03.12.2012

“USA er ikke forpligtet, og ulandene gør kun noget, hvis de har lyst. I det nye system skal ALLE være forpligtede til at bidrage til opgaven. Men selvfølgelig skal rige lande gøre mere end fattige lande.” Sådan siger EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard til RÆSON, mens verdens lande forhandler om en klimaaftale i Doha.

INTERVIEW af Anna-Katrine Vingtoft-Andersen og Rasmus Thomsen

Dette er et kort uddrag af et større interview med Connie Hedegaard. Læs hele interviewet i RÆSON12, der udkommer mandag den 17. december.

RÆSON: De internationale klimaforhandlinger i Doha kører på 2. og sidste uge nu. Hvad håber du at kunne tage med hjem fra COP18?
Hedegaard: Der er behov for handling frem mod 2020, hvor en international aftale skal træde i kraft. Det kunne for eksempel være ved at udfase subsider til fossile brændstoffer, hvilket er en af de tiltag, som vi er kommet med fra Kommissionens side. Forud for Doha har EU presset meget hårdt på for at få ministrene til at drøfte, hvad vi gør med det her ambition gap. I Doha kommer vi også til at diskutere, om vi kan lave nogle samarbejder mellem lande, der er villige til at samarbejde uden om FN-rammen. Når vi tager hjem fra Doha, håber jeg, at der er en meget klar idé om, hvad vi skal nå i 2013, i 2014 og i 2015, så vi kan afslutte forhandlingerne om det nye system i 2015. I EU har vi allerede Kyoto-principperne i vores lovgivning, så realiteten er, at fra 1. januar 2013 starter EU med den nye forpligtelsesperiode.

RÆSON: Ved COP18 blev landene blive enige om at forlænge Kyotoprotokollen. Et af de helt store problemer med protokollen er, at flere af de store udledere ikke er en del af aftalen, og derfor er de ikke forpligtede til at reducere deres emissioner. Hvad er dine overvejelser om ambitionerne for reduktioner for de rige og fattige lande?
Hedegaard: Vi håber, at der efter Doha kan være fuldt fokus på, hvordan vi kreerer det nye system. USA er ikke forpligtet, og ulandene gør kun noget, hvis de har lyst. I det nye system skal alle være forpligtede til at bidrage til opgaven. Selvfølgelig skal rige lande gøre mere end fattige lande, men det er klart, at alle skal forpligte sig. Det betyder også Kina og Indien. Der blev taget et skridt fremad sidste år i Durban, og broen mellem det gamle og det nye system er den anden forpligtelsesperiode, som Europa er villig til at tage. Norge og Australien vil være med, men ikke ret mange andre vil være med. Vi holder det eksisterende system i live, indtil vi har det nye system på plads og kan enes om det.


Connie Hedegaard (f. 1960) har været EU’s Klimakommissær siden 2010. Inden da har hun både beklædt posten som Danmarks miljøminister (2004-2007), klima- og energiminister (2007-2009) samt minister for FN’s klimakonference (2009). Hun er medlem af Det Konservative Folkeparti, for hvem hun sad i Folketinget for fra 1984-1990 og igen fra 2005-2010. Desuden har hun arbejdet som journalist og studievært på blandt andet DR2 Deadline

Anna-Katrine Vingtoft-Andersen (f. 1986), cand.scient.pol., har beskæftiget sig indgående med klima- og energipolitik gennem sit studie, hvor hun senest skrev speciale om Udenrigsministeriet og COP15. Hun har været i praktik ved bl.a. FN’s Atomenergiagentur (IAEA) og arbejder i dag i et privat konsulentfirma.

Rasmus Thomsen (f. 1986) har en MSc i Global Politics fra London School of Economics og skriver speciale om erhvervs- og energipolitik på statskundskab ved Københavns Universitet. Rasmus har under sine studier arbejdet i Finansministeriets EU-kontor, ved den danske delegation til COP15 og som Instruktor ved Institut for Statskundskab, samt været udsendt ved den Danske Ambassade i Tanzania.