25.06.2012

”Det vil være en katastrofe for Tyskland, hvis euroen falder. Løsningen er eurobonds, og det kræver en europæisk republik eller United States of Europe,” siger ekspert i tysk udenrigspolitik, Ulrike Guerot, til RÆSON.

INTERVIEW af RÆSONs stab

LÆS OGSÅ:
– Fabian Zuleeg: Lav en bankunion, EU
– RÆSONS RUNDE BORD: Skal EU have en fælles finanspolitik?
– Ekspert om den næste græske præsident: Mange anser ham for dybt utroværdig

RÆSON: Tyskland kæmper for at bevare euroen, og taler nu om en større finanspolitisk integration. Hvad får Tyskland ud af en dybere integration på det finanspolitiske område?
Ulrike Guerot: Hvis vi antager, at vi IKKE er i stand til at beholde euroen i sin nuværende form, har vi to muligheder: Enten lader vi euroen falde, eller også beholder vi den i en ny form. Hvis euroen falder, vil en europæisk finanspolitisk disintegration være total. Det vil påvirke alle markeder. En disintegration er det sidste, Tyskland ønsker. Landet er placeret midt på kontinentet, og euroens fald ville ramme det hårdt. Derfor kæmper Merkel for en dybere finanspolitisk integration. I den forbindelse er Eurobonds et af midlerne.
RÆSON: Bliver Tyskland og Frankrig enige om en køreplan?
Ulrike Guerot: Det håber jeg. Lige nu er der megen uenighed og stor diskussion, men det er ikke første gang. Kig på 1990'erne. Det var heller ikke barnemad at indføre den monetære union. Dengang kæmpede landene om, hvorvidt møntenheden skulle være écu eller euro. Nu kæmper de igen. Denne gang om økonomiske reformer, vækst og eurobonds. Jeg tror, at det er sundt, at de er uenige. Det tillader fremskridt og kompromisser, som passer til alle. Vi havde et meget symbiotisk forhold i Merkozy [Merkel og Sarkozy, red], hvilket ikke var særlig sundt for Europa. Det tillod ikke andres input, og ingen andre tog ejerskab over for de beslutningen, der blev truffet. Jeg er mere tilfreds med en debat om uenigheder end en symbiose. Når parterne så når til enighed, kan vi for alvor integrere os dybere på områder som finanspolitik. Det kunne komme til udtryk som eurobonds. Og for at eurobonds kan fungere, er vi nødt til at sikre EU legitimitet ved give EU flere statslignende træk. En europæisk republik eller United States of Europe, om du vil.

Sådan ser en europæisk bankunion ud
RÆSON: Hvordan ser fremtiden ud for Merkels EU-finanspolitik og -bankunion?
Ulrike Guerot: Det er mere en nødvendighed end en mulighed. Vi er nødt til at have en bankunion i Europa. Vi kan ikke have en monetær union og så samtidig tillade nationalbanker at operere transnationalt. Det øjeblik et land reddes, bliver det strukturelt usammenhængende. En bankunion er næste skridt.
RÆSON: Hvordan vil en sådan bankunion se ud?
Ulrike Guerot: Man er nødt til at have en fælles deponeringsordning. Hvis et land skal reddes, skal hele EU hjælpe til. Fejlen lige nu er, at når en nationalbank krakker, så er det kun landet, der hæfter, og det ødelægger landets økonomi. EU er nødt til at stå sammen. Derudover er du nødt til at have en europæisk monetær fond, fælles regulering og tilsyn.

Et styrket internationalt EU
RÆSON: Hvad vil det betyde for EU’s rolle i verden, hvis medlemmerne bliver dybere integreret?
Ulrike Guerot: Det ville have en positiv effekt på EU’s rolle i verden. Man er nødt til at samle pengene og magten. Ved at samle pengene og magten ét sted i EU, bliver vi stærkere. Penge er magt, så hvis EU beslutter sig for at indføre Eurobonds, vil vi stå stærk internationalt. Så vil Kina og USA ikke længere have mulighed for at investere i tyske eller danske obligationer, og så kan de ikke længere spille os ud mod hinanden. Det vil formentlig også gøre os mere synlige i international institutioner som IMF, WTO eller FN.

Invester i Grækenland
RÆSON: Hvilken betydning har det for Tyskland og eurozonen, at Grækenland nu får en regering, der støtter op om EU's redningspakke?
Ulrike Geurot: Det er endnu ikke klart, hvad regeringen i Grækenland ønsker, men alt tyder på, at der vil være plads til forhandlinger. Det betyder, at Tyskland er villig til at diskutere taksering igen. Tyskland er helt klart ved at bløde lidt op. Det vigtigste er, at der er kommet ro omkring Grækenlands medlemskab af EU. Nu er det vigtigt at fokusere på, hvordan pengene bliver brugt i Grækenland. De skal bruges på strukturelle reformer, udbygning af infrastrukturen og arbejdsmarkedsreformer, og ikke kun til at dække gælden.
RÆSON: Så der skal fokuseres på investeringer frem for gæld?
Ulrike Geurot: Ja, det er vigtigt at fokusere på at få landene tilbage på sporet, så det selv er i stand til at betale sin gæld. For det første skal landet komme sin massive korruption til livs. Det næste bliver at se på, hvad pengene skal bruges til. Alle sammenligner den hjælp, Grækenland får nu, med Marshallhjælpen til Tyskland. Men forskellen er, at Marshallhjælpen ikke blev brugt på gæld, men på investeringer. De lån, Grækenland har fået indtil videre, er gået til gæld. Nu er vi nødt til at investere i stedet.
RÆSON: Er Tyskland nødt til at slække på deres strenge krav om økonomiske reformer?
Ulrike Geurot: Tyskland vil være sikker på, at landene overholder de aftaler og konventioner, der er indgået, men de er måske klar til at bløde lidt på tidshorisonterne. Økonomer siger, at det er særligt svært at stimulere vækst i Grækenland – landet er et udkantsland i eurozonen, korruption er voldsomt udbredt, der har aldrig været meget industri udover turisme og transport. Og turismen har haft det ekstra svært de seneste par år på grund af krisen. Lønningerne er faldet, men samtidig er prisen på varer forblevet uændret. Det er et stort problem for den græske befolkning og for tilliden til den nye regering.

ULRIKKE GUERO er senior research fellow og repræsentant for Tyskland ved European Council on Foreign Relations
ILLUSTRATION: Merkel og Samaras (Foto: EPP / flickr)