28.03.2012

Søndag er der valg i Burma, og den 66-årige dissident og Nobelprismodtager, Aung San Suu Kyi, forventes at blive stemt ind i parlamentet. Hun har endnu få konkrete svar på landets udfordringer. Alligevel hyldes hun med hiphop og store forhåbninger over alt på sin valgturné. Hun ses som en frelser.

REPORTAGE af Christina Lund, YANGON, BURMA

LÆS OGSÅ:
– Burma: Store reformer – og stor fare for et kup
– Burmesisk Forår: Hillary Clinton vil hjælpe det på vej

Et blødt, gyldent lys sænker sig over den kæmpe menneskemængde. De fleste af dem har ventet på den tørre, knoldede jord i timevis for at få en god plads. Dagon Sekan er et mærkværdigt område. Bedst som man forventer, at højhuse og boligkomplekser ligger bag én i Yangon, når man kører sydpå og passerer broen over Yangon-floden, dukker en stor klynge mugne og faldefærdige boligbyggerier op midt på et fladt markområde. Her bor hovedsageligt offentlige ansatte, som ikke har råd til at bo inde i Yangon, og som hver dag pendler frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads inde i byen. De er ansat i regeringens store, uoverskuelige puslespil af offentlige administrationsenheder, men det er ikke regeringen, de støtter ved det kommende suppleringsvalg. De støtter Aung San Suu Kyi.

I klassisk rockstjernestil lader hovednummeret vente på sig. En muntert udseende mand med en lille hestehale samlet i nakken står på scenekanten og kigger ud over menneskehavet, mens han gang på gang understreger, at Daw Aung San Suu Kyi altså ER på vej. Om 15 minutter ankommer hun, siger han – hendes bil har svært ved at komme frem til sceneområdet på grund af de mange mennesker, der er kommet for at høre hende tale, lader han hendes fans vide. De hujer og klapper, og igen bliver der skruet op for et hiphopnummer, hvor der rappes om Suu Kyi og hendes parti NLD. Nummeret kører på repeat, og hver gang det starter, går et glædens gys gennem Suu Kyis fans.

Et sted mellem 10 – 15,000 mennesker er mødt op. Mange har t-shirts på med Aung San Suu Kyis portræt på maven, og de fleste har røde bånd viklet om armen eller hoveder med NLD’s logo – en gul påfugl, der jagter en hvid stjerne. ’Den kæmpende påfugl’, som den bliver kaldt, har i årtier været et symbol på kampen for demokrati i Burma. Men der er et symbol, der er altoverskyggende større, og det er hende, vi venter på. ”Vi elsker dig Daw Aung San Suu Kyi”, står der på et hjemmelavet skilt midt i menneskemængden. ”Du er symbolet på vores kamp for demokrati,” står der på et andet. Det er kun kærlighed, der bliver kanaliseret fra brakmarken op mod den stadig tomme scene.

Få svar på udfordringerne efter valget
Aung San Suu Kyi og NLD har ført en overordentlig succesfuld valgkampagne. Hvad enten hun har holdt taler i sin valgkreds Kwahmu i Sydburma eller i Lashio i Shan-staten, er hun blevet mødt med jubel og kærlighed. Hendes taler handler sjældent, for ikke at sige aldrig, om, hvordan hun vil få gang i økonomien, hvordan hun vil skabe job og vækst, og hvad hun vil gøre ved sundhedssystemet og skolerne. For Suu Kyi ved godt, at sanktionerne skal løftes, før hun kan love nogen noget som helst, og hun har anbefalet både USA og EU, at de holder fast i sanktionerne indtil videre.

Talerne handler i stedet om hendes kærlighed til sit folk og om, hvordan de sammen skal fortsætte med at stå alt det svære igennem og siden opnå demokrati. De elsker hende, og hun elsker dem, og så er alt andet lige meget. I al fald for nu.

Alt peger på, at Aung San Suu Kyi bliver valgt til parlamentet på søndag. Hendes popularitet er enorm og med undtagelse af nogle mindre bump på vejen, så har hun fået lov at føre den valgkampagne, hun har villet for de midler, hun nu har haft til rådighed. Regeringen har tilladt medierne at dække NLD’s valgkampagne, og hun har mere eller mindre fået lov til at holde valgtaler, hvor hun ville i landet.

Men når Aung San Suu Kyi vågner op næste mandag den 2. april og formentlig kan kalde sig medlem af Hlutaw (det burmesiske parlament red.), så vågner hun op til en virkelighed, der hurtigt kommer til at handle mere om realpolitik end om demokratikamp. Burmas økonomi og udvikling har ligget under et totalitært slumretæppe i mere end et halvt århundrede, mens resten af Asien har taget tigerspring. Suu Kyi og hendes parti er hurtigt nødt til at komme med holdbare løsninger på, hvordan de kæmpemæssige udfordringer skal løses. Her rækker moderens kærlighed til sine børn ikke, og det vil de glade, dansende mennesker iklædt røde NLD t-shirts i Dagon Sekan også finde ud af, når valget er overstået, hiphopsangene forstummet og spørgsmålet om, hvad Burma skal være for et land, melder sig. Men alt det er først i næste uge og næste måned. Indtil videre er Suu Kyi stadig frelserinden, der skal hjælpe sit folk.

Endelig kommer hun
Da Aung San Suu Kyis kortege endelig triller sagte ind til sceneområdet udbryder forsamlingen i et jubelskrig. Op af bilens åbne tag dukker hovedpersonen. Hun gør det, som hun gør bedst; vinker, smiler og bjergtager sine fans. Hun er politisk rock ’n’ roll, når det er allermest koncentreret, og da hun nogle minutter senere indtager scenen, gør hun det med en karisma, der får den amerikanske præsident og politiske entertainer, Barack Obama, til at minde om en træt revisor. Det er som om Suu Kyi flirter med publikum fra det sekund, hun træder ind på scenen. Hun får dem til at le, hun smiler til dem og hver gang hun nævner ordet demokrati, klapper og hujer hendes fans. Muligvis har Aung San Suu Kyi ikke Al Greene-sange på repertoiret, men hun tryllebinder forsamlingen fra start til slut ved at tale direkte til dem og ikke mindst om dem: Hun ved, at de har haft det svært, men at hvis de står sammen med hende, så skal det hele nok blive meget bedre. At de gode tider kommer sammen med demokratiet.

Aung San Suu Kyi er utvivlsomt elsket og respekteret i stort set alle lag i det burmesiske samfund – også blandt militærfolk, ikke mindst fordi hun er datter af nationalhelten Aung San. Men det er ikke alle, der mener, det er gavnligt at betragte hende som en helgen og frelser. Nogen mener, at den gudelignende status hun har i den brede del af befolkningen kan være en hæmsko for demokratiet. Burmas unge intellektuelle, chefredaktører og kommentatorer hvisker om, at mange glæder sig til at se Aung San Suu Kyis transformation fra demokratisymbol til lovgivende parlamentariker. Fra ufejlbarlig helgen til et menneske som alle andre.


Christina Lund er journalist og kommende forfatter til en dokumentarisk bog om Burma, der udkommer til september. Hun blogger og tweeter fra valget i Burma i denne uge. Du kan læse mere på www.christinalund.com. ILLUSTRATION: Aung San Suu Kyi hyldes af sine tilhængere (Foto: photoblogworld via flickr)