25.10.2012

I tirsdags markerede Tunesien årsdagen for landets første demokratiske valg. Det skete med demonstranter i gadebilledet. For selvom diktaturet er væk, kan demokratiet ikke komme til.

Af Andreas Baumann

LÆS OGSÅ:
Årsdag i Tunesien: Oppositionen prøver at presse sig til magten

Hundredvis af mennesker demonstrerede i forgårs i Tunesiens hovedstad Tunis. Anledningen var 1-års dagen for landets første frie, demokratiske valg. Den 23. oktober sidste år gik tuneserne til valgurnerne for at vælge en Grundlovsforsamling, der skal udforme landet nye forfatning. Det skete efter revolutionen havde sat diktator Ben Ali fra bestillingen en gang for alle. Det var den første samfundsomvæltning i det såkaldte Arabiske Forår. Og selvom der er utallige problemer i det spæde demokrati, så er der stadig en stemning af forår og forandring i luften.

Tirsdagens demonstrationen var fredelig, men den markerede også en vis utilfredshed med, at landets forfatningen ikke lå klar på dagen, sådan som det ellers var lovet. Det skaber frustration blandt tuneserne. De mener, arbejdet går for langsomt, og at den demokratiske transition snegler sig af sted. Det siger den lokale blogger og aktivist Aya Chebbi, som følger sit lands demokratiske udvikling på helt tæt hold:

”Det er ingen tvivl om, at vi er er i fuld gang med en demokratisk transformation. Men Grundlovsforsamlingen har spildt ufatteligt meget tid på at arrangere politiske demonstrationer og diskutere små petitesser, i stedet for at fokusere på at få gjort arbejdet færdigt,” siger Aya Chebbi. Hun er frustreret over, at parlamentsvalget bliver udskudt gang på gang.


Grundloven altafgørende for at reformere Tunesien

Ifølge den danske Tunesienekspert Rikke Haugbølle, der er Phd-studerende ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, er grundlovsarbejdet det vigtigste for Tunesien lige nu:

“Det er helt afgørende, at man kommer i mål med arbejdet med grundloven, så der er en juridisk ramme for at afholde valg. Så kan en blivende regering få mandat til for alvor at iværksætte mange nødvendige reformer,” siger Haugbølle, som netop nu befinder sig i Tunesien.

Mange af forsinkelserne i arbejdet skyldes ifølge Rikke Haugbølle, at oppositionen i grundlovsforsamlingen forsøger at obstruere det politiske arbejde for at tilrane sig mere magt. De prøver at skynde et valg igennem, før grundloven er på plads:

”Lige nu slår oppositionen på, at regeringens 1-årige mandat tæller fra valgdatoen sidste år, og mener derfor, at der nu må laves en bred national union, der skal lede landet. Unionen skal udgøres af alle politiske kræfter, dermed også dem selv. En smart genvej til at komme til magten, og som de tre regeringspartier blankt har afvist,” siger Haugbølle.


Debatten går, mens tuneserne venter

Den lokale tuneser Aya Chebbi er enig i Haugbølles vurdering. Men hun peger samtidig på, at det er et demokratisk problem, at parlamentsvalget bliver ved med at blive udskudt.

”Selvom vi ikke er helt klar til valget endnu, så er regeringen, præsidenten og grundlovsforsamlingen alle illegitime ledere af landet efter den 23. oktober,” siger Chebbi.

Problemer med forfatningen til trods, så viser tirsdagens demonstration og de utallige andre initiativer dog trods alt, at en livlig debatkultur er vokset op i Tunesien efter revolutionen. Det er noget, der kan mærkes i gaderne i Tunis, forklarer Rikke Haugbølle:

”Selvom der er masser af uro og usikkerhed om, hvilken vej det hele går, glædes man over, at der på alle niveauer og på gader og stræder diskuteres og tales som aldrig før. Alle har en mening om politik og det, der sker. Det er opløftende at opleve, at der trods regimets jernhånd stadig først lige er blevet løsnet, så er der mange tunesere, der har en mening og ønsker at være en del af debatten,” siger hun.

Læs interview med Rikke Haugbølle her.


Andreas Baumann (f. 1986) er Master i international journalistik fra City University London og er nu kandidatstuderende i statskundskab og film- og medievidenskab ved Københavns Universitet. Han har skrevet for blandt andre Ugebrevet Europa, Ræson, Notat og Financial Times.