20.06.2012

”Han betragtes som dybt utroværdig og upålidelig hos mange.‟ Det siger ekspert i græsk politik ved Københavns Universitet Mogens Pelt til RÆSON om Antonis Samaras [leder af Nyt Demokrati og Grækenlands næste præsident, hvis det som ventet lykkes ham at samle en regering, red.]. „For eksempel har han lækket personlige samtaler med Papandreou (Grækenlands tidligere premierminister, red.). Og han har som udenrigsminister tidligere i 1990’erne kørt sin egen linje så hårdt, at han måtte bryde med sit eget parti, hvilket kostede det regeringsmagten.”

INTERVIEW af Sidsel Korsgaard

RÆSON: Konservative Nyt Demokrati og socialdemokratiske PASOK kan denne gang lige nøjagtig danne regering sammen, selvom de oplevede massiv vælgerflugt i maj. Kan valgresultatet læses som et mandat til en kommende ny regering om at acceptere EU’s sparekrav?
Pelt: Den græske regering vil stå stærkere i denne omgang – vælgerne ved udmærket, hvad de har stemt på. PASOK har mistet en række af de parlamentsmedlemmer, som var sårbare over for pres fra særinteressernes side. Med særinteresser mener jeg syndikaterne – de græske fagforeninger, som er meget kritiske over for de hårde nedskræinger. De er gået til Syriza. Vi kan forvente større stabilitet, hvad angår opbakning i parlamentsgrupperne. Og det er i hvert fald et bedre udgangspunkt end det var frem til valget i maj måned.
RÆSON: Der virker til at være tilfredshed med resultatet i Europas hovedstæder ?
Pelt: Ja. De europæiske ledere er lettede.
RÆSON: Nyt Demokrati har fået næsten 30 procent af stemmerne – ved valget i maj fik de under 20 procent. Hvad skyldes deres store fremgang?
Pelt: Større alvor i stemmeafgivelsen denne gang.
RÆSON: Det ser ud til, at Nyt Demokrati, PASOK og Demokratisk Venstre kan danne regering. Kan de tre partier blive enige om den økonomiske politik?
Pelt: I det store hele, ja. Dem, som vil være mest skeptiske over for nogen af tiltagene, vil være Demokratisk Venstre, men de har samtidig en klar førsteprioritet om, at Grækenland skal forblive i euroen. Så de vil være meget opmærksomme på, hvornår det er risikabelt at være imod nedskæringerne. Så alt i alt er de tre partiers prioriteringsliste sammenfaldende et langt stykke hen ad vejen.

RÆSON: Hvor lang tid kan vi forvente, at den nye regering kommer til at sidde?
Pelt: Det er muligt, at de ikke kommer til at sidde de næste fire år. Fire år er meget lang tid i øjeblikket i græsk politik. Men jeg vil da spå en vis levedygtighed.
RÆSON: Ingen splid mellem de gamle ærkefjender Nyt Demokrati og PASOK?
Pelt: Jo. De er bare nødt til at beherske sig lidt. De har været nødt til at sluge mange kameler det sidste halve år ved et nyt samarbejde. Men der er ingen anden vej, hvis der skal dannes en regering. Den største kurre er måske i virkeligheden Samaras, som er leder af Nyt Demokrati. Han betragtes som dybt utroværdig og upålidelig hos mange PASOK-folk, og også hos andre. For eksempel har han lækket personlige samtaler med Papandreou (Grækenlands tidligere premierminister, red.). Og han har som udenrigsminister tidligere i 1990’erne kørt sin egen linje så hårdt, at han måtte bryde med sit eget parti, hvilket kostede partiet regeringsmagten. Det skete i forbindelse navnestriden med det, de offentligt kalder Makedonien, hvor Samaras kørte hardliner-politik mod den tidligere jugoslaviske stat. Så hans fortid har nogle alvorlige pletter i andres øjne. Der har været røster fremme om, at der kunne komme et krav om ikke at have ham som premierminister. Men så skal man finde ud af, hvad man gør i stedet.
RÆSON: Vil det betyde noget for regeringens politik, at den sidder på så snævert et flertal i og med at der stadig er så stor en andel, der stemmer på Syriza?
Pelt: Syriza har fået cirka 26 procent. Det er trods alt mindre end Nyt Demokrati, Pasok og Demokratisk Venstre kan mønstre. Der vil være modstand i dele af befolkningen fremover, der vil komme strejker og demonstrationer, når der skal vedtages upopulære spareforslag i Parlamentet. Men det har vi været vant til. Det plejer at være meget organiseret. De her strejker er ikke vilde, det er demonstrationerne heller ikke. Det er kun hætteklædte randgrupper, der går efter ballade i gaden.

Sidsel Korsgaard (f. 1986) er kandidatstuderende i statskundskab med tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har tidligere arbejdet hos DR Nyheder og været i praktik hos en dansk interesseorganisation i Bruxelles. FOTO: Antonis Samaras 6. november 2011 (Olly Denton/Flickr).