05.03.2012

Oppositionens demonstrationer i dag har større betydning for Ruslands politiske fremtid, end Putins overlegne valgsejr i går. Men de politiske resultater skabes ikke på Moskvas pladser. De skabes, når oppositionen forhandler på Putins kontor. Oppositionslederne har bare ikke meget mere legitimitet end ”Kremls klovne”. En samlet opposition med en ny generation politikere er nødvendig.

Analyse af Maria Mellander

Normalt er det en dårlig dag for en opposition, når præsidenten bliver genvalgt. Det er det ikke nødvendigvis i Rusland. Dumavalget (parlamentsvalget) i december udløste massedemonstrationer, hvor op til 100.000 demonstranter viste deres utilfredshed med systemet. Gårsdagens valgresultat kan vise sig at blive ny brænde på systemkritikernes bål. Oppositionen kan få medvind, hvis russerne møder talstærkt op på pladserne i de russiske byer. Men selv hvis det lykkes Putins modstandere at mobilisere de utilfredse dele af befolkningen, skal der mere end massive protester til at holde de kritiske røster i hævd. Der skal resultater på bordet. Oppositionen kan gå to veje: kompromis med Kreml – eller uafhængig men isoleret.

Oppositionen forhandler med fjenden
For nogle uger siden mødtes oppositionsledere med Medvedev. Her fik de overraskende støtte og forståelse for deres krav om direkte guvernørvalg og lettere adgang for registrering af kandidater og partier. Men en demonstrant, jeg kender – godt nok mere radikal end gennemsnittet – udtrykte blot foragt for de politikere, der titulerer sig ledere af oppositionsbevægelsen og går til møder i Kreml. „De er jo bare Kremls klovne – ligesom de var i 1990’erne‟ siger han. Men langt flertallet af demonstranterne ønsker reformer forhandlet på fredelig vis. Oppositionen skal levere konkrete politiske resultater for at fastholde russernes tro på, at det nytter noget at demonstrere. Men det indebærer forhandling med de politikere, de afskyr allermest; Putin, Medvedev og Duma-politikerne. Oppositionslederne har brug for legitimitet for at gardere sig mod kritik om at være et nyt sæt marionetdukker for Kreml. Lige nu er oppositionslederne ikke meget mere troværdige end de‟svindlere og tyveknægte‟, man finder i Forenet Rusland. Nemtsov, Ryzhkov, Kasyanov, Prokhorov,Yavlinsky, Zjuganov, Zhirinovsky er alle oppositionspolitikere i dag, men de stod også på den politiske scene i 1990’erne, hvor Rusland faldt fra hinanden. Udskiftningen i andre landes politiske eliter er måske ikke meget større. Men i Rusland udgør politikerleden den vigtigste faktor bag Putins popularitet. Der er udbredt mistro til oppositionsledernes hensigter. Derfor ser befolkningen ikke oppositionspolitikerne som reelle alternativer

Rusland trænger til en ny generation politikere. Aleksey Navalny er mønstereksemplet – men også det eneste eksempel – og anklages for nationalistiske synspunkter. En lempeligere valglov og en ny tro på, at politik faktisk nytter noget, kan få unge talenter til at tilslutte sig en ellers så diskrediteret branche af ”tyve og svindlere”. Inden da burde 1990’er-lederne danne et samlet oppositionsparti og afholde urafstemninger om dets ledelse. Passende via Internettet. Oppositionslederne trænger til et legitimitetsboost. Det får de hårdt brug for i forhandlingerne med Kreml. Hvis ikke risikerer oppositionen at køre fast på det sidespor uden for stemmesedlen, hvor Kreml foretrækker dem.

Demonstrationer i dag
Indtil oppositionen får organiseret sig, får de deres legitimitet gennem de store demonstrationer rundt om i landet. Størrelsen på demonstrationerne afhænger af omfanget af valgsvindel. Derfor har Kreml gjort alt for at signalere, at svindel på valgdagen er uacceptabelt. I hvert fald hvis den bliver opdaget. 200.000 kameraer på samtlige af Ruslands 100.000 valgsteder gjorde det muligt at følge med, hvis man registrerede sig over Internettet. Dog blev kameraerne slukket under stemmeoptællingen. Men oppositionen var lige så godt forberedt. 50.000 russere meldte sig frivilligt som observatører af gårsdagens valg. Det er en demonstration i sig selv. Oppositionen er trænede i at omsætte konkret svindel på valgstederne til systemkritik på gaden. Facebook, youtube og vkontakte bugner lige nu af videoer af ”vælger-karusseller” og stakke af stemmer, der postes i urnerne af valgtilforordnede. Selvom svindlen ved gårsdagens valg måske har været mindre end ved Dumavalget, har der været så mange flere valgobservatører, at Putins tårevædede erklæring om ”frie og fair valg” i nat stadig vil skurre i ørerne hos de russiske vælgere. I ren melodigrandprix stil var tilforordnede fra valgstederne live igennem til Putin for at lykønske ham med sejren og rapportere om en fejlfri gennemførsel af valget.

I aften går russerne derfor igen på gaden. Efter flere ugers dramatiske forhandlinger om tid, sted og tilladelse for oppositionens demonstrationer efter valget, kom der endelig en løsning i torsdags: Moskvas borgmester gav tilladelse til en demonstration på Pushkin Pladsen i aften klokken 19. Risikoen for at blive anholdt er dermed mindsket, og flere russere tør komme. Før torsdag så det ellers sort ud; en demonstration på Lubjanka var blevet nægtet tilladelse, og kun 1200 havde tilmeldt sig på facebook-eventet. I alt 8.612 personer har tilmeldt sig Pushkin Pladsens facebook-event i dag.

Oppositionen får nyt momentum i aften. På lang sigt giver 30.000 demonstranter i en ringvej om Kreml ikke politiske resultater. Det sker kun ved forhandlinger på Putins kontor. For at komme ud af løvens hule med troværdigheden i behold, kræves der nye, demokratisk valgte ledere af et samlet oppositionsparti. Så har oppositionen måske en reel chance for at komme på stemmesedlen og vinde over Putin inden 2018.

Maria Mellander var leder af Silbas observation af det russiske Duma-valg 4. december 2011. Praktikant på Carnegie Center i Moskva sommer 2011. Kandidatstuderende statskundskaber ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: 100.000 russere samledes i Moskvas gader efter Dumavalget i december 2011. (Foto: Maru via flickr)