26.07.2012

Arbejdsmarkedet og enorme studielån giver de amerikanske studerende bekymrede panderynker. De fleste mener, at Obama bedst kan hjælpe dem, så republikanerne strammer valgloven for at forhindre de unge i at stemme.

Af Martin Ellermann

LÆS OGSÅ:
– Texas: Her PRØVER Obama ikke engang at vinde
– Valgkampsretorik: Sådan kan Obama vinde
– RÆSON spørger: Er Obama en succes?

Amerikanske forældre betaler tykt for børnenes afgangsbevis med det rigtige universitetsnavn og logo i hjørnet. Mange starter college-opsparringen, mens den studerende endnu er omgivet af fostervand, og en bacheloruddannelse kan nemt løbe op i over en million kroner alene for betaling til skolen. Dertil kommer bolig, mad, den (i USA) obligatoriske bil og andre leveomkostninger. Uddannelse er for de velstillede i USA, men mens krisen har gjort de fleste fattigere, skal man i dag være rigere end nogensinde tidligere for at komme på college. Undervisningsafgiften er steget løbende på grund af delstaternes dårlige økonomi og følgende udhuling af støtten til universiteterne.

Obamas lån
En større del af regningen lander nu hos de studerende. Flere og flere må gældsætte sig for at betale for deres uddannelse. Sasha Milliken er 22 år gammel. Hun læser Miljøbiologi på sidste år ved Ohio University, og hun kender alt til problemet med gæld: “Jeg er nervøs over den voksende studiegæld. Både min egen og min kærestes, og hvad vi ender med at skulle betale tilbage. Det gør, at jeg fastholder min stemme på Obama, som går ind for at nedbringe den samlede studiegæld. I andre lande kan man tydeligt se fordelene ved at tilbyde gratis uddannelse, og jeg støtter kandidater, som vil skubbe USA i den retning”, siger hun.

Obama har i forbindelse med sundhedsreformen gennemført tiltag, der gør det nemmere og billigere at låne penge for studerende, hvilket især holder liv i minoritetsamerikas muligheder for at få en uddannelse. Det styrker hans popularitet hos de studerende, mens republikanerne raser over præsidentens indblanding i bankernes muligheder for at tjene penge ved at opkræve høje renter hos college-låntagerne.

Stadig dyrt
Problemet er dog ikke løst alene ved at holde studielånene nogenlunde billige. Så længe der er økonomisk krise, og delstaterne gradvist skærer i støtten til skolerne, vil universiteterne stille og roligt hæve undervisningsafgiften hos de studerende. Og frustrationerne vokser på de amerikanske campusser. Ally Petrillo, der studerer ved Ohio State University, skriver i den lokale universitetsavis: ”Da jeg blev vist rundt på OSU [Ohio State University], blev jeg fortalt, at undervisningsafgiften var låst fast, og at jeg ville skulle betale samme beløb mit sidste år på college, som det år jeg begyndte. Men i juni 2011 meddelte OSU, at der kommer en 3½ procents prisstigning for skoleåret 2011-2012. I sidste uge annoncerede universitet så, at der sandsynligvis kommer endnu en 3½ procents prisstigning til næste år også”, skriver hun.

For nogle vil udsigten til dyrere uddannelse betyde et brat farvel til drømmen om en akademisk grad. Spørgsmålet er så, hvor meget Præsidenten eller Romney kan eller vil hjælpe de studerende, men både Obamas tiltag på studielånsområdet og demokraternes historiske tag i de unge vil nok betyde, at han er college-folkets favorit.

Demokratiets dørmænd
Det er Republikanerne udmærket klar over, så de bruger deres energi på at placere forhindringer på vejen mellem kollegieværelset og stemmeboksen. New York Times har sat fokus på, hvordan republikanske lovgivere i flere delstater gør alt for at forhindre de Obama-glade studerende i at stemme på ham. David Stebenne, Professor i Historie og Jura ved Ohio State University, opridser situationen: “Nye Id-krav gør det sværere at stemme. Argumentet er, at studerende skal stemme i deres hjembyer, og ikke hvor de går i skole”, siger han.

Problemet er, at amerikanske studerende ofte læser på universiteter i andre stater, og det derfor ikke er nemt lige at smutte til valgstedet i hjembyen. Det republikanske rationale er, at man med de strenge Id-regler forhindrer valgsvindel. Selvom der dog ifølge adskillige kilder ikke umiddelbart skulle være problemer med det i USA. Syv stater har indført (mens 27 andre overvejer at indføre) love, der kræver, at man skal have et regeringsudstedt Id-kort som fx kørekort eller pas for at kunne stemme. Mange studerende har kun et delstatskørekort, og ifølge det amerikanske State Department ejer kun 12½ millioner personer ud af landets cirka 312 millioner indbyggere – eller omkring fire procent af amerikanerne – et pas.

Kelly Patterson, Professor i Political Science ved det konservative Brigham Young University, hvor også Mitt Romney har læst, mener dog ikke problemet er så stort: “College-studerende, som vil stemme, må planlægge i god tid. De kan søge om at brevstemme, hvis de ikke ønsker at registrere sig i den stat, de studerer i. Det tager dog ofte lang tid at blive tilmeldt en ny stat, og det er ikke nødvendigvis noget, som alle studerende ønsker”, siger han. Demokraterne er dog noget mere kritiske, og kampen udspiller sig lige nu mellem Justitsministeriet og flere delstater.

Overlagt obstruktion
Det er tilsyneladende en bevidst republikansk taktik at arbejde for restriktioner, der rammer de demografiske grupper, der typisk støtter demokraterne. Både minoritetsborgere og unge bliver hyppigt ramt af de skrappe regler for vælgerregistrering – som er et krav for at kunne få lov at stemme. Republikanske politikere indrømmer sjældent denne praksis, men New York Times har dog gravet et citat frem fra en New Hampshire-republikaner ved navn William O’Brien, der i 2010, til en forsamling af Tea Party-tilhængere, sagde, at studerende er tåbelige og stemmer med deres følelser, fordi de mangler livserfaring. Han sagde samtidig, at han støtter tiltag, der gør det vanskeligt for studerende at stemme.Trods modstanden, eller måske på grund af den, mener Sasha Williken, at hendes stemme er særlig vigtig i år. Hendes hjemstat Ohio bliver en central kampplads for de to bejlere til præsidentembedet, og begge vil de næste måneder besøge flere af statens uddannelsesinstitutioner i kampen om de studerendes kryds. “Jeg føler bestemt at min stemme er vigtig. Efter at have arbejdet med genbrug i årevis ved jeg, hvordan små plastikflasker, ligesom individer, i samlet flok kan gøre en stor forskel”, siger miljøbiologen Sasha.

Intern splid
Ungdommen er dog langtfra en samlet flok. De amerikanske college-campusser bliver ofte brugt som billede på den amerikanske ’melting pot’ (smeltedigel), hvor studerende røres sammen i universitetsgryden med uddannelsens røreske. Men selvom forsiden af skolernes brochurer viser storsmilende asiatiske studerende arm i arm med sorte, hvide og røde jævnaldrene, holder det – på overfladen – multikulturelle USA sig ofte pænt adskilt. De kinesiske og indiske piger bevæger sig typisk rundt i grupper med bøgerne knuget tæt ind til sig, og de afroamerikanske og hvide studerende holder sig også for det meste til deres egne. De finder dog sammen i sporten, som spiller en enorm rolle for skoleånden og den spinkle følelse af sammenhold. Skolens identitet ligger ofte her – i sporten – sammen med det dyrtkøbte akademiske brand. Men derudover er studenterpopulationen en broget flok, og de stemmer også i nogen grad derefter.

Et college-indblik
Vi er på Sasha Millikens skole, Ohio University, sydøst for storbyen Columbus. Men både omgivelser og de politiske problemstillinger kunne lige så vel stamme fra et af de cirka 4000 andre amerikanske universiteter og colleges. Søjlebårne bygninger omkredser den klassiske ’campus green’, hvor snoede gangstier zigzagger sig gennem det lysegrønne græs. To drenge med omvendte kasketter kaster bløde buer i sommerluften med deres amerikanske fodbold, og på plænen sidder spredte grupper af unge. En del læser henslængt i træernes skygge, mens andre på skift namedropper forfattere og politiske filosoffer. Her er på overfalden idyllisk, men bag universitetsmurerne truer virkeligheden, og uret tikker frem mod dimissionen. Spørgsmålet er derfor, hvad de studerende går op i og gør sig af overvejelser, før de den 6. november skal sætter deres kryds ved Romney eller Obama.
Professor David Stebenne er ikke i tvivl om, hvad de unge tænker på:
“Arbejdsmarkedet er langt det vigtigst emne for college-studerende. Hvis ikke der bliver skabt betydeligt flere jobs, kan samfundet ikke indsluse de færdige kandidater, hvilket så vil betyde, at de må tage ufaglærte og lavtlønnede jobs”, siger han.

Kampens overskrift
Stebennes udsagn bakkes op af internetavisen Huffington Post, der har undersøgt, hvad den næste generation af højtuddannede lægger vægt på. Og ligesom for den resterende befolkning er det i høj grad økonomien, der fylder. 28 procent af deltagerne i undersøgelsen angiver økonomien som det, der betyder mest. På de næste pladser kommer sundhedspolitik (20 procent), socialpolitik (16 procent) og energipolitik (15 procent). Professor Patterson fra det konservative Brigham Young University i Utah supplerer: “College-studerende er som de fleste andre amerikanere. Deres hovedbekymring er økonomien og Obamas første år på posten”, siger han.

Selvom Utah-professoren mener, de studerende stort set går op i de samme emner som resten af amerikanerne, er der dog nogle væsentlige forskelle. I undersøgelsen fra Huffington Post ser man en solid venstrehældning, når de studerende bliver bedt om at vælge partifarve. I december 2011 angav 31 procent af college-studerende, at de støtter demokraterne, mens kun 15 procent bakker op om republikanerne. Der er dog stadig rigeligt for Romney at kæmpe om, idet hele 36 procent endnu ikke har besluttet sig. Og de næste måneder vil vise, hvem af kandidaterne der har held til at lokke flest fra den unge men brogede gruppe over i sin fold.

Startskud Ohio
Den 5. maj i år trådte Barack Obama ind på Ohio State University’s Basketballstadion for officielt at skyde demokraternes præsidentkampagne i gang. Omkring 14.000 studerende jublede ham i møde, mens han indtog podiet. Dog var der flere tusinde tomme stole i den imponerende arena – et problem og scenarie der var helt utænkelig under 2008-kampagnens eufori og rockshowslignende turnecirkus. Men Obama er kommet ned på jorden, og det samme er de idealistiske unge college-studerende, der skal hjælpe ham til fire år mere på magten.
Den 6. november afgøres det, hvad de studerende samt borgerne i svingstaten Ohio og resten af nationen siger til endnu en omgang Obama.

MARTIN ELLERMANN (f. 1978) er cand. mag. i Amerikanske Studier og master i Journalistik fra Syddansk Universitet. Han har herudover studeret ved Ohio University og University of Amsterdam. I øjeblikket arbejder han som International Communications Officer ved Københavns Universitet og har tidligere været leder af vejledningen ved Danmark-Amerika Fondet og Fulbright Kommissionen. ILLUSTRATION: Romney i Ohio under primærvalget (Foto: Romney's staf)