24.08.2012

Happenings truer diktatorerne i de tidligere sovjetlande mere end udlandets sanktioner og fordømmelser. De kan bedre skabe grobund for en stærk hjemlig opposition.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Sidste fredag blev de kønne kvinder i den anarkistiske russiske punkgruppe Pussy Riot idømt to års fængsel. Flere europæiske statsmænd, herunder udenrigsminister Søvndal, udtrykte forargelse over dommen. Men dét betyder langt mindre end den hjemlige effekt af Pussy Riots farvestrålende og provokerende happenings. De udstiller samtidig det absurde i, at en mægtig statsmagt vælger at reagere så hårdt over for unge piger med musikinstrumenter og hjemmesyet tøj. Og det kan formentlig forene folket i fælles modstand – og bibringe en stabil opmærksomhed fra resten af verden.

Plysbamser truer Lukasjenko
Lidt længere mod vest, i Hviderusland, står Putins kollega, Alexander Lukasjenko, med samme problem. Her er diktatorens problem: plysbamser. Tre svenske aktivister kastede i juli 800 plysbamser, der bar på skilte med påskrifter, der opfordrer til demokrati, ned fra et fly over Hviderusland. Det lykkedes ikke den hviderussiske diktator at pågribe aktivisterne, men deres aktion nåede at vække samme følelse af identifikation i Hviderusland, som Pussy Riot har vakt i Rusland. I den hviderussiske hovedstad Minsk dukker efterladte bamser stadig med jævne mellemrum op på byens torve og i parker. Umiddelbart en uskyldig leg, men med tiden et langt mere effektiv middel, end EU’s sanktioner og nægtelse af indrejseret til de hviderussiske politikere til EU. For hvis de ikke gjorde noget, ville der hurtigt kunne vokse en stærk folkelige bevægelse frem. Og når de – som de har valgt – slår hårdt ned på det, så udstiller de deres ufine karakter; kontrasten mellem hård magt og plysbamser er jo himmelråbende. Lukasjenko har arresteret mennesker for at fotografere bamserne ved deres landing i Hviderusland og oploade dem på nettet.

Diktatorerne reagerer hårdhændet
Den kommende tid vil uden tvivl byde på en stramning af grebet om magten i begge lande. I Hviderusland har myndighederne netop nægtet at registrere oppositionspolitikeren Alyaksandr Milinkevitj som stemmeberettiget op til parlamentsvalget 23. september. Og Lukasjenko vil helt givet stramme grebet om magten endnu mere frem mod valget. Samme udvikling ses i Rusland, hvor den seneste tids demonstrationer samt anklager mod den prominente oppositionsmand og blogger Aleksej Navalny kun peger på, at Vladimir Putin yderligere vil centralisere den politiske magt. Putin er uden tvivl parat til at være endog meget brutal for at skabe orden i Rusland.

Diktatorerne glemmer læren af Murens Fald
Det kan undre, at hverken Putin eller Lukasjenko har lært af fortiden og den historiske udvikling op til Murens fald i 1989. En af fejltagelserne dengang var netop at slå hårdt ned på al modstand og dermed skabe martyrer ud af noget, som fra start var en mindre sag. Havde Putin og Lukasjenko undladt at hidse sig op, var der næppe mange, der ville have tænkt længe over hverken Pussy Riot eller de 800 hviderussiske bamser – men deres hårdehændede reaktioner har gjort punkgruppen og plysbamserne til effektfulde symboler og potentielt set til trusler mod deres fortsatte greb om magten.

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. FOTO: Nadezhda Tolokonnikova fra Pussy Riot i retten i Moskva 4. juli (AJstream/Flickr)