20.02.2012

Indtil for nylig gik den svenske økonomi under betegnelsen vækstmiraklet. Årets prognoser tyder dog på, at 2012 nærmere bliver et mareridt end en drøm. Krisen har nået Sverige. Et Sverige, der dog af flere årsager er markant bedre stillet end andre europæiske lande.

Af Jens Bomholt

Læs også:
– Sverige: Nu er indvandrerdebatten ligegyldig
– Torben M. Andersen om verdensøkonomien i 2015
– Ny eBog fra RÆSON: KRISEN 2008-2012

I 2011 gik Grækenland nærmest bankerot, medierne flød over af EU-krisesnak og danskerne blev for alvor belært om, at det var tid til at spænde livremmen ind. På den anden side af sundet bragede den svenske økonomi derimod derudaf. Det europæiske svar på en asiatisk tigerøkonomi. Så begejstrede ord er blevet brugt om Sveriges økonomiske system, der trodsede den globale, økonomiske krise og i stedet producerede væksttal i verdensklasse.

Tallene talte da også deres tydelige mirakuløse sprog: Væksten i den svenske BNP lød på hele 4,5 procent mod Danmarks sølle 1,3, og Sverige indkasserede en topplacering på listen over europæiske økonomier. Svenskernes evner udi vækstoptimering var endda ingen nyhed. Sådan havde den set ud, siden den økonomiske krise for alvor skyllede over verdensøkonomien i 2008.

Men i år er det slut. Nye tider truer. De fede år er forbi, nu er det de magres tid. Krisen har indhentet Sverige, fastslår Torben M. Andersen. Han er professor i økonomi på Aarhus Universitet og næstformand i det svenske Finanspolitiska Rådet. Økonomiprofessoren forklarer RÆSON, at der er to grunde til, at Sverige ikke længere kan holde vækstmotorerne i gang:

”Den globale krise er begyndt at påvirke den svenske eksport, hvilket er med til at give den lavere vækst i BNP i år. Samtidig er væksten i den indenlandske efterspørgsel, altså forbrug og investeringer, faldet markant. Husholdninger og virksomheder er med andre ord blevet mere tilbageholdende som følge af krisen,” siger Torben M. Andersen. Det er helt nye tendenser. I midten af 2011 var det private forbrug i Sverige 2,5 gange så stort som før krisen. Til sammenligning var danskernes forbrug faldet med godt 4,5 procent i samme periode.

Da vækstmiraklet forduftede
Man kan med sikkerhed sige, at der blæser nye økonomiske vinde over det svenske Folkhem. Både væksten og eksporten finder i 2012 det kriseleje, hvor mange af de øvrige europæiske økonomier roder rundt, lyder prognoserne. De mere optimistiske forventninger til den svenske BNP-vækst i 2012 er helt nede på 1,3. Det svarer til det danske 2011-niveau. Det vurderer blandt andre OECD Economic Outlook. Det svenske Konjunkturinstitutet venter en endnu lavere vækst på kun 0,6 procent.

Samme tendens kan spores i den svenske eksportudvikling. De højtravende 2011-tal ligner slet ikke de mere skuffende prognoser for 2012. Virkeligheden, eller snarere krisevirkeligheden, har med andre ord indhentet det svenske samfund i almindelighed og den svenske økonomi i særdeleshed. Selv om man tidligere har oplevet udsving på det svenske opsvingsbarometer, er det intet at sammenligne med de faretruende signaler, der tegner den nære fremtid for den svenske økonomi. Og også ude i Europa har man fået øjnene op for, at det svenske mirakel inden for kort tid kan være en saga blot.

EU-kommissionen: To klare svenske krisetegn
I en nylig rapport afkræver EU-kommissionen nemlig en tilbundsgående økonomisk analyse af blandt andet Sveriges økonomiske situation. Kommissionen mener at kunne tyde flere ubehagelige udviklingstendenser. Tendenser, man frygter, kan få længerevarende konsekvenser for den svenske økonomi. Der er især tale om den ifølge Kommissionen alt for høje private gældsætning, der præger den svenske boligsektor. I de fleste europæiske lande nåede boligpriserne det seneste højdepunkt i 2008. I Sverige er boligpriserne steget under hele krisen. Prisen for svenske boliger har dermed oplevet den største prisudvikling i hele Europa de seneste tre år. Og det bekymrer selvsagt EU-kommissionen.

Et andet krisetegn er den faldende eksport. Først nu har den globale krise for alvor sat sine spor i den svenske eksportudvikling. Det gælder især til landets europæiske naboer. Det er interessant, da det i høj grad var eksporten, der var hovedårsagen til det svenske vækstmirakel.

Det står klart, at det går dårligere end tidligere. Men alt andet lige har svenskerne holdt krisen stangen i længere tid end resten af Europa. Det er der flere forklaringer på.

Erfaringer og nye stramninger holder Sverige oven vande
En af forklaringerne på, at svenskerne indtil nu har evnet at fravriste sig krisens jernnævne, er, at de har lært af tidligere tider. Hvad de nu præsterer, er en lektie, de har lært af tidligere krisestunder. Dyrekøbte men også dyrebare erfaringer så at sige.

Allerede i starten af forrige årti, i start-halvfemserne, hang den svenske økonomi i samme laser, som de fleste europæiske økonomier hænger i nu. Arbejdsløsheden var skyskraberhøj, underskuddet på de offentlige finanser enormt. Svenskerne lærte kort og godt at spænde livremmen ind allerede for tyve år siden. Lige siden har de opereret med en stram økonomisk politik. Også i de gode år. Det har svenskerne indtil videre nydt godt af.
Det er dog kun en blandt flere forklaringer på krisens sene indtog på den svenske scene, forklarer Torben M. Andersen.

”Reformer og genopretning fra start-halvfemserne har helt klart rustet Sverige til en nuværende krise. En lige så vigtig forklaring er, at den svenske industrisammensætning, og dermed den type af eksport, landet har levet af, har skabt et fundament for en stærkere konkurrenceevne, end man har set i andre europæiske lande,” siger han.

Fredrik Reinfeldts reformer
Men den stramme økonomiske politik skal strammes endnu mere. Fredrik Reinfeldt, den svenske statsminister og partileder for Moderaterna, har for nylig fremsat et forslag om, at alle svenskere skal arbejde længere. Det er et svar på de problemer, man forudser i forbindelse med den voksende såkaldte ældrebyrde, ikke bare i Sverige, men i hele Europa.

I en ny rapport fra EU-kommissionen fastslås det, at der i dag i de 27 EU-lande er omtrent fire i den arbejdsdygtige alder for hver ældre person på 65 år eller derover. I 2060 vil der kun være to arbejdsdygtige for hver pensionist. Reinfeldt forsøger at knække kurven med sit forslag. Svenskerne må vente med at nyde deres otium, til de er rundet 75. Med mindre de selv vil finansiere pensionisttilværelsen. Der er ifølge den svenske regeringsalliance gode argumenter for at sætte pensionsalderen op. Vi lever simpelthen længere nu om dage, og folk over 50 eller 60 år har derfor masser af arbejdstid at tilbyde fremtidens hungrende arbejdsgivere.

I de mere skeptiske dele af det svenske samfund er argumenterne blevet forvrænget en kende. Kritiske røster har ladet forstå, at Reinfeldt med sin reform forsøger at mindske gabet mellem afslutningen på arbejdslivet og afslutningen på livet. Jo længere folk lever efter endt arbejde, desto dårligere forretning er det for det svenske samfund. På trods af den lettere sarkastiske tone, fremstår holdningen blandt skeptikerne glasklar, og det kan blive et problem for Reinfeldt.

Oppositionen, især Socialdemokraterna, som oven på deres egen krise er nødsaget til at styrke sig ved at slå på kernesocialdemokratiske budskaber, har kritiseret den borgerlige regering som følge af forslaget. Samtidig kunne den svenske nyhedsstation, TV4, fortælle, at hele 73 procent af de adspurgte svenskere i en opinionsmåling var imod at hæve pensionsalderen. Så markant har krisebevidstheden trods alt ikke slået igennem blandt de svenske borgere.

Bedre stillet end Danmark
Selv om svenskerne i øjeblikket mærker krisen omklamre privatforbrug og investeringer, er der alligevel positive tegn at bide mærke i. For den svenske økonomi er generelt mere robust end eksempelvis den danske, hvorfor svenskerne alt andet lige vil komme stærkere ud på den anden side end mange af sine naboer.

”I forhold til en langstrakt krise er udsigterne for Sverige bedre end for Danmark. Prognoserne for 2013 og frem er lysere, hvilket tyder på, at den svenske økonomi trods alt formår at parere de hårdeste slag fra krisen,” fortæller Torben M. Andersen. Han tøver dog ikke med at advare vor naboer:

”Sverige er ligesom Danmark en åben økonomi, der i allerhøjeste grad påvirkes af den globale økonomi. Derfor sætter krisen også sine spor i det svenske samfund. I Sverige er der for eksempel højere arbejdsløshed end i Danmark, så på beskæftigelsesområdet er der i hvert fald behov for politiske initiativer,” forklarer han. Den svenske arbejdsløshed ligger i øjeblikket i omegnen af 8 procent. Ifølge Torben M. Andersen er der intet, der tyder på, at arbejdsløsheden er faldende.

Gode tegn i de dårlige tider
Er det svenske vækstmirakel så overstået? Både og, synes at være det mest oplagte svar. På den ene side har krisen gjort sit indtog, og de næste år vil med al sandsynlighed stå i krisens tegn. På den anden side er den svenske økonomi så robust, at konsekvenserne af krisen ikke bliver lige så markante og vidtrækkende i landet. Torben M. Andersens pointerer, at svenskerne nok skal komme skånsomt ud på den anden side.

”Udviklingen, især i væksten, vil i de kommende år formodentlig blive mere moderat, fordi man er påvirket af den globale krise. Imidlertid er den svenske økonomi på en række områder ret robust, så en dyb krise er ikke så sandsynlig. Sverige vil være blandt de OECD-lande, der klarer sig bedst i de kommende år,” slutter han.

Jens Bomholt (f. 1988) studerer analytisk journalistik (cand.public) på Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er bachelor i historie fra Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Pressefoto, Europa Parlamentet via flickr