18.05.2012

Regeringens 2020-plan kan højest ses som et billede på, hvordan dansk økonomi gerne skulle se ud om otte år. Ingen tror dog på, at det kommer til at gå, som planen foreskriver. Eksperter og kommentatorer er enige om, at den langsigtede strategi er for langsigtet. Men de er ikke enige, om udsigterne er rene luftfrikadeller eller de bedste bud, vi har.

Af Maria Arcel & Tinne Hjersing Knudsen

»Det går med stor sandsynlighed ikke sådan, som man forestiller sig i planen. Men det er et økonomisk styringsværktøj, som er fornuftigt nok at bruge alligevel«. Sådan siger Michael Baggesen Klitgaard, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, om den omdiskuterede 2020-plan og fortsætter: »Planen er billede på, hvad man gerne vil med økonomien, og hvordan man gerne vil have samfundet komponeret på længere sigt. Regeringen laver på den måde langtidsscenarier, fordi den gerne vil vise, hvordan den ønsker at strukturere økonomien frem til for eksempel 2020«.

Spørgsmålet er så, om man overhovedet kan bruge økonomiske planer, som rækker otte år ud i fremtiden, til noget. Det er der delte meninger om. Informationschef i 3F og lederskribent på Politiken, Kristian Madsen, tager ikke imod de langsigtede planer med kyshånd: »De her planer er gætværk. Hvis vi ser tilbage på punkterne i de tidligere planer, som for eksempel for 2010 og 2015, så er der meget få ting, der rent faktisk er blevet gennemført, i forhold til hvor detaljerede planerne er udført. På den måde kan man sige, at de her enormt langsigtede og meget detaljerede planer er ret urealistiske – vi ved simpelthen ikke, hvad der kommer til at ske«.

Ikke desto mindre fremlagde regeringen den 8. maj i år sit bud på, hvordan vi skal balancere de offentlige udgifter frem mod 2020. 180.000 flere skal i job. Den samlede økonomi (BNP) skal vokse med 2,25 procent om året fra 2014 til 2020. Der skal skabes plads til målrettet vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent om året i samme periode. Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og minimum 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelser.

Nina Smith: Decimalerne er ikke interessante
Professor i Økonomi Nina Smith finder planerne meget detaljerede i forhold til, hvor langt lys de har på. Men hun påpeger samtidig, at planerne er et vigtigt redskab for at planlægge landets økonomi. Men det er ikke decimalerne i planerne, man skal lægge mærke til: »I planer som for eksempel 2020-planen, men også når man regner endnu længere frem til for eksempel 2060, er det vigtigt at forstå, at det ikke giver mening at regne med decimaler. Så der er ingen grund til, at regeringen gør det. Planen skal angive en retning. Der kan ske mange ting, som gør, at det ikke lige præcis bliver sådan, som planen forudser. Decimalerne er ikke interessante i de her planer. Derfor skal man også passe på med at gå for meget i detaljer. I stedet skal man se på planerne mere overordnet«.

Men det største problem ved 2020-planer er ikke, at de er for detaljerede. Kristian Madsen mener, at tiden helt er løbet fra de langsigtede økonomiske planer. Siden krisens indtog i 2008, er økonomierne i EU blevet langt mere afhængige af hinanden. Det betyder, at det nu er endnu sværere at lægge meningsfulde økonomiske planer så langt ud i fremtiden end tidligere. Der er for mange ubekendte i spil: »Krisen og det, at vi bliver mere internationale, har gjort det endnu sværere at lægge så langsigtede planer. Den nye 2020-plan står og falder med udfaldet af krisen, og hvis det ikke går den rigtige og antagede vej, kan planen ikke bruges til noget alligevel«.

Det bedste bud, vi har
Lektor Michael Baggesen mener dog ikke, at krisen har nogen afgørende betydning for anvendeligheden af langsigtede planer: »Det er ligeså svært og let at lave sådan en plan, som det var før krisen. Den økonomiske krise, som vi har nu, er hverken den første eller sidste økonomiske krise, vi får at se. Når man laver sådan nogle langtidsudsigter for økonomien, kommer der altid til at ske noget uforudset. Det ved politikerne og økonomerne godt. Langsigtede strategier er drejebøger, ikke eksakt videnskab,« forklarer Michael Baggesen.

Kristian Madsen klandrer da heller ikke regeringen for at have langsigtede paner. Men han mener, at fokusset er forkert. I stedet for at basere sin politik på, hvordan verden ser ud om otte år, burde regeringen hellere lægge konkrete planer for 2013, 2014 og 2015:

»Regeringen burde lave flere kortsigtede planer med ønskede og konkrete nøgletal for de næste par år. Det må jeg samtidig også rose for regeringen for, at den faktisk også gør i sin nye plan. Der indgår også konkrete kortsigtede planer. Men vi styrer stadig efter, hvor mange hænder vi vil have i 2020, i stedet for hvordan vores økonomi ser ud næsten år,« siger Kristian Madsen.

Økonomiprofessor Nina Smith er ikke fortaler for Kristian Madsens forslag om kortsigtede planer. Tværtimod: »Tiden er løbet fra de kortsigtede planer. Det var sådan, vi gjorde det for 20-30 år siden, og derfor fik vi ikke tilpasset vores velfærdssamfund i tide, så det kunne tackle de store demografiske udfordringer, som vi står med nu. Det var lige præcis, fordi vi aldrig kiggede langt nok frem.«

MARIA ARCEL (f. 1990) studerer journalistik på Syddansk Universitet og er redaktør på Lixen – avisen for yngre journalister. TINNE HJERSING KNUDSEN (f. 1991) er journaliststuderende på Syddansk Universitet og redaktør på Lixen – avisen for yngre journalister. ILLUSTRATION: Statsminister Helle Thorning Schmidt på sit kontor (Foto: Presse/Statsministeriet)