03.11.2012

Det Muslimske Broderskab fører ikke religiøs politik og styrer ikke Egypten efter sharia lovens principper. Det har styrket salafistbevægelsen. Lektor ved Yale University, Ellen Lust, betragter derfor det salafistiske Nour Parti som Broderskabets største udfordrer ved det kommende valg.

INTERVIEW af Sarah Borger

LÆS OGSÅ:
– Egypten: Mursi og militæret vil hellere have magt end folkestyre

Det Muslimske Broderskab sidder på magten i Egypten, og salafistbevægelsen vokser støt. Den største vinder i det egyptiske forår synes at være Islam. Men vil egypterne overhovedet have sharialov og præstestyre?
Mandag aften mødtes Det Udenrigspolitiske Selskab med Mellemøstekspert Ellen Lust og udviklingsminister Christian Friis Bach for at diskutere de islamistiske partiers fremtid og årsagerne til deres store valgsejre. RÆSON deltog i mødet og fangede Ellen Lust bagefter. Vi spurgte hende, hvorfor Det Muslimske Broderskabs politiske arm, FJP, vandt så stort terræn under valgene.

”Der var flere grunde til, at folk stemte på FJP. Fra et ideologisk synspunkt var de og havde altid været oppositionen til militærstyret, og ingen ønskede at vende tilbage til det gamle regime,” siger Ellen Lust. Hun forklarer, at man i vores del af verden har en fejlagtig tendens til at forbinde sekularisme med liberalisme: ”Man skal huske, at egypterne længe levede under et uliberalt, sekulært styre. Og at det derfor er oplagt at vende sig imod den islamistiske samfundsmodel, som jo i øvrigt resonerer med befolkningens værdier. En anden afgørende årsag til FJP’s sejr var, at de var langt bedre organiseret end de øvrige partier. Og det er stadig en kæmpe force for dem, når næste valg udskrives i marts.”


Økonomi og arbejdsløshed øverst på dagsordenen

Ellen Lust baserer sine analyser på omfattende undersøgelser af den politiske kultur og demografi i Egypten. Undersøgelserne er lavet i et samarbejde mellem Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut og Al-Ahram instituttet i Kairo. De viser blandt andet tegn på, at kvinder stemmer bemærkelsesværdig lig mænd, at kun cirka syv procent af egypterne deltog i demonstrationer under revolutionen, og at Saudi Arabien er egypternes foretrukne samfundsmodel. Ifølge Lust er der dog intet, der tyder på, at Egypten skulle forvandle sig til et nyt Saudi Arabien. For undersøgelserne viser også, at egypterne ikke ønsker ekstreme ideologier. De fokuserer på realpolitiske problemstillinger som økonomi og arbejdsløshed.

”Det er vigtigt at holde fast i, at der er en meget stor gruppe midtervælgere, som ikke ønsker ekstremer. Til præsidentvalget stemte mange på Mursi, fordi de ikke ønskede Shafiq. Men det modsatte var også tilfældet. Mange, der stemte på Shafiq, ønskede ikke nogen fra det gamle regime, men frygtede, at Broderskabet og Mursi skulle overtage magten fuldstændigt. Det er eksempler på, hvordan den ideologiske polarisering påvirkede valget. Men det er værd at bemærke, at flertallet i første runde faktisk gik til kandidater, der lå mellem de to.”


Broderskabets politik

Broderskabet er bevidst om den store midterskare, og Lust frygter derfor ikke overilede beslutninger baseret på ekstreme principper fra FJP eller Mursis side. ”Jeg er sådan set ikke bange for, at Broderskabet eller Mursi gør et eller andet skørt, hverken indenrigspolitisk eller udenrigspolitisk.”

Det Muslimske Broderskab baserer ganske vidst sin politik på stifteren Hassan al-Bannas religiøse ideologi, men ifølge Ellen Lust er de først og fremmest pragmatikere og søger i udgangspunktet moderate fortolkninger af Islam.

”Så længe FJP er ved magten, må de holde en midterorienteret position for at bevare forholdet til de moderate muslimer. Men samtidigt bliver de presset til at favorisere Islam. For både FJP og salafisternes Nour Parti insisterer på, at de hver især er de eneste ægte repræsentanter for Islam. Og det skaber naturligvis en udfordring for FJP. Men det er primært en politisk, ikke en ideologisk udfordring. Og det faktum, at de deler ideologisk fundament med Det Muslimske Broderskabs grene andre steder i Mellemøsten, betragter jeg ikke som den store forhindring. Broderskabet manifesterer sig selv på et utal af måder fra land til land. FJP’s sande udfordringer findes i de nationale politiske realiteter, IKKE i spændingsfeltet mellem ideologi og pragmatik. Problemerne opstår, når de prøver at manøvrere imellem salafisternes konservative fløj og de liberale grupper.”


Salafistisk trussel

Måske er det FJP’s relative mangel på religiøs politik og loyalitet overfor shariaens principper, der har styrket salafistbevægelsen. I hvert fald betragter Ellen Lust det salafistiske Nour Parti som den umiddelbart største politiske trussel imod Broderskabet i det kommende valg.

”Salafisterne vokser i styrke. Nour partiet er en reel trussel imod Broderskabet. Og trods deres religiøse grundlag, så er de to partier meget forskellige. Broderskabet har deres socioøkonomiske basis i middelklassens forretningsliv, hvorimod Nour partiet finder støtte og henvender sig til befolkningen i landdistrikterne. Og det er klart, de islamistiske kræfter skræmmer landets minoriteter, og deres bekymring er velbegrundet. Der er politiske grupper i landet, der gerne så kopternes frihed begrænset markant. Men man skal samtidigt passe på med at gøre alting til et spørgsmål om religion.‟

„Der er også liberale, ikke-religiøse grupper, der kan repræsentere en opposition. De virker svækkede i øjeblikket, men det udelukker ikke, at de kan mobilisere sig. De kan potentielt vinde terræn blandt den store gruppe midtervælgere derude, hvor en markant del af FJP’s vælgere også befinder sig. Og disse liberale har måske lært lektien ved sidste valg. I øjeblikket siger de i hvert fald, at det er på tide at organisere sig, for se, hvad der skete sidst. På den anden side vedbliver de stædige konflikter mellem de liberale, og de kan i sidste ende underminere deres indsats.”

Ellen Lust og udviklingsminister Christian Friis Bach dannede fælles front under mødet med Det Udenrigspolitiske Selskab. De finder det begge afgørende, at vi holder dialogen åben med de islamistiske partier som FJP på trods af forskelle i værdier. ”Man skal ikke vælge side, men indgå i debat med alle parter, hvis man vil fremme de demokratiske processer i Mellemøsten.”, sagde Ellen Lust til selskabet. Og udviklingsministeren sagde sammenstemmende, at ”i sin tid fejlede vi, når det kom til at engagere os i den arabiske verden. Vi overså det store behov for dialog. Jeg tror på det arabiske forår, og jeg tror på en smuk sommer. Men jeg anerkender, at det er befolkningerne selv, der må finde vejen derhen.”


Ellen Lust er lektor i statskundskab fra Yale University, og en af verdens førende eksperter inden for politik og autoritarianisme i Mellemøsten. Hun er PhD i statskundskab og MA i Mellemøststudier. Hun står bag et hav af udgivelser om det politiske potentiale i den arabiske verden.

Sarah Borger (f. 1981) er BA i arabisk og kommunikation, stud. cand.com, og arbejder bl.a. med interkulturel kommunikation.