23.11.2012

Somalia har fået ny præsident, og verden øjner muligheder for stabilitet. Men så længe den populære organisation al-Shabaab alene forstås som en terrororganisation, risikerer Vesten og Den Afrikanske Union at undergrave de små og skrøbelige skridt mod fred.

ANALYSE af Klaus Stig Kristensen, Toke Andersson Dalsgaard Nielsen, Morten Skov Bendtsen, Rasmus Beck Noerbjerg Hansen

LÆS OGSÅ:
– Analyse: Derfor slås de i DR Congo

Somalias nyvalgte præsident, Hassan Sheikh Mohamud, står over for en række udfordringer. Den største er, om han overhovedet har et land at styre. Somalia er i grove træk delt i tre: Puntland, Somaliland og Sydsomalia. Puntland og Somaliland har afholdt egne valg, men er ikke anerkendt af det internationale samfund. Det er yderst tvivlsomt, at de frivilligt vil indrette sig i et samlet Somalia under Mohamud. Den tredje del, Sydsomalia, udgør derfor en kampplads mellem to stridende parter. På den ene side står kenyanske tropper og den Afrikanske Unions fredsbevarende styrker; på den anden side den islamistiske organisation al-Shabaab. Og kampen mod al-Shabaab er ikke kun kampen om magten i kystnationen. Det er også en kamp mod islamisk ekstremisme.


En kamp for uafhængighed

Konflikten viser sig dog ikke kun i Sydsomalia. Al-Shabaab stod bag angreb på civilbefolkningen i Kampala, Uganda, under fodbold VM i 2010. En selvmordsbomber dræbte 74 og sårede 70. Motivet bag angrebene var hellig krig mod lande, der har militære styrker i Somalia. Dele af organisationen er knyttet til al-Qaeda, og den er berygtet for sin strikse fortolkning af sharia, som den forsøger at få indført i Sydsomalia.

Al-Shabaab har været på fremmarch siden 2006, hvor en amerikansk støttet etiopisk invasion forsøgte at smide den islamiske domstol, ICU, på porten, for i stedet at oprette et sekulært retssystem og indsætte en etiopiskvenlig regering. Al-Shabaab var før invasionen en mindre betydelig militant gruppe under paraplyorganisationen ICU, men da de etiopiske tropper stod i Mogadishu, påbegyndte al-Shabaab et modangreb, der tvang de udenlandske styrker ud af landet. Det gjorde al-Shabaab til et symbol på national styrke, og organisationen oplevede en bred opbakning fra befolkningen i Sydsomalia.


Magttomrum

Opbakningen har givet al-Shabaab en plads i magtens centrum. Officielt har den bistandsfinansierede overgangsregering TFG (Transitional Federal Government) stået i spidsen for Somalia siden 2004. Men reelt har al-Shabaab siden slutningen af 2006 overtaget store områder i Sydsomalia i kortere og længere perioder, heriblandt hovedstaden Mogadishu. Frem mod midten af 2011 fungerede organisationen som de facto regering. Politikken byggede på en radikal fortolkning af sharia lov, og indebar blandt andet både dødsstraf og amputering af hænder for tyveri. På trods af de hårde metoder har al-Shabaab en vis legitimitet og anerkendes bredt i den sydsomaliske befolkning. Det skyldes sandsynligvis, at al-Shabaab er lykkedes med det, de internationale indsatser ikke er lykkedes med de seneste 20 år: at skabe lov og orden i området.

Al-Shabaabs legitimitet står i skærende kontrast til Vestens opfattelse af organisationen som et terrornetvæk. Men begge dele er rigtige. En analyse af al-Shabaab, som baserer sig på både organisationens terror- og statsaspekter, vil gøre bekæmpelsen af førstnævnte væsentligt lettere.


Fraktioner og ambitioner

Al-Shabaabs terror- og statsaspekter skal ses i relation til organisationens to hovedfraktioner: en nationalistisk og en jihadistisk. Den nationalistiske fraktion i al-Shabaab er drevet af et ønske om at skabe et somalisk kalifat af både det sydlige Somalia og de nordlige regioner, Puntland og Somaliland. Det forenede Somalia skal være funderet i sharia og være isoleret fra verden. Derfor kræver den nationalistiske fraktion, at alle udenlandske tropper trækker sig ud af Somalia.

Også for den jihadistiske fraktion af al-Shabaab er den radikale fortolkning af sharia fundamentet for et fremtidigt Somalia. Men dele af den jihadistike fraktion ser sig ikke tilfreds med Somalia. Den vil have en større islamisk stat, som strækker sig ned gennem Østafrika, et stykke ind over den kenyanske grænse, og hele vejen op til Egypten. Andre i fraktionen ser ligefrem jihad som et led i kampen for at indføre sharia på verdensplan. Det er den jihadistiske del, som har indgået et samarbejde med al-Qaeda, og som står bag de adskillige terroraktioner. Den jihadistiske del arbejder på tværs af regionens landegrænser, både hvad angår dens militære mål og rekruttering af medlemmer. Den internationale rekruttering af medlemmer har været særdeles frugtbar, da al-Shabaab rummer både nordamerikanske, europæiske og mellemøstlige statsborgere.


Ny præsident

Da konflikten i Somalia både har national og international karakter, har mange i Vesten holdt øje med valget af ny præsident, efter TFG’s mandat udløb i august i år. Den nye præsident, Hassan Sheikh Mohamud, er en del af den intellektuelle elite, der valgte at blive i Somalia gennem de konfliktfyldte 90’ere. Uddannet i Indien, tidligere professor ved universitetet i Mogadishu og et længere virke som social organisator i syden giver ham stor opbakning i både Somalia og det internationale samfund. Det er især hans kendskab til den generelle situation i Sydsomalia, som giver et håb for, at han er den rette til at løse konflikten med al-Shabaab

Den fremtidige stabilitet og fred i Sydsomalia afhænger nemlig af, hvordan man vælger at behandle al-Shabaab. Den nuværende strategi blev sat i verden af Den Afrikanske Unions mission i Somalia, AMISON, og det kenyanske forsvar. Det har fokuseret på en totalbekæmpelse, uden stor forståelse for den interne dynamik i organisationen og dens forbindelser til den somaliske befolkning.


Større terrorrisiko

Det er dog svært at forestille sig et scenarie, hvor al-Shabaab vil blive tilintetgjort. I hvert fald så længe organisationen har opbakning i større dele af befolkningen, og gruppen bevarer sin militære udholdenhed og dynamik. Hvis man fortsætter den militære indsats som nu, vil al-Shabaab sandsynligvis blive spredt ud over Afrikas Horn. Og det vil gøre risikoen for terrorangreb endnu større. Et parlamentsmedlem, Mustafa Haji Maalim, er allerede blevet dræbt som svar på udpegelsen af den nye præsident. Det er dog ikke kun i regionen, at terrorrisikoen stiger. Mange europæiske og nordamerikanske somaliere har tilsluttet sig organisationen, og med pas fra deres respektive lande har de let ved at komme ind og ud af både Somalia og Vesten.

Det er hovedsagligt den jihadiske fraktion af al-Shabaab, der vil have interesse i at angribe mål i Europa og Nordamerika. Men den modstand som det internationale samfund møder fra den nationalistiske fraktion, tyder heller ikke på et mere fredeligt og stabilt Sydsomalia. Nationalisterne har relativt meget magt i Sydsomalia, og derfor bliver det svært for en ny regering at neutralisere og indlemme medlemmer og tilhængere af al-Shabaab i et fremtidigt forenet Somalia. Det betyder, at begge fraktioner i al-Shabaab vil modarbejde centralregeringen. Da det allerede er uklart, om Somaliland og Puntland vil deltage i det fælles Somalia, som det ellers er skrevet ind i forfatningen, er regeringens mest presserende opgave at få Sydsomalia under kontrol.


Ny regering må splitte al-Shabaab indefra

Hvis regeringen, AMISON og det kenyanske forsvar vil have styr på Sydsomalia, må de gå i dialog med nationalisterne for derved at inkludere og neutralisere organisationen. Håbet er, at dialog og inkludering af den nationalistiske del i den politiske proces vil negligere den jihadistiske fraktion, der på grund af sit udenrigspolitiske fokus ikke har lige så stor legitimitet i den somaliske befolkning som dens nationalistiske modpart. Regeringen må først og fremmest anerkende eksistensen af et fraktioneret al-Shabaab, som ikke kun er stedfæstet i terroraktioner. Det er dog usandsynligt, at det internationale samfund med USA i front vil tillade, at den nye centralregering indgår i dialog med en organisation, der er affilieret med al-Qaeda. Derfor kræver den imødekommende strategi ikke kun, at Præsident Mohamud forholder sig til et mangfoldigt al-Shabaab, men at hele det internationale samfund optager en mere nuanceret forståelse af organisationen.


Klaus Kristensen (f. 1987) studerer Global Studies ved Roskilde Universitet. Han er BA i Kultur- og Sprogmødestudier og har tidligere studeret afrikansk politik og historie ved University of Cape Town. I øjeblikket aktiv i Afrika Kontakt, hvor han arbejder med civilsamfundet i Swaziland.

Morten Bendtsen (f. 1985) studerer Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Han er BA i Psykologi samt Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitet og bosiddende i Beirut, Libanon.

Toke Andersson Dalsgaard Nielsen (f. 1987) studerer Global Studies på Roskilde Universitet. Han er BA i Kultur- og Sprogmødestudier.

Rasmus Beck Noerbjerg Hansen (f. 1983) studerer Global Studies på Roskilde Universitet. Han er BA i Kultur- og Sprogmødestudier.

Artiklen er baseret på bachelorprojektet Conflict in Somalia: Conceptualizing al-Shabaab fra Roskilde Universitet under Kultur- og sprogmødestudier ved vejleder Maria Kronberg Shabani.