26.06.2012

„EU skal kunne opkræve skatter, og så har vi brug for en bankunion, men det er ikke en reel mulighed uden en fælles europæisk finanspolitik,‟ siger Sebastian Dullien, senior policy fellow ved European Council on Foreign Relations, til RÆSON.

INTERVIEW af RÆSONs stab

LÆS OGSÅ:
– Ekspert: Europas Forenede Stater er løsningen på eurokrisen
– Fabian Zuleeg: Lav en bankunion, EU
– RÆSONS RUNDE BORD: Skal EU have en fælles finanspolitik?

RÆSON: Både Italien og Spanien kan ende som Grækenland, hvilket stresser euroen yderligere. Hvor længe skal Tyskland fortsætte med at være en af de store økonomier i redningspakkerne?
Sebastian Dullien: Tyskland beskytter sine egne interesser udenlands. På en måde kan man sige, at Tyskland vinder på krisen; meget kapital bliver samlet sammen fra periferien, så Tyskland nu kan finansiere sit budgetunderskud. Hvis euroen skulle gå hen og falde, ville Tysklands eksport til resten af Europa falde med, og den tyske økonomien få et hårdt slag på det globale marked . Det tyske banksystem har pumpet hundrede milliarder af euro ind i andre banksystemer. Hvis euroen falder, kan de andre lande ikke længere betale Tyskland tilbage, og pengene er tabt. Så Tyskland beskytter simpelthen sine egne interesser.
RÆSON: Tyskland sætter dagsordenen i EU lige nu. Men er det ikke et problem, at det er den tyske indstilling til økonomi, som er baseret på få industrier, der sætter tonen?
Sebastian Dullien: Jo, det er absolut et problem. Det er et af de problemer, vi har i Europa. Strenge krav til økonomierne er et problem for en hvilken som helst økonomi. Selv den tyske. Det skaber først og fremmest recession. Men der er et alternativ – man skal løsne de strenge krav og indføre eurobonds.
RÆSON: Ser du en bankunion som en mulighed?
Sebastian Dullien: Jeg tror, at en bankunion er nødvendig. Problemet med en bankunion er dog, at det kræver for eksempel rekapitaliseringsfonde og fælles gældsdeling. Der er en fare for, at gældsforsikringen ikke er stor nok til at dække gælden. I sidste ende vil det altid være regeringer, der skal betale, men det er ikke sikkert, de er villige til det,. Så hvis du ikke har en EU-regering, hvem skal så betale i en fælles bankunion? Derfor er man nødt til at give EU en form for skatteindkrævningsmagt, hvilket den ikke har på nuværende tidspunkt. Og vi har også brug for en fælles finanspolitik. Jeg ser debatten om en bankunion som en smule upassende, da jeg ikke kan se det som en reel mulighed, før vi også har en fælles finanspolitik.
RÆSON: Hvordan ville en model for dybere integration se ud?
Sebastian Dullien: Jeg ser gerne et føderalt Europa med føderal regering og et stærkere parlament. Man kan diskutere, om det skal være Europa-Parlament eller et helt nyt parlament udgjort af repræsentanter fra de forskellige nationalregeringer. Derudover er det nødvendigt med en magt til at beskatte og budgettere; altså en fælles finanspolitik og eurobonds.

RÆSON: Efter det græske valg søndag ser det ud til, at vi får en regering, der støtter redningspakken. Hvad betyder det for Tyskland?
Sebastian Dullien: Det betyder, at frygten for et græsk exit de næste par uger er mindsket, og det er selvfølgelig en god ting for Tyskland. Samtidig bliver det nemmere for Tyskland at give lidt efter over for Grækenland. Nu hvor der kommer en regering, der ønsker redningspakken, er det muligt at forhandle. Man kan eventuelt give Grækenland lidt længere tid til at indfri nogle af målene.
RÆSON: Hvad har det af betydning for eurozonen?
Sebastian Dullien: Katastrofen blev afværget i Grækenland, men det grundlæggende problem eksisterer stadig. Den græske økonomi, som er i recession, vil fortsat være i recession. Vi ved ikke, hvor længe den nye regering vil blive siddende under de forhold. Derudover er der andre lande med lignende problemer. For eksempel er det svært at sige, hvordan situationen udvikler sig i Spanien, hvis arbejdsløsheden fortsætter med at stige.
RÆSON: Er situationen i Spanien, som havde en god økonomi før krisen, anderledes end i Grækenland?
Sebastian Dullien: I øjeblikket ser vi, at Spanien kommer i dybere og dybere recession. Det samme skete i Grækenland tidligere. De strenge økonomiske reformer har ikke været særligt populære i Grækenland, og er det bestemt heller ikke i Spanien. Så udgangspunktet er et andet, men situationen i Spanien vil nærme sig den i Grækenland med dyb recession, stigende arbejdsløshed og stor utilfredshed i befolkningen. Og samtidig stiger budgetterne ikke, og det giver store problemer med at nå tidshorisonterne for tilbagebetaling.
RÆSON: Hvilken rolle ser du Tyskland spille i forhold til Spanien?
Sebastian Dullien: I Spanien sagde regeringen ”Vi vil gennemføre økonomiske reformer”. Det er meget upopulært i befolkningen lige nu, men Tyskland ønsker, at Spanien fortsætter. Jeg tror ikke, at der er meget manøvreplads, men hvis Spanien går til IMF, vil det betyde, at Tyskland må smide flere penge på bordet, hvis de vil se disse reformer udført i Spanien. Så for at afholde fra Spanien fra at gå til IMF, vil Tyskland måske løsne lidt op på deres krav til reformer og tidshorisonter for at betale af gælden tilbage.

ILLUSTRATION: Jerzy Buzek, Manuel Barroso and Herman Van Rompuy (Foto: Europa-Parlamentet / flickr)