03.11.2012

„De uafhængige og individuelle bevægelser havde fået flere stemmer, hvis Hamas havde deltaget. Simpelthen fordi folk er trætte af deres politikere.‟ Det siger politisk kommentator og hovedansvarlig for monitoreringen af lokalvalgene på Vestbredden, Aref Jaffal, til RÆSON.

INTERVIEW af Louise Boo Jespersen

LÆS OGSÅ
– Leila Stockmarr: Israel er på vej til at blive et apartheidregime

RÆSON: Med det første lokalvalg siden 2005, Hamas’ boycut og en vælgerdeltagelse på 54,8 procent – hvad er din vurdering af valget?
AREF JAFFAL: For det første er det selvfølgelig til stor bekymring, at Hamas ikke deltog. Selvom de tidligere har appelleret til demokratiske rettigheder i kampen mod besættelsen og gået dybt ind i den politiske debat om demokrati, viser deres boycut, at de ikke støtter op om idealerne overhovedet. De er ligeglade med Vestbredden. Et lokalvalg er ikke bare et spil, som du fra gang til gang bestemmer, om du vil være en del af eller ej. For det andet: Selvom observatører i enkelte byer rapporterede om overtrædelser af valgreglementet – forbudt kampagneaktivitet, sikkerhedsstyrker, der blandede sig, og lokale observatører, der blevet nægtet adgang til valgstederne – forventes det ikke at have påvirket det overordnede valgresultat. For det tredje, er valgdeltagelsen på de knap 54,8 procent en anelse bedre, end jeg havde forventet. Ved sidste lokalvalg lå stemmeprocenten på 87, men nu hvor et stort og populært parti som Hamas står uden for den politiske valgproces, er de knap 55 procent overraskende godt. Specielt når man tager i betragtning, at valget er blevet udskudt tre-fire gange, og befolkningen derfor har mistet tiltro til den politiske ledelse og forventet, at valget indtil det sidste kunne blive aflyst eller udsat endnu en gang.
RÆSON:I kraft af Hamas’ udeblivelse, burde Fatah umiddelbart stå stærkt. Men Fatah var langt fra overbevisende og opnåede kun flertal i cirka halvdelen af de største byer på Vestbredden. Hvad er det udtryk for?
AREF JAFFAL: Fatah har fået seriøs konkurrence. Der blev afholdt valg 93 steder, og af de større byer på Vestbredden opnåede Fatah kun flertal i Hebron, Betlehem, Al Bireh, Tulkarem og Salfit. I Ramallah, Jenin, Nablus og Tubas vandt de uafhængige bevægelser. Fatah havde nok håbet på en højere vælgerstøtte, men det fik de ikke. Man kan derfor sige, at den største vinder ikke er Fatah, men de uafhængige bevægelser. Personligt tror jeg, at procentdelen, der støtter de uafhængige og individuelle bevægelser, ville være større, hvis Hamas deltog. Simpelthen et udtryk for, at folk er trætte af det nuværende politiske styre.
RÆSON: Der har været kritik af valget fra politiske eksperter, fortalere for menneskerettigheder har markeret, sig og generelt har valget givet anledning til megen polemik. Hvorfor har valget ikke været en succes?
AREF JAFFAL: Hamas’ boycut og den deraf manglende repræsentativitet og konkurrence er ikke optimal. Men i forhold til demokratiske standarder er det vigtigt at huske på, at ingen ekskluderede Hamas. Det var et fravalg fra deres side. Så der er ikke sket brud på det demokratiske kodeks, selvom det selvfølgelig havde været bedst med et valg, hvor alle partierne konkurrerede, og valgdeltagelse var højere. Når det så er sagt, skal det nævnes, at der helt fra start ikke har været de bedste forudsætninger for et succesfuldt valg. Lokalvalgene blev annonceret med små 100 dages varsel, og 35 dage stod i religionens tegn i form af Ramadanen og efterfølgende nationale helligdage. Politisk kampagne og forberedelse inden valgdagen var derfor begrænset. Derudover har befolkningens manglende demokratiske erfaring givet udslag i manglende interesse. Og medierne, både på lokalt og nationalt plan, har først rigtig meldt sig på banen kort før valget.


Mange bække små

RÆSON: Hvilken betydning har de lokale valg, når det kommer til stykket?
AREF JAFFAL: Der kan gøres rigtig mange indvendinger mod valget, men det har en vis betydning på lokalt niveau. Serviceydelser som bedre klasseværelser i skolerne og forbedringer af klinikkerne på hospitalerne vil have en indflydelse på livet i lokalsamfundene. DET er værd at nævne midt i al kritikken og det negative billede af valget. Det handler også om demokratiske idealer. Valgresultatet spiller en rolle, men den politiske engagement i demokratiske processer er også afgørende. Vi lever under besættelse, har ikke haft lokalvalg i syv år, og regeringen har for længst overskredet sin valgperiode. Det er vigtigt, at der bliver støttet op om de mekanismer og processer, som danner grundlag for et frit og demokratisk samfund. Og lokalvalgene – selv inden for denne utilstrækkelige ramme – er små skridt i den rigtige retning. Det har en stor værdi og er en politisk rettighed at kunne gå ned og stemme.
RÆSON: Gennem de sidste 18 år som valgobservatør i regionen og med hovedansvar for monitoreringen af lokalvalget her på Vestbredden – Hvordan vurderer du standarden på Vestbredden i forhold til andre lande i regionen?
AREF JAFFAL: Valgdagen, som var organiseret af Central Elections Commission (CEC), har levet op til standarden for lokalvalg og valg som helhed. CEC har haft kapaciteten og kompetencerne til at varetage opgaven, og med de 650 lokale observatører fordelt på stemmestederne var der taget hånd om stemmeprocessen. Før det Arabiske Forår var det for eksempel ikke tilladt at have observatører i lande som Tunesien, Egypten, Jordan og Algeriet. Men det har ikke været tilfældet ifølge palæstinensisk lov, som på det område altid har været åben over for politisk observation, også fra internationalt side. Palæstinensernee har – givet de svære omstændigheder – altid været gode til at mobilisere sig. Der er en lang historie med stærk politisk aktivitet. Og det er en fordel, at palæstinensere på den front ikke skal til at ”lære” at være politisk aktive borgere, som det er tilfældet for andre befolkninger i regionen.


Louise Boo Jespersen (f. 1983) er journalist ved Palestine Monitor og politisk medarbejder for “Arab World Democracy and Electoral Monitor”, Al Marsad. Hun har en BA i statskundskab og en MA i analytisk journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere arbejdet på presseinstituttet i Ulaanbaatar i Mongoliet i 8 måneder og bor nu i Ramallah.