26.05.2012

Bendt Bendtsen, MEP (K): „Ja, euroen findes også om 6 år. Men det betyder ikke, at eurogruppen kan holde alle lande inde. Grækenland er på vej ud, og skylden er ikke så svær at placere – det er deres egen.‟

INTERVIEW af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør

RÆSONS RUNDE BORD: Hvornår skal Europa spare?
Kritikerne af de tyske krav om en skrap og øjeblikkelig europæisk sparekur har de seneste uger fået medvind. Men hvis ikke nu, hvornår SÅ nedbringe på gælden?
– Torben M. Andersen: Intet realistisk alternativ til at spare NU i Sydeuropa
– Per Clausen om Europa: Muligt at reducere gælden uden voldsomme nedskæringer
– LÆS OGSÅ: RÆSON RUNDE BORD: Er Finanspagten en fejl?

1. Over hele Europa gør befolkningerne oprør mod det tyske krav om at nedbringe på gælden NU. Argument: Det dræber væksten og dermed muligheden for reel gældsnedbringelse. Hvis ikke nu, hvornår så nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
BENDTSEN: Hvis Europa skal på ret køl igen, er det absolut nødvendigt, at vi får styr på gælden. Men! Det er en hårfin balance mellem gældsnedbringelse og vækstskabelse. Jeg tror, man skal passe på med at stille mådehold og væksttiltag som hinandens modsætninger. Det er absolut afgørende at sparekravene ikke bliver for skrappe: Hvis de gør, risikerer vi at kvæle fremtidig vækst – vækst som er hård tiltrængt. Konkret vil det sige, at vi sideløbende med sparekrav i både Sydeuropa og resten af Europa skal foretage de nødvendige politiske reformer, hvor vi flytter penge fra dyrt velfærdsforbrug til forskning, uddannelse og innovation. Vi må samtidig huske på, at Nordeuropa og Sydeuropa står i forskellige økonomiske situationer, og derfor er der også brug for forskellige løsninger.
RÆSON: Du siger: „Det er absolut afgørende, at sparekravene ikke bliver for skrappe.‟ Er de det nu? A. I Grækenland, B. I det øvrige Sydeuropa. C. I resten af Europa
BENDTSEN: Nej, sparekravene som de ser ud lige nu, er ikke for skrappe.

2. Martin Wolf siger til mig i RÆSON11, som udkommer 28/5: „Europa får først vækst i 2020’erne‟. HVIS det er rigtigt, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt vi skal nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
BENDTSEN: Det er utroligt svært at spå om, for politikerne må træffe de nødvendige beslutninger, så Europa genvinder sin konkurrencekraft. Det er den, som afgør, hvornår væksten kommer. Og det ændrer altså ikke på, at vi skal holde fast på bestemmelserne i finanspagten. Igen tror jeg, man skal passe på med at stille gældsnedbringelse og væksttiltag som hinandens modsætninger. Vi bliver nødt til at forholde os til begge realiteter og handle herudfra. De europæiske økonomier skal skabe vækst – her har grundlæggende strukturelle reformer en stor rolle at spille. De europæiske lande skal have styr på deres husholdningsbudget – her har de politiske ledere og EU en stor rolle at spille. Finanspagten, aftalen om øget budgetdisciplin, eller hvad der oftest betegnes som „de tyske sparekrav‟ er udmøntet af 25 ud af EU’s 27 medlemslande. Herunder en socialdemokratisk dansk statsminister.
RÆSON: Men HVIS væksten ikke vender tilbage i årevis, bør det så medføre, at man efterstræber at nedbringe gælden A. hurtigere, B. langsommere, eller C. i samme tempo som nu?
BENDTSEN: Igen må jeg præcisere, at gældsnedbringelse og væksttiltag ikke er hinandens modsætninger.

3. Et græsk euroexit synes på vej. HVIS det sker, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt vi skal nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Som udgangspunkt ændrer det ikke situationen – vi har stadig brug for at få styr på den offentlige og private gæld sideløbende med væksttiltag. IMF, EU, ECB og bankerne har en samlet eksponering af 424 milliarder EUR, så et græsk euroexit vil betyde store økonomiske tab i EU, men det vil være værst for Grækenland. Grækenland vil uden tvivl opleve dårligere tider ved et græsk exit, end resten af EU-landene vil. En sådan situation kan få visse andre til at forstå situationens alvor.

4. JA ELLER NEJ. Yanis Varoufakis, professor i økonomisk teori ved Athens Universitet i Weekendavisen 17. maj om den græske tilstand: „Der har ikke været ét eneste tilfælde i de sidste 300 års kapitalistiske historie, hvor en økonomi i denne tilstand kom ud på den anden side gennem besparelser og strukturreformer. Det er aldrig sket, det vil aldrig ske.‟ Har han ret? (hvis nej: nævn et eksempel).
BENDTSEN: Jeg tror ikke sammenligningsgrundlaget er stort. Hvis man kigger på den politiske og økonomiske kontekst, som Grækenland befinder sig i, så findes der formentlig ikke et lignende eksempel. Grækenland er jo medlem af et politisk og økonomisk samarbejde i en tid, som man dårligt kan sammenligne med andre tidligere kriseramte lande.
RÆSON: Hvis der ikke dig bekendt findes fortilfælde, hvor en økonomi i en tilstand som den græske nu kom ud på den anden side gennem besparelser og strukturreformer, hvorfor skulle det være den bedste løsning denne gang?
BENDTSEN: Som jeg anførte i mit oprindelige svar, så tror jeg dårligt man kan sammenligne Grækenlands situation med tidligere fortilfælde. Det er helt nødvendigt, at man skaber den rette balance mellem gældnedbringelse og væksttiltag – det er den medicin Grækenland har brug for.

5. JA ELLER NEJ. Findes euroen om 6 måneder? Findes euroen om 6 år?
– Ja, euroen findes om 6 måneder. Og ja, euroen findes også om 6 år. Man skal passe på med disse absolutte garantier. Der er en række personer og virksomheder, der ved flere lejligheder har dømt euroen for død, allerede inden den blev indført. Saxo Bank har jo spekuleret i dette i mange år, og forudså i 2008, at Italien ville forlade eurosamarbejdet i 2009. Morten Messerschmidt sagde tidligere i år, at euroen nok lige ville overleve det danske formandskab. Men det betyder ikke, at eurogruppen kan holde alle lande inde. Grækenland er på vej ud og må formentlig over i drachmer, og skylden er ikke så svær at placere – det er deres egen.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik med speciale i debat og tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia og Sydsudan til bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen. ILLUSTRATION: Bendt Bendtsen (foto af konservativedk via Flickr).