtalte til The Guardian i forbindelse med Kroatiens underskrivelse af optagelsestraktaten: ”Det vil være en strategisk katastrofe. Et vredt og frustreret Serbien kan skabe problemer alle steder, i Kosovo, i Bosnien, i Montenegro. Der vil opstå et sort hul”.

Af Christopher Hermann

Selvom EU’s finansielle problemer har kølet interessen for et medlemskab, fulgte den kroatiske befolkning politikernes opfordring og stemte ja til EU 22. januar. Døren til EU er åben, og landet forventes at blive medlem af unionen den 1. juli 2013. Mens den politiske elite i Kroatien ser frem til endelige at blive en del af det gode selskab, føler nabolandet Serbien sig ydmyget. Da Kroatien underskrev tiltrædelsestraktaten for EU under en officiel ceremoni i Bruxelles, udtalte Serbiens præsident Boris Tadic sig i bekymrede vendinger om Serbiens forestående EU-optagelsesforhandlinger: ”Serbien kan ikke og vil ikke give sin europæiske fremtid op. Enhver anden beslutning vil have seriøse konsekvenser for det serbiske folk”. Serbien ser ligesom Kroatien EU som en nødvendig fremtid. Den gamle konflikt mellem Serbien og Kroatien gør, at Kroatiens optagelse i EU, inden Serbien overhovedet har fået kandidatstatus, gør ondt på serberne.

Kroatiens optagelse lukker døren til EU for de andre Balkan-lande
Serbien er ikke alene om sine bekymringer. Flere kritikere frygter, at Kroatiens optagelse i EU lukker døren for både Serbien og resten af Balkan. For ni år siden lovede europæiske ledere at arbejde for, at landene i det tidligere Jugoslavien og Albanien ville blive optaget i EU. Men med Kroatiens optagelse mener Balkan-skeptikere, at man er ved vejs ende i Thessaloniki-processen, der startede tilbage i 2003 med planer om en udvidelse af EU til Balkan-landene. Hvor Montenegro dog har fået kandidatstatus, afventer Serbien stadig, om landet vil blive accepteret som kandidatland på grund af uenigheder med EU om Kosovo.

Da Kroatien underskrev optagelsestraktaten til EU i december, blev beslutningen om Serbiens ansøgning om at blive kandidatland samtidig udskudt. To anonyme kilder kaldte dengang Kroatiens optag for en kold skulder til Serbien. ”Det vil være et skæbnesvangert signal, hvis vi optager kroaterne og vender ryggen til serberne,” sagde en ledende tysk forhandler med ansvaret for forhandlingerne med EU’s nye lande til The Guardian. En unavngiven leder af en international organisation , der arbejder i det tidligere Jugoslavien, udtalte i samme forbindelse: ”Det vil være en strategisk katastrofe. Et vredt og frustreret Serbien kan skabe problemer alle steder, i Kosovo, i Bosnien, i Montenegro. Der vil opstå et sort hul”.

Serbisk nationalisme gør sig indtog
Hvis EU vender Serbien og de andre Balkan-lande ryggen, frygter mange, at andre magter vil forsøge at gøre deres indflydelse gældende i regionen. Det nationalistiske parti Srpska Radikalna Stranka arbejder med et politisk program, hvis overordnede mål er et Stor-Serbien, som er uafhængigt af EU. Partiet ønsker at skabe tættere bånd til Kina og den gamle allierede Rusland, som mange serbere er knyttet tæt til. Mere foruroligende er partiets ønske om at forene alle serbere i Balkan-landene. Det bringer tankerne tilbage på borgerkrigen. Den dystre profeti lyder, at Balkan-landene vil bevæge sig helt væk fra EU, hvis unionen holder døren lukket for længe.

Meget kunne tyde på, at EU ikke skal holde serberne hen. En stærk nationalisme har præget den serbiske befolkning siden borgerkrigen. For at køre sig selv i stilling som EU-kandidat, har Serbien måtte udlevere tidligere premierminister Milosevic og to serbiske generaler fra borgerkrigen, Radovan Karadzic og Boris Mladic. En meningsmåling i 2011 viste, at omkring 70 procent af serberne var imod udleveringen af Mladic, som nationalisterne anser som en folkehelt. Det har øget EU-skepsissen blandt befolkningen, og opbakningen til EU-medlemskab har været dalende i Serbien siden 2006, hvor 67 procent ellers var for, at Serbien gik ind i EU. De seneste tal fra den serbiske regerings EU-kontor viser, at opbakningen er nede på 51 procent. Det vil givetvis kunne styrke de serbiske nationalister, hvis Serbien ikke bliver accepteret som kandidatland til marts, når EU mødes for at tage stilling til Serbiens status.

EU’s krav om anerkendelse af Kosovos uafhængighed
Landets præsident, Boris Tadic, skal dog sluge en stor kamel, hvis nationalisterne skal holdes fra døren. Hvis EU skal acceptere Serbien som kandidatland, må Serbien nemlig krybe til korset og anerkende Kosovos uafhængighed. Så meget står klart fra EU’s side. Ingen anerkendelse, ingen kandidatstatur. Anerkendelsen af Kosovo er imidlertid et ømt punkt for præsidenten og hans regering, der ellers har sat en stor del af sin politiske prestige ind på at føre Serbien ind i den europæiske union. Som Tadic udtalte i december til EU-topmødet: ”Denne beslutning (om at udskyde beslutningen om Serbiens status på grund af Kosovo-spørgsmålet, red.) giver vind i sejlene for de politiske partier, der ikke ønsker at blive optaget i EU, men vi vil ikke give op”. Tadics koalition ”For et Europæisk Serbien” satser på at genvinde magten ved valget i maj og fortsætte den EU- og reformvenlige politik. Men jo mere EU presser på for at få Serbien til at acceptere Kosovo, og jo længere tid EU trækker optagelsesforhandlingerne, desto stærkere bliver det nationalistiske parti, SRS.

SRS blev det næststørste parti ved parlamentsvalget i 2008 og partiets præsidentkandidat, Tomislav Nikolic, tabte kun knebent med 48 procent af stemmerne ved det efterfølgende præsidentvalg. Selvom SRS skulle blive det største parti ved valget i maj, vil det ikke vinde regeringsmagten, da det ikke indgår i koalition med andre. Og fordi præsidentposten i Serbien mest er af symbolsk karakter, vil Nikoli ikke få den store realpolitiske magt, selvom han skulle vinde præsidentvalget. En fremgang til SRS vil dog betyde, at den kommende regering vil stå svagere på EU-området end i dag – hvilket vil gøre det sværere for EU at få Serbien med ind i folden. Det vil svække EU’s indflydelse i Serbien og i resten af regionen.

Men det er ikke alle, der deler den pessimistiske analyse. Kommissionsformand José Manuel Barroso peger på, at Kroatiens optagelse viser, at hårdt arbejde betaler sig. Barroso mener, at Kroatiens optagelse kan tilskynde Serbien til at intensivere forsøget på at opfylde EU-kravene. Kroatien satsede tidligt på at blive en del af det europæiske fællesskab, mens Serbien været mere skeptiske over for EU og det internationale samfund, som landet føler sig uretfærdigt behandlet af.

Et ydmyget Serbien
Det anstrengte forhold til det internationale samfund bunder i et anstrengt forhold til Kroatien. Landene har haft det svært med hinanden siden afslutningen på borgerkrigen på Balkan i 90’erne. Kroatien føler sig som offeret i konflikten, mens de ser Serbien som aggressoren. Serbien vil derimod have anerkendt, at kroatiske krigsforbrydelser kostede utallige serbiske civile livet. Da den kroatiske general fra borgerkrigen, Ante Gotovina, i 2011 blev kendt skyldig i krigsforbrydelser mod serbiske civile i 1995, blev kendelsen derfor mødt med tilfredsstillelse og formildelse i Serbien. Alligevel er den serbiske EU-skepsis fortsat høj.

Christopher Hermann (f. 1988) er BA. og kandidatstuderende i statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han har specialiseret sig i brasiliansk udenrigspolitik og politisk kommunikation. ILLUSTRATION: European council via flickr.