16.12.2012

“Hvis ungdomsarbejdsløsheden fortsætter, kommer vi til at opleve brand i gaderne, oprør, tyveri og en social udvikling, som vi slet ikke kender til.” Det siger professor i arbejdsmarkedspolitik Henning Jørgensen til RÆSON.

INTERVIEW af Lasse Ryom

LÆS OGSÅ:
– Dansk klimapolitik i 2013: Medierne forsømmer klimadebatten
– Dansk udenrigspolitik i 2013: Tiden som USA’s kæledægge er forbi

RÆSON: Hvilke udfordringer er de største på det danske arbejdsmarked i 2013?
HENNING JØRGENSEN: Det er arbejdsløsheden. I særdeleshed langtidsledighed blandt unge. De problemer vil sætte langvarige spor. Det giver de unge ar på sjælen, det giver lavere livsindkomst, og det giver dårligere forbindelse med arbejdsmarkedet. Mange vil simpelthen falde helt ud, eller ende mere eller mindre permanent på sociale ordninger. Vi kender det fra slutningen af firserne, hvor vi næsten tabte en hel generation på gulvet. Det afgørende er, hvordan det står til med langtidsledigheden, og hvor mange der risikerer at falde ud i første halvdel af 2013. Det har været efterårets varme politiske kartoffel, fordi folk ikke bare mister deres dagpengeret. Mange mister også for deres forsørgelsesgrundlag i det hele taget. Det vil sige, at vores universelle velfærdsstat pludselig ikke er så universel længere. Derfor får vi nogle opdelinger i gode og dårlige arbejdsliv. Det skaber større ulighed på arbejdsmarkedet. I sidste ende giver det en social ubalance, som vil skabe en masse uro. Men ikke nok med det: Ledigheden blandt unge bliver et kæmpe stort problem for virksomhederne, fordi Danmarks demografiske udvikling gør, at vi kommer til at mangle arbejdskraft om 10 år. Langtidsledigheden bliver altså også et problem i forhold til vækst, omstilling og udvikling.
RÆSON: Hvad vil konsekvenserne være, hvis ungdomsarbejdsløsheden forsætter?
HENNING JØRGENSEN: Man kan bare kigge på Sydeuropa. Brand i gaderne, oprør, tyveri og en social udvikling, som vi slet ikke kender til. Samtidig kommer vi til at mangle arbejdskraft, og det kan jo ikke nytte noget, at unge, der har studeret syv år på universitetet, ender med at køre taxa. Det er spild af samfundsmæssige investeringer.


Forpligt det private erhvervsliv

RÆSON: Hvordan kan vi hjælpe de unge langtidsledige ind på arbejdsmarkedet?
HENNING JØRGENSEN: Der er to ting samfundet kan gøre. Det ene er at lette overgangen fra skolebænken til arbejdsmarkedet. Det andet er at reintegrere dem, der efter længere tids ledighed kommer ud i arbejde eller påbegynder anden uddannelse. Vi skal gøre brug af langt flere instrumenter. Vi har kørt meget på incitamentsstyring de senere år. Vi har sagt til de unge, at hvis ikke de selv finder arbejde, så får de kun en halv dagpengesats eller kontanthjælp – det tror jeg ikke er vejen frem. Jeg tror, der skal en mere aktiv indsats til fra det offentliges side. Det handler om en vejledningspolitik, der kan hjælpe folk fra skolebænken til fast beskæftigelse; og det handler om, at vi får udvidet det sæt arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, vi har i dag. Det er godt, at vi har sat flere penge af til jobrotation, men vi skal også udvide de offentlige arbejdsmarkedsmyndigheders beføjelser.
RÆSON: Hvordan?
HENNING JØRGENSEN: Man kunne lave klausuler. Klausuler i offentlige kontrakter er jo allerede muligt nu. Der er bare få kommuner, som bruger dem. Arbejdsmarkedsmyndighederne burde udstyres med nogle beføjelser, så de kan sige, at det ikke er acceptabelt, at 10.000 unge ikke kan få en praktikplads. Det vil være nødvendigt at lave en kvoteordning. Enhver offentlig kontrakt eller enhver entreprenør, der udfører en opgave for det offentlige, må forpligte sig på at oprette praktikpladser. Jeg så også gerne, at arbejdsmarkedets parter var med til at definere, hvad betingelserne skulle være for at kunne skrive kontrakt med det offentlige. Hvis virksomheder får offentlig støtte og løntilskud, mener jeg også, det offentlige kan og skal stille krav i forhold til praktikpladser eller beskæftigelse af langtidsledige unge. Vi kan bruge mere offensive midler til at fremme mål i forhold til beskæftigelsen.


Arbejdsmarkedets parter skal lave offentlige politikker

RÆSON: Hvor stort et ansvar for de unges ledighed kan tilskrives de private virksomheder?
HENNING JØRGENSEN: Virksomhederne bør påtage sig et langt større samfundsmæssigt ansvar, end de gør i øjeblikket. Virksomhedernes sociale ansvar er blevet et PR-stunt. Det er et erhvervspolitisk middel, ikke et arbejdsmarkedspolitisk. Jeg mener, vi skal stille nogle håndfaste krav til virksomhederne, som sikrer, at folk ikke bliver arbejdsløse. Der skal blandt andet sættes krav til efteruddannelse, hvis man havner i en situation uden arbejde. Det må det offentlige hjælpe til med, men det må de private virksomheder også. De får brug for arbejdsstyrken senere, så det er kun rimeligt. Derfor er det et delt ansvar. Det er også vigtigt at give arbejdsmarkedets parter indflydelse, så de kan være med til at lave offentlige politikker, så de bedre kan implementeres. Det er klart, at når de ikke er med til at udforme politikken og ikke har nogen plads i den offentlige forvaltning, så er de heller ikke ansvarlige. Derfor vil jeg gerne have en ny styringsstruktur, hvor arbejdsmarkedets parter selv er med til at lave de her bestemmelser. Så sikrer man, at man har en fælles forpligtigelse, så arbejdsgiverne ikke bare stejler og vil modarbejde det.


Lasse Ryom studerer journalistik på SDU.