28.09.2012

“Forholdet mellem USA og Israel er anstrengt. Selvom Obama siger, at han har gjort mere for Israel end mange af sine forgængere, så føler flertallet af israelere ikke, at hans ord kan bakkes op af handlinger.” Sådan siger professor på Bar-Ilan University i Tel Aviv og ekspert i forholdet mellem Israel og USA, Eytan Gilboa, til RÆSON

INTERVIEW af David Jano
>
ANTIAMERIKANISME 4 ÅR EFTER: Verden jublede, da Obama undskyldte fortidens fejl og lagde op til en ny start. RÆSON spørger Latinamerika, Rusland, Afrika, Europa, Asien og den muslimske verden: Elsker I stadig Obama?
– Antiamerikanisme i Afrika? Obama har skuffet, men han har stadig rockstjernestatus

Det sagde Obama: USA og Israel er svorne allierede og USA skal have et bedre forhold til hele Mellemøsten
Det gjorde Obama: Besøgte ikke Israel overhovedet og vil ikke mødes med landets premierminister.
Det mener Israel: Det, Obama siger, hænger ikke sammen med det, han gør.

RÆSON: Der har været talt rigtig meget om forholdet mellem USA og Israel, siden Barack Obama kom til magten for snart fire år siden. Hvad er status lige?
Gilboa: Det er klart for alle, at forholdet mellem Israel og USA har været ganske vanskeligt, siden Obama kom til magten. Lige da Obama kom til magten, lovede han at skabe et helt nyt forhold til hele Mellemøstregionen. Israel skulle umiddelbart ligge på linje med alle andre lande. Han tog til Cairo og Istanbul for at holde taler som ny amerikansk præsident, men ikke til Israel. Siden gik det bedre mellem Obama og Israel, men her kort før hans genvalg ser tingene ud til igen at være gået i hårknude.

RÆSON: Hvilke punkter adskiller de to mangeårige allierede?
Gilboa: Det drejer sig om tre konkrete punkter: 1) debatten om Iran-spørgsmålet, 2) udviklingen i Israel-Palæstina-konflikten og 3) Det Arabiske Forår. Sidstnævnte har præget Obamas første præsidentperiode. USA og Israel ser forskelligt på situationen i Egypten og Syrien. Det, der har sprunget mest i øjnene, er, at de to landes nuværende ledere, Barack Obama og Benyamin Netanyahu, tilsyneladende har et meget anstrengt personligt forhold. Obama har et helt andet ideologisk livssyn end Netanyahu. Netanyahu er konservativ og hårdhændet, når det kommer til sikkerhedsspørgsmål. Obama er meget liberal og blød. Det har der været flere eksempler på: Hvis man starter med at kigge på Iran og Syrien, så foreslog Obama i første omgang tættere forhandlinger. Det slog fuldstændig fejl. Grunden er, at amerikanerne grundlæggende ikke forstår kulturen og folkesindet i Mellemøsten. Da Obama foreslog forhandlinger med Iran, så grinte herskerne i Iran af ham. Det samme skete i Syrien, hvor Obama også tilbød friske diplomatiske forbindelser ved sin tiltræden. Kigger man på Israel-Palæstina-konflikten, så har Obama også fejlet, da han ikke har presset nogen af parterne til forhandlinger. Han bliver ved med at tale om bosættelser, hvilket kun er et af mange problemer som bør løses. Obama er simpelthen den første præsident i flere årtier, som ikke tager aktivt del i forhandlingerne mellem Israel og Palæstinenserne.

RÆSON: Iran har som bekendt har fyldt langt mere de seneste par år end Israel-Palæstina spørgsmålet. Hvorfor kan de ikke blive enige om Iran?
Gilboa: Israel og USA er enige på en lang række punkter, når det kommer til Iran. Begge parter mener, at Iran vil anskaffe sig atomvåben. Begge er også enige om, at et nukleart Iran vil være en kæmpe trussel for hele Mellemøstregionen. Ydermere vil et nukleart Iran skabe et våbenkapløb i regionen. Det er både USA og Israel i hvert fald overbeviste om. Fra et israelsk synspunkt er Iran en trussel, fordi kombinationen af en stat som Iran, der sponsorerer terror og truer med udrydde Israel krydret med atomvåben, vil være en katastrofe for Israel. Det er USA enige i. Men spørgsmålet, om hvordan man skal takle problemet, har skabt interne stridigheder. Obama har flere gange sagt, at USA ikke kan tillade, at Iran får atomvåben. Det betyder, at en militær intervention er en mulighed. Hans handlinger har dog ikke afspejlet hans holdninger. Obama har flere gange støttet idéen om sanktioner, men det fører ingen vegne. Da Netanyahu udtalte, at der snart ikke var nogen anden mulighed for Israel end at angribe Iran, vågnede både USA og europæerne pludselig. De indførte hårdere sanktioner, men de virker ikke. Jeg har hele tiden sagt, at forhandlingerne ikke vil lede til noget, da Iran kun er ude på at vinde tid. Iran vil være en atommagt. Vinduet for at stoppe Iran nærmer sig. Israel mener, man bør handle omgående, men USA mener stadig, der er håb for en fredelig løsning.

RÆSON: Det har vel ikke kun været et spørgsmål om, hvorvidt Israel og USA har været uenige om Iran-spørgsmålet? Internt i Israel er man da heller ikke enige om, hvilken kurs der skal føres over for Iran.
Gilboa: I Israel diskuterer de, om et angreb på Iran er en god idé. Det har helt klart gjort, at et eventuelt angreb har længere udsigter. Mange i Israel har ment, at et angreb på Iran, vil få alt for store konsekvenser for Israel i rigtig mange år. Men det er klart, at uanset hvad Israel gør, så er det en utrolig svær situation for Israel, som vil få konsekvenser. Jeg mener dog ikke, at Israel kan gøre noget som helst, uden en form for overensstemmelse med amerikanerne. Det er stadig det vigtigste, når det kommer til Iran. Det er den største knast i forholdet mellem Israel og USA lige nu.

RÆSON: Du startede med at sige, at forholdet mellem USA og Israel er ganske anstrengt. Specielt fordi forholdet mellem Obama og Netanyahu er elendigt. Hvordan forklarer du så, at Jerusalem blev udnævnt som Israels hovedstad på det afholdte demokratiske konvent?
Gilboa: Vi taler om valgflæsk fra den demokratiske lejr. Det er ikke noget som helst værd, når det kommer til stykket. Spørgsmålet om Jerusalem har været der i mange år. Hvorfor demokraterne overhovedet valgte at udelade spørgsmålet i sin tid kan undre, men at man nu tager det op igen, siger intet om forholdet mellem Israel og USA. Obama var godt nok selv på banen, men i Israel så man det bare som endnu et problem, amerikanerne havde skabt i forholdet til Israel, og som kun blev løst midlertidigt for at kapre eventuelle amerikansk-jødiske stemmer. Det er vigtigt at huske på, at israelere generelt bryder sig ganske meget om Obama som person, men bestemt ikke som politiker, når det kommer til hans udenrigspolitik i hvert fald.

RÆSON: Er det noget, du kan bakke op med målinger?
Gilboa: Ja, vi lavede målinger på Bar-Ilan Universitetet tilbage i juni måned, hvor vi testede israeleres holdning til Obama og Romney. Selvom Obama har udtalt, at han har gjort mere for Israel end mange af sine forgængere, så føler flertallet af israelere ikke, at hans ord kan bakkes op af handlinger. Det er jeg i øvrigt helt enig i. Folk skelner så mellem Obama og USA. USA ikke har mistet meget af sin popularitet i Israel. At Obama samtidig har udtalt, at han ikke vil mødes personligt med Netanyahu, når han er i USA i forbindelse med FNs generalforsamling, er blot endnu et tegn på, at forholdet er gået helt skævt mellem de to politikere. Obama har slet ikke været i Israel de sidste par år,. Det er helt skævt i mine øjne. Og det er ikke kun mig, der påpeger, at Obama har været en katastrofe i forhold til Israel. Han har sågar selv antydet, at han er på udebane, når han kommer ind i det minefelt, som Mellemøstpolitik nu engang er.

RÆSON: Hvordan påvirker mordet på den amerikanske ambassadør i Libyen hele forholdet mellem Israel og USA?
Gilboa: Oprørerne og mordet kalder på en strategisk nytænkning af USA’s Mellemøstpolitik. Forestillingerne om spirende demokratier er ved at smuldre. Udviklingen burde styrke forholdet mellem Israel og USA, fordi det var og er det eneste stabile pro-amerikanske land i Mellemøsten.

DAVID JANO (f. 1985) er cand.mag. i Moderne Mellemøststudier fra Syddansk Universitet og BA i Historie fra Københavns Universitet. Han har desuden læst på University of Haifa i Israel og er ekspert i Israelsk politik, kultur og historie. Han skriver fast for RÆSON om Israel, blogger for religion.dk og Times of Israel og har desuden optrådt som Israel-ekspert hos Radio 24/7. Israel premierminister, Benjamin Netanyahu og USA’s præsident, Barack Obama (Foto: Det Hvide Hus)