31.03.2012

Med krav om opskrivning af den kinesiske valuta og større militær tilstedeværelse i Asien skærper både Romney og Obama tonen over for Kina. Men mange af de skrappe ord er ren valgflæsk, vurderer eksperter.

Af Ida Marie Piper

LÆS OGSÅ:
– USA-Kina: En ny kineser på præsidenttaburetten spiller ingen rolle
– Valg i USA: Kina en republikansk rød klud
– Santorum vs Romney: Klassekamp hos Republikanerne

Spydige bemærkninger om Kina tager til i den amerikanske valgkamp. I februar skrev Romney en kronik til Wall Street Journal, hvor han kritiserer Obamas for at være alt for eftergivende over for Kina. Både på menneskerettighedsområdet og det økonomiske område.

”Vi må ændre kursen,” skrev han og fortsatte: ”Jeg vil stemple Kina som valutamanipulator og om nødvendigt pålægge straftold, hvor jeg mener, at deres ulige handelsvilkår dræber amerikanske job”.

Romney lægger op til en handelskrig mod Kina. Han har samtidig meddelt, at han vil øge den militære tilstedeværelse i Stillehavsområdet og være mere kontant i fordømmelser af menneskerettighedskrænkelser.

Præsident Obama har også anlagt en hårdere kurs over for Kina. Delvist som svar på den republikanske kritik. Retorikken er skærpet, og politikken er mere håndfast. Obama har besluttet, at der skal oprettes et ”Trade Enforcement Center”, der skal overvåge, om Kina overholder sine internationale handelsforpligtelser. Derudover har USA sammen med blandt andet EU netop klaget over Kina ved den internationale handelsorganisation, WTO, fordi Kina begrænser dets eksport af en række sjældne mineraler.

Kina er et nemt mål i den amerikanske debat
Men hvorfor er Kina blevet en amerikansk skydeskive netop nu? Ifølge Bates Gill, amerikansk Kina-kender og leder af den svenske udenrigspolitiske tænketank SIPRI, skyldes den hårde retorik, at vi befinder os i et valgår.

”Præsidentkandidaterne vil gerne vise muskler og samtidig signalere, at de tager befolkningens bekymringer seriøst,” siger Bates Gill.

En meningsmåling fra november sidste år viser, at 60 procent af den voksne amerikanske befolkning mener, at Kinas økonomiske vækst skader amerikanske interesser.

”Ændringen i kursen over for Kina kan på den baggrund ses som en måde at føje den offentlige opinion,” siger Bates Gill og fortsætter: ”Derudover er der stemmer i at virke handlekraftig på det udenrigspolitiske område. Og det er let at skyde efter Kina.”

For Obama er det imidlertid ikke nok at være hård i tonen. I et valgår er det afgørende for præsidenten at sætte handling bag ordene. Og når han bebuder, at han vil sikre en bedre handelsbalance, virker det som en nødvendighed at oprette et Trade Enforcement Center. Sidste år gav den amerikanske handel med Kina et underskud på 295 milliarder dollars, hvilket var en ny rekord. Oprettelse af et Trade Enforcement Center viser, at Obama arbejder for at mindske underskuddet. Men til trods for at Obama er blevet mere håndfast over for Kina, mener Romney ikke, at det er nok.

Tradition for Kina-kritik i valgkampen
Ifølge Bates Gill er det næsten en tradition, at politikere, der udfordrer den siddende præsident, stiller skarpt på Kina – og kritiserer præsidenten for en slap Kinapolitik.

”Reagan udtalte, at han ville genskabe diplomatiske forbindelser med Taiwan. Clinton kaldte Kina et diktatur og lovede, at han ville være tydelig i sin kritik af Kinas overtrædelser af menneskerettighederne,” siger Bates Gill.

Reagan genetablerede ikke de diplomatiske forbindelser med Taiwan. Clinton mødtes og handlede løs med de kinesiske magthavere, som han tilbage i valgkampen kaldte ’slagterne fra Beijing’.

Bates Gill regner ligeledes med, at Romney og Obama vil skrue ned for charmen, når præsidentkampen er ovre.

Andreas Bøje Forsby, der forsker i amerikansk og kinesisk udenrigspolitik, mener også, at udtalelserne skal tages med et gran salt.

”Romney er kendt som en pragmatiker og realist. Det er derfor svært at forestille sig, at han vil sætte sig op mod Kina. Han ved, at USA er økonomisk afhængig af Kina. Han bliver mere moderat i sine udtalelser efter primærvalgene,” siger han.

Valgkampen set fra Kina
I Kina følges valgkampen også med interesse. Traditionelt set er de republikanske kandidater blevet foretrukket af den kinesiske ledelse. Nixon var den første amerikanske præsident, der besøgte Kina. Det skete i 1972. Siden da har kineserne været mere venligstillede over for republikanerne, fordi de er mere frihandelsorienterede og skruer ned for menneskerettighedskritikken.

Men her bryder Romney ud af skabelonen med sin kritik. Romney er ikke kun kritisk over for Kina på det økonomiske område. Han kalder Kina et ”fremadstormende tyranni” og fortsætter med sige, at amerikanske værdier som frihed og fremskridt altid vil vinde over kinesiske værdier som undertrykkelse og autoritarisme. I Kina ved de godt, at mange af de skarpe bemærkninger kommer på grund af valgkampen. Men den kinesiske ledelse er stadig følsom over for, hvad der bliver sagt.

Efter Romneys artikel i Wall Street Journal udtale en kinesisk repræsentant, at Romney opfører sig uansvarligt. Og at hans beskyldninger er grundløse, og derfor ikke engang værd at bruge tid på at tilbagevise.

Wu Xinbo, der forsker i international politik ved Fudan University i Shanghai, kalder Obama den kinesiske favorit: ”Set fra en kinesisk synsvinkel, er Romney ubetænksom i sine udtalelser. Vi ved, det er valgkamp, men han skaber alligevel lidt bekymring,” siger han.

Wu Xinbo mener derimod, at Obama er en ven af Kina, som man allerede ved, hvordan man arbejder sammen med. Han har skabt gode diplomatiske forbindelser mellem USA og Kina. Så i år stemmer Kina – for første gang – demokratisk.

Ida Marie Piper (f. 1985) studerer analytisk journalistik (cand.public) på Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er bachelor i statskundskab fra Aarhus og Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Obama & Romney. (Foto: hhv Irishgirlin og WBUR via flickr)